»Vi vil gerne sikre kvaliteten af vores børneteaterforestillinger. Og det kan vi jo gøre ved at vide noget,« siger Birgitte Sørensen med et smil.
Hun har stået for indkøbet af børneteater i Ballerups teaterforening TEMA de sidste 20 år, så hun ved, hvad hun snakker om. Og hendes mor, Kirsten Sørensen, nikker med. Hun har været formand for TEMA i hele 40 år og er ansvarlig for udbuddet af voksenteater.
TEMA er en teaterforening med succes, midt i den sportselskende kommune Ballerup. Forestillingerne spilles hovedsagelig i Baltoppen, men de mest intime forestillinger kan også få husly i Baghuset. Og det er i netop Baghuset, nede for enden af gågaden bag Ballerup Kirke, at teaterdynastiets to kvinder byder på kaffeinterview, blot en uges tid inden Festival 2009 indtager bybilledet.
De er mor og datter, og de ligner hinanden på de mange smil. Men de er altså også dybt beslægtede, hvad angår fascinationen af teater.
Telefonen kimer
»Det er et af vores største mål, at børnene skal opleve det virkelige teater med rigtige mennesker,« forklarer Birgitte.
»Børnene skal mærke, at teater er nu og her.«
Og Mor Kirsten forklarer, at de fordeler arbejdet mellem sig: Birgitte tager til de årlige børneteaterfestivaler og er med til at udvælge børneteaterforestillingerne – og Kirsten står for bestilling af forestillinger og formidlingen af billetter gennem hele sæsonen mellem skolerne og TEMA.
»Telefonen kimer fra morgen til aften den uge, hvor lærerne kan bestille,« fortæller Kirsten.
»Men det er fint, for så kan jeg jo fortælle lidt mere om forestillingerne og finde ud af, hvad det egentlig er for en slags teater, de gerne vil se.«
»Vi skal have børneteatret ind i skoletiden,« siger Birgitte Sørensen som et slags manifest.
Men det lyder ret troværdigt, når man hører om deres kontante erfaringer fra teaterforeningens familieforestillinger.
»I starten af 1990’erne indførte vi familieforestillinger for de 5-10-årige med far og mor om søndagen med seks forestillinger i abonnement. I begyndelsen gik det fint, men så blev køen foran biografen længere og længere – og vores kø blev kortere og kortere. Vi præsenterede også Baby-TEMA, altså forestillinger for de 1,5-4-årige i Baghuset lørdag formiddag. Men så overtog biblioteket babyforestillingerne, endda gratis. Derfor ændrede vi strategi og valgte den model med teater for skoleklasserne, som vi har i dag,« forklarer Kirsten.
Alle kan købe en billet
»Ja, vi syntes, at børn skulle opleve rigtigt teater i et teater – og ikke bare ude i klasserne,« supplerer Birgitte.
»Vi skulle kunne tilbyde et centralt spillested og en scene, der kunne leve op til forestillingernes tekniske krav. Og så var det, at vi fandt ud af at samarbejde med Baltoppen.«
Kirsten forklarer, hvordan de har arrangeret sig med den offentlige støtte.
»Vi har i alle årene brugt ’formidlerordningen’, ikke ’refusionsordningen’. Det kræver bare, at vores forestillinger er offentligt tilgængelige, og det er de. Vi spiller godt nok kl. 10 og 11.30 på hverdagene – og altså mest for skolerne. Men vi har altid nogen restbilletter, hvis der kommer nogen, der er interesserede i at købe en billet.«
Teaterdynastiet får formidlet teater til alle kommunens skoler på denne måde, og det er tydeligvis det vigtigste for de to kvinder. Det er Birgitte, der udvælger forestillingerne, og det er også hende, der hvert år finder billederne og formulerer teksterne til sæsonens børneteaterplakat.
For syv år siden var der otte forestillinger pr. sæson, men her i 2008/09 har der været hele 35 forestillinger at vælge mellem – til alle fra 0. klasse til 10. klasse. Hele 3.500 børneteaterbilletter har de haft at sælge i år, men faktisk modtog de ønsker fra skolelærere om hele 4.200 billetter. Ikke bare til de yngste klasser, men også fra de ældste.
9.-klasserne er vilde
»7-8-9.-klasserne har vi tidligere ikke rigtig kunnet få i teatret,« siger Kirsten.
»Men i denne her sæson har vi pludselig ikke haft nok forestillinger til dem. De ældre klasser er blevet vilde med at gå i teater. Det er måske også, fordi de har set så meget godt børneteater, da de var mindre,« siger hun veltilfreds og kigger på sin datter.
Udvalget af forestillinger for de ældste børn har bevidst indeholdt flere grænseoverskridende forestillinger. Flere af dem har handlet om sex.
»Det er vigtigt, at vi fanger børnene dér, hvor de er – og i det, der optager dem,« siger Birgitte, som selv er skoleleder i Ballerups ’rå område’, som hun kalder det.
Birgitte opdeler ellers skarpt forestillingerne efter klassetrin.
»Forestillinger til de 5-8 årige er svære, fordi de tit kun er egnet til 0.klasse og måske 1. klasse, men faktisk ikke til 2. klasse, fordi eleverne bliver for store. Ligesom forestillingerne for de 8-12 årige, hvor vi nogle gange sætter grænsen ved 4. klasse, fordi vi har oplevet, at eleverne fra 5. klasse kan forstyrre forestillingen, hvis ikke lige den fanger dem.«
Ambitionen er at gøre teateroplevelsen så stærk som muligt. Og Kirsten fortæller, hvordan de kan afdække noget af scenen på Baltoppen, så rummet bliver mere intimt, når de kun spiller for 50 børn ad gangen.
Begge kvinder glæder sig tydeligvis til børneteaterfestivalen.
»Nu er det os, der er værten,« siger Birgitte tilfreds.
»Jeg håber, at festivalen bliver en øjenåbner for familierne herude. Og jeg håber, at de ser, at teater kan være et interessant alternativ til biografen og dvd-boksen.«
Og mor Kirsten smiler. Hun kan sjovt nok ikke være mere enig.
Læs mere om Festival 2009 på www.teatercentrum.dk/festival
