Danmarks Teaterforeninger (DT) holder 14.-16. november i Randers sit årlige seminar med temaet ‘Historien, fortællingen og ordet’.
Det sker med kulturministeren som indleder, div. oplægsholdere (bl.a. Mogens Rukov og Vigga Bro) og helt konkrete teateroplevelser i form af Nycirkus-demonstrationer samt åben prøve på og efterfølgende forestilling af Randers Egnsteaters udgave af ‘Dickens: Et juleeventyr’.
Også andre teatre er dog på banen, idet mange af landets turnerende teatre – såvel voksne- som børne- og ungdomsteatre – leverer minutkorte appetitvækkere i store tidsblokke i løbet af de første to af de tre dages seminar under titlen ‘Producenterne præsenterer’.
Det kan forekomme at være en noget hasarderet opgave at skulle give en fem minutters smagsprøve under hektisk afvikling, men alligevel har 65 teatre – heraf er en tredjedel børneteaterproducerende teeatre – altså valgt at tage udfordringen op i håb om at vinde teaterforeningernes gunst.
De 65 teaterforeninger er nemlig fortsat samlet en af landets absolut største arrangører af turnerende teater i provinsen og formidlede sidste år omkring 380.000 teaterbilletter.
77 teatre repræsenteret
Sidste år deltog 70 teatre i seminaret, der samlede et rekordstort fremmøde på 470 deltagere i København – i år er tallet imponerende 426, selvom arrangementet altså foregår i provinsen, hvor fremmødet traditionelt er noget lavere – og med forsamlingen, af teaterforeninger, turneteatre, spillesteder, kulturelle organisationer, kommuner/regioner, billetudbydere osv. er det en bred repræsentation af landets teaterliv, der mødes i Randers.
Ifølge statistiske efterretninger fra Danmarks Teaterforeningers sekretariat er de 426 deltagere fordelt på 53 teaterforeninger (234 personer), 77 teatre (131 personer), 10 spillesteder (16 personer), 7 kulturelle organisationer (17 personer), 5 regioner og kommuner (12 personer), 3 billetfirmaer (7 personer) samt 9 gæster/oplægsholdere m.v.
DT’s seminar, der er de lokale teaterforeningers store årlige firmaskovtur, er således en særegen blanding af diskussionsklub, almindelig underholdning og salgsmesse – og så skal man jo heller ikke glemme prisoverrækkelserne lørdag aften, hvor der sættes pris og gode ord på Årets Turneteaterforening, Årets Turneteaterskuespiller (begge priser er reserveret voksenteatret), Årets Børneteaterforestilling og Hædersprisen.
DT vil undersøge formidlingen af børneteater
Som en appetitvækker til årets DT-seminar har børneteateravisen.dk stillet en række spørgsmål til Jette Glavind Pedersen, der er medlem af DT’s bestyrelse og har været formand for Teaterforeningen Bornholm siden 1995 – men også har den i denne sammenhæng nok så interessante kasket på som DT-udpeget medlem af UBOT (Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater), hvis opgave det er at promovere og synliggøre scenekunst for børn og unge.
Jette Glavind Pedersen (JGP) er således garant – eller gidsel om man vil – for, at der er børneteater på dagsordenen i Danmarks Teaterforeninger…
– Føler I virkelig, at de korte ‘Producenterne præsenterer’-indslag giver et rimelig grundlag for bedømmelse – eller er det primært for at få teaterstemningen i vejret på seminaret?
JGP: »Den meget store tilslutning fra både teaterforeninger og producerende teatre overbeviser mig om, at programpunktet ‘Producenterne præsenterer’ er en helt unik mulighed for at få indblik i hinandens verden. Formidlerne møder teaterfolket på tætteste hold. Det korte glimt af en teaterforestilling, som vi får, giver os en mavefornemmelse, et fingerpeg eller en følelse, som vi så vender tilbage til, når teaterforeningernes bestyrelser sidder omkring bordet og beslutter hvilke forestillinger, der skal med i deres næste sæsonprogram.
DT-seminaret er teatrenes store mulighed for i samlet trop at præsentere deres forestillinger. Ingen anden begivenhed levner dem samme mulighed. Når tilslutningen er så stor, bliver teaterseminaret et udstillingsvindue for al scenekunst i Danmark. Kendt som ukendt. Eksperimenterende som klassisk. Dans, NYCirkus, taleteater og mime. Teater for børn, unge og familier mv.
