Det her er ikke surt opstød på grund af en dårlig anmeldelse. Det kan vi sagtens tåle. Randi K. Pedersen har selvfølgelig ret til at kalde vores spillestil for gammeldags, højtråbende og uegnet for nutidens børnepublikum. Vi kalder den traditionel og synes, at alle børn burde have mulighed for at opleve dette stykke af levende teaterhistorie og dukketradition, som siden 2016 er kommet på UNESCO’s liste over bevaringsværdig kulturskat.
Vi har arbejdet med denne form for dukketeater i rigtig lang tid og har altid gjort os umage. Derfor forventer vi, at en anmelder gør det samme. Det kan selvfølgeligt være svært at huske alt, man har set, så længe efter festivalen, og det derfor er nemmere at skrive referat af forestillingen over det originale tyske eventyr fra bogen. Derfor kan man også risikere at komme med mange ukorrekte oplysninger.
Vi er, af naturlige grunde, blevet inspireret af den tjekkiske version af eventyret og har ændret en del. I vores forestilling er helten ikke 14 år gammel, men 20, guldæblerne er ungdomsæbler, en kilde med vin er en kilde med livgivende vand, og den onde konge vil ikke have guld, men vil blive ung igen.
Vi har også tilført flere figurer, og da det kun er os to, der giver i alt 15 dukker stemmer, ser vi det ikke som problem, at en af dem taler med sjællandsk dialekt. Vi er ikke aktive medspillere i denne forestilling, men bruger skjult dukkeføring, som vi synes passer godt til denne traditionelle barok-scenografi.
Randi K. Pedersen har selvfølgelig stadigvæk ret til at mene, at vores forestilling er livløs, uden magi og poesi, og at klapsalverne under skiftene forstyrrede. Vi kan godt lide dem, og alle de skønne børnetegninger, vi har fået. Vi ser det som bevis på, at vores børnepublikum både har forstået forestillingens handling, men også dens antikke spillestil, og har fået en god teateroplevelse.
Patricia Homolova er dukkefører/skuespiller m.v. hos Svanen – dansk-tjekkisk dukketeater
