Valnøddeplænen i Kongens Have i København er åsted for et gedemarked af picnic og hvidvin, chips og kirsebær, legelystne børn i alle aldre og generationer. Som spillerne siger: ’Verdens bedste publikum’ er samlet i Kongens Have for at nyde sol og søndag, fun and family.
Og altså: HMF Brændende Kærligheds forestilling ’Friendly Fire’. Titlen forstår jeg ikke et suk af, men det er lige meget – den kunne have heddet hvad som helst, for her er ikke plads for de subtile nuancer.
Tværtimod, for ligesom deres kolleger i Dansk Rakkerpak tager de os med helt der ud, hvor selv klicheerne vender. Det er skægt som ind i helvede, overdådigt, generøst, afsindigt og festligt, når de fræser ind og ud af de seks døre, der – meget effektivt – gør det ud for scenografi.
Sønnike er blevet stor!
Mommy og Daddy spiller tennis, Grandpa har overskæg der giver Dupont&Dupont baghjul, The girl next door er fuldt klar over, hvor blond og yppig hun er, og sønnike Oskar er vokset en halv meter siden sidste måling. Altså på tide med lidt undervisning om bierne og blomsterne – som Oskar synes, han ved alt om – og lidt til. Drengens acceleration fra barn til voksen på to minutter bliver imidlertid for stærk for mor, så det ender med at introduktionen til voksenverdenen reduceres til en egen tennisketsjer i stedet. Som forvandles til elguitar hurtigere end de arme forældre får sagt fra nul til hundrede.
Men så kommer de virkelige problemer! Oskar læser avis om krig i fjerne lande og vil være soldat. Han pakker sin kuffert og vil tage af sted, og det må forhindres for hver en pris. Det bliver så forestillingens gennemgående tema. Hvordan holde drengen hjemme, trygt forvaret fra al verdens grusomhed og krigens rædsler?
Ingen ende på forhindringer
Der er ingen grænser for mors og fars fantasi. Kufferten bliver listet fra ham på de besynderligste vis, kødgryderne bliver aktiveret – sovetabletter og røde hunde og en doktor (fra publikum!), til og med blondinen i nabohuset bliver sat i spil for at holde den determinerede søn hjemme hos moar og farmand.
Et højdepunkt kommer når Grandpa i skikkelse af Amor får skudt en pil i blondinens bryst. Alle forelskelsens klicheer kommer til anvendelse, og Kristian Dinesen er dårende dejlig som ungmø i størrelse XXL med arme fra fitnesscentret. Og den lille splejs til Oskar får nyt at vide om både bier og blomster til de smægtende toner fra ’Tenderly’ i højttalerne. Hvilken hyrdestund!
Præcision og detaljer
Jens Kløfts Mommy – og Grandpa – er en tæt lille gummikrop af løbende energi og en vandrende gejser af ansigtsmimik med indforståede blik ud til publikum, og hæmningsløse udbrud af ideer og affekter.
Kristian Dinesen er farmand – klodset og piberygende underkastet familiens tyranni så det er til at genkende for de mange fædre i publikum, – det kunne høres på latteren!
Og Tea Rønne er til at spise op i sin drengede kejtethed. Oskar bliver en storsmilende, ivrig teenager med virkelyst, idealisme og hang til mors kødgryder. Opfindsomt og charmerende.
Instruktionen er idérig, fuld af detaljer, overbevisende udført i et forrygende tempo – det er åbenlyst, at alle medvirkende kan deres kram til fulde, ligesom det er åbenlyst, at de har det sjovt. Ord behøves ikke, denne strøm af lyde er tydeligere end så mange ord, forståelig for alle. Også turisterne. Og et ekstra kompliment for musikvalget!
Det er i det hele taget en yderst generøs forestilling, og det smitter. Publikum bliver selv generøst.
Så en tur i Kongens Have – eller de mange andre steder, som forestillingen spilles i denne sommer – er hermed varmt anbefalet! Her er noget at hente for alle generationer.
