Af: Anne Middelboe Christensen

30. august 2021

Vellykket kriblekrableteater med vidunderlig nysgerrighed

Performanceteatret Secret Hotel har skabt den opløftende, interaktive vandreforestilling ’Myrepostyr’ som velkomponeret klimateater.

Nysgerrighed er en gave. Performanceteatret Secret Hotel er begavet med så meget nysgerrighed, at teatret deler ud af den – generøst og omhyggeligt. Den opløftende forestilling ’Myrepostyr’ viser sig da også at være én lang undren og udveksling af nysgerrighed – udover at være en interaktiv forestilling i øjenhøjde med de 9-12 årige, der pludselig skal ud på teatervandring i rollen som arbejdsmyrer.

Konceptet er tillokkende: Alle tilskuere bliver ved ankomsten iført en hvid støvdragt og får nogle nødtørftige instruktioner til livet som myre. Vores nye ’myrehåndled’ får tildelt særlige myreparfumer med snert af appelsinskal og fyrrenåle. Og så er det ellers bare om at stille op på række og af sted ud i verden for at bygge myretuen – og beskytte dronningen…

’Myrepostyr’ kalder instruktøren Christine Fentz denne skægge og interaktive forestilling. Hun har baseret den på voksenforestillingen ’Vandringsforelæsnning om Myrer’, der er skabt over myreviden fra myreeksperten Hans Joachim Offenberg og antropologen Andreas Roepstorff.

Samtidig har hun bedt Maiken Vibe Bauer om at komponere musik, der er inspireret af de lyde, som myrer åbenbart udsender, når de gnasker og marcherer. Musikken ender med at blande sig med lyden af blæsten og vores fodtrin, organisk og minimalistisk, mens sanserne skærpes i vores nytransformerede myrekroppe.

Ord og tøjklemmer

Vi står spændte i vores ens, hvide dragter og forsøger at adlyde hurtigt nok. Den svensk-danske danser My Lindblad har rollen som myndig myreinstruktør. Hun har tydeligvis høje forventninger til vores evner til at samarbejde og til at udføre en ordre. Hun udtrykker sig i et klart og linjeflot kropssprog – og hun bruger både mimik og vild gestik med sine rolige hænder for at formidle myrernes forunderlige verden. 

Ved hjælp af veloplagte ord og lavpraktiske tøjklemmer på en snor forklarer hun, hvordan myrernes samfund er blevet raffineret over millioner af år – og hvordan den totale vægt af myrer på jorden er meget større end den totale vægt af mennesker. 

Så vi føler os unægtelig temmelig små, når vi løber rundt i skolegårdens grønne anlæg under overdådigt blomstrende træer. Her ligger bunker af hvide, aflange puder, som skal forestille myreæg og myrepupper, der skal flyttes og beskyttes – og flyttes igen. Så vi holder loyalt sammen to og to. Vi bærer myreungerne uden at tabe dem. Vi lærer håndtegn for at løbe og gå – og vi slår os sammen i grupper, efterhånden som vores minimyresamfund enten bekriger naboerne eller fusionerer med dem. Akkurat lige som i menneskenes verden. 

Tid til smagsprøve

Parallellerne mellem myrer og mennesker er overraskende oplagte. Forestillingen vil da også uden tvivl skabe adskillige diskussioner mellem børnene – og gode debatter i timerne i både biologi og dansk. 

Samtidig er forestillingen så legende og fuld af basal koreografi og fysiske aktiviteter, at den netop vil kunne fænge alle – ikke bare dyrenørderne og de klimabekymrede, men også de danseglade og madglade og alle de andre i klassen. Netop fordi opgaverne i forestillingen er så forskellige og så morsomme. Og fordi forestillingen er så veldisponeret rent dramaturgisk. 

Flaskemagi

Hen mod slutningen af forestillingen bliver vi bedt om at sætte os i rundkreds. Vi stirrer betaget på hver vores lille myre, som løber rundt inde i hver sin lillebitte flaske. En forunderlig kriblekrableeksistens, der kan bære op til 50 gange sin egen vægt! Så er det på tide at få sig en smagsprøve, siger myreanføreren…

Secret Hotel har sin helt egen charme, når Christine Fentz & co. underlægger sig et landskab eller en skolegård – og et publikum. Charmen funkler også i ’Myrepostyr’ – med en stolt morale om insekternes plads i verden. ’Myrepostyr’ er vitterlig klimabevidst teater til tiden. Med en overbevisende smag af nysgerrighed.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’