Af: Henrik Lyding

28. januar 2014

Al den pubertet!

Sympatisk lille forestilling om at være teenager i dag.

Hvor er det dog irriterende med alle de voksne, der undrer sig over, hvor stor man nu er blevet. Eller om man har en kæreste? Eller om man er glad for at gå i skole.

Så er det let at blive en smule teenager-trodsig. Når man nu er teenager og i forvejen har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Med kroppen, der vokser og hovedet, der er forvirret. Med kærester og hormoner, kikset udseende og mobning.

Teater Baglandets lille forestilling forsøger – i lighed med en del andre teatre i denne tid – at sætte ord og krop på teenagernes kvababbelser. Også formen er velkendt – en slags revy over forskellige fænomener, her baseret på statistik og videnskab.

Så det er to voksne i hvide kitler, der introducerer sig selv. De har også været unge for ikke så mange år siden, fortæller de.

Hun (Sofie Pallesen) var den højeste pige i klassen, han (Jesper Pedersen) var lidt sær, fordi han helst ville være alene.

God kemi

Fin lille præsentation, inden de to kaster sig over tallene, videnskabeligheden og hverdagen. Kroppens anatomi, for eksempel, efterfulgt af en lille sekvens med teenagere foran spejlet. Ingen røv, masser af bumser, fyld i bh’en og dårligt hår – ikke noget godt udgangspunkt for et i forvejen akavet møde.

Dreng møder pige, åh, hvor det er kejtet! Skulle man ty til skønhedsoperationer og kosmetiske indgreb? Eller slankekure?

Og hvordan er det lige at være den tykke dreng i klassen? Eller den tynde pige, kaldet BMV – Bræt Med Vorter!

De to vil så gerne være som alle andre – og hvem vil ikke det? Især i puberteten. Men der er jo også det med typer. Hvilken type skal man være, og hvad skal man, når skolen er overstået? Fra akrobat til åndemaner – alle alfabetets muligheder lægges frem, sammen med forelskelsens kemiske konstruktion, bataljer på hjemmefronten og den første famlende date.

En habil lille forestilling er det. Ikke mindst fordi kemien mellem Sofie Pallesen og Jesper Pedersen er god. Og fordi vi tror på deres udtryk og historier, mens de fortæller dem. Den sceniske ramme er særdeles beskeden – lidt lys og lyd, få rekvisitter og to spillere på langs i rummet, mens de selv styrer al teknikken.

Den spillemæssige form i Solveig Weinkouffs koreografiske iscenesættelse virker som en ganske elegant blanding af alvor og pjat, ord og krop. Sympatisk.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.