’Æblet og Ormen’ var en skøn forestilling i 2005, og genopsætningen er ikke mindre forrygende. Den grumme spasmager Morgenthalers historie om et lille æbles store ambitioner og bratte fald swinger fra starten med klaver og saxofon og en ualmindelig velsyngende skuespiller-trio. I en overdådig billedverden sendes fantasien igen på rundfart, og et hjerteskærende dilemma bliver løst på den mest poetiske og livsbekræftende måde.
Han-æblet Frank er blevet til en sødmefuld rundkindet Franka, der strutter af saftspændt forventning før den store æbleprøve. Når den er vundet, er Christiane Bjørg Nielsens herlige Franka et 1. klasses præmieæble, der kan komme ud og skinne i en forretning. Måske bliver hun valgt til at ligge forrest og blive set, så Franka kommer i TV, bliver filmstjerne og kendt.
Men først må entréen øves og justeres. Frankas æblekrop er rund og blank og har de rette mål, og en munter æblekvist vipper på hovedet. Hun er også lidt kendt, for der er et billede af hende i Frugtavlernes blad. ’Hun er i, hun er i’, skingrer veninderne Ingrid Marie og Cox Orange fulde af fryd over den fuldendte Franka.
Selv må de nøjes med at være halve æbler med et par blade på toppen. Men det er ingenting sammenlignet med stakkels Filippa. Hun har fået prikkesyge og tænk, hvis hun smitter! Så væk med hende.
De tre tøse-æbler sprudler af overdådig musikalsk charme og kropskomik. Anne Dalsgaard og Sarah Gottlieb fortsætter stilen i rollerne som ormelæge, ormeæder, bi samt et par edderkopper med gode armkræfter, da det bliver aktuelt.
En repliksmældende dialog
Beundringen for Franka får nemlig en ende. En højst uvelkommen beboer, ormen Cleo, kryber pludselig ud af Frankas runde æblevom og påstår, at hun kom først. Men i æblernes ubønhørlige konkurrenceverden er der kun plads til det perfekte. Alt andet må fjernes og det i en fart, så knebren går skægt og højlydt, og beslutningen er kontant. Franka rystes godt og grundigt ned af træet og ud af fællesskabet.
Dramatisk dumper hun ned over de smukke billeder, hvis duvende vækster og sagte hvisken digter med på historien. Franka lander dog i god behold, så god som et ormstukkent æble nu kan, og hun kampklar.
Med sig selv i begge roller fører Christiane Bjørg Nielsen en vidunderlig repliksmældende dialog mellem målrettede Franka og fortørnede Cleo.
Det er skægt og skræmmende og får tragikomiske dimensioner, når Franka med alle midler prøver at slippe af med Cleo. Ormen skal væk, skal den, så hun kan blive præmieæble. Men hvordan?
Ormefangeren i sort, dramatisk maskering er en mulighed. Men den er kun interesseret i at få fat i ormen for at fange fisk, og Franka kommer i fare for at blive skåret i småstykker! Cleo er vaks og simulerer syg, så ormefangeren flygter af angst for smitte. Samme trick virker overfor et par pinkfarvede nærgående edderkopper, der barskt og sjovt vil mase Franka til æblemost. Så da Franka når frem til ormelægen, er hun kommet i tvivl.
Måske er det vigtigste i verden ikke at have en blank og pletfri overflade. Måske betyder det, der er indeni, lige så meget – eller mere. Cleo må dø, hvis Franka skal have opfyldt sin drøm. Men æblet har opdaget at hun er afhængig af ormen, og ved naturens mellemkomst findes en rørende og visuel smuk løsning på Frankas dilemma.