Teaterforeningerne får her mulighed for at stifte bekendtskab med nye og ukendte genrer og bliver dermed modigere i deres valg af repertoire. Teaterforeningerne har jo i bund og grund et ønske om at vise et bredt udsnit af forestillingstyper.«
– Børneteatrene klager generelt over faldende salg og problemer med formidler-apparatet i kølvandet på kommunalreformen. Hvordan ser den sag egentlig ud fra teaterforeningernes side?
JGP: »Det er vigtigt for teaterforeningerne, at børn og unge får nogle gode teateroplevelser. Børnene er teaterforeningernes fremtidige publikum. Dem skal der satses på.
Der er stor forskel på, hvordan børneteatret indgår i teaterforeningernes repertoire landet over. Der har eksisteret forskellige traditioner, og det professionelle børne- og ungdomsteater har ligget i andet regi, f.eks. hos forvaltningerne, i skolerne og bibliotekerne.
Flere teaterforeninger har alligevel taget opgaven – at vise børneteater – på sig, men det har primært været ved at arrangere familieforestillinger; et begreb som foreningerne er meget stolte af. Forældre og bedsteforældre tager børnene ved hånden og går hen og ser en forestilling for hele familien – gerne en lørdag eller søndag. I de foreninger bliver der trykt et decideret årsprogram for familieteater, børneteater og ungdomsteater.
I andre teaterforeninger åbner man op ved at give mulighed for, at skoler og institutioner kan købe sig ind til forestillinger helt ned til to-års alderen.
Efter kommunesammenlægningen er der nogle steder gået kuk i traditionerne med at vise børneteater. Formidlerapparatet blev dengang brudt op, og der opstod huller og usikkerhed om, hvor ansvaret lå. Det har desværre flere steder resulteret i et faldende salg, og at en masse børn og unge er blevet snydt for at se teater.
Det har fået teaterforeningerne rundt omkring til at tage ansvaret på sig og sætte større fokus på formidlingen af børneteater.«
– I mange kommuner er teaterforeningerne jo – som du nævner det – særdeles aktive i formidlingen af børneteater. Visse steder har man nærmest overtaget skolernes og institutionernes arbejde. Kan man forestille sig nye tiltag og flere modeller, hvor DT/TF er involveret?
JGP: »Nogle steder er teaterforeningerne gået ind og formidler børne- ungdomsteater til skoler og børnehaver i hele området – efter devisen ‘mindst en teaterforestilling pr. barn pr. år’. Det er en stor og meget arbejdskrævende opgave. Teaterforeningernes arbejdsindsats hviler jo udelukkende på frivillig arbejdskraft, og derfor er det vigtigt med samarbejdspartnere til de opgaver.«
– Hvordan ser de ideelle samarbejde mellem kommuner og teaterforeninger omkring formidling af børneteater ud i din optik?
JGP: »Danmarks Teaterforeningers bestyrelse har besluttet at sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvordan formidlingen foregår, og hvem der varetager den. Vi er interesseret i at danne os et overblik, bl.a. for at se teaterforeningernes rolle i arbejdet.
Vi ved, der er succeshistorier flere steder, men det drejer sig i høj grad om politisk velvilje og en formuleret og præcis kulturpolitik, hvor også professionelt børneteater indgår. Ligeledes er det utrolig vigtigt at få afklaret, hvilken rolle der er for frivilligt formidlingsarbejde inden for børne- og ungdomsteater i teaterforeningerne i fremtiden.«
– Og så lige til slut: Hvordan foregår udvælgelsen af modtageren af Årets Børneteaterforestilling’ egentlig?
JGP: »Danmarks Teaterforeninger glæder sig hvert år til at uddele prisen for Årets Børneteaterforestilling. Der kommer mange forslag ind fra teaterforeningerne over hele landet, og ud fra de nomineringer, der foreligger, vælger medlemmerne af DT´s bestyrelse prismodtageren. Jeg synes, det er en af de meget hyggelige arbejdsopgaver, som bestyrelsen har.«
–
Om teaterforeninger og børneteaterformidling: Se også artiklen ‘Samarbejde ala Hjørring’ og debatindlægget ‘Odsherred kan skam også!’ her på sitet.
