Dorthe Skøtt Bébe - kommentar

18. august 2023

’Vi skal sammen skabe en ny festival’

Teatercentrums nye direktør tiltrådte posten 1. juni og har kastet sig over de mange udfordringer som leder af kompetencecentret for scenekunst for børn og unge. En aftale om Aprilfestival 2024 i Esbjerg, som ovenikøbet nu skal huse festivalen hvert fjerde år, er dog en forrygende start. Her fortæller Dorthe Skøtt Bébe lidt om sig selv og meget om en festival, der er under pres og kræver udvikling.

SOMMEREN GIK, og nu står den nye sæson for døren. På Teatercentrum er vi mødt ind, fulde af forventning til året, der kommer, med møder, vidensudveksling, debatter, samskabelse, udvikling, networking, lobbyisme og ikke mindst Aprilfestival 2024. Alt sammen med børn og unge som det primære fokus, men dermed ikke mindst de voksne, der skaber rammerne, indholdet og oplevelserne for dem. Og naturligvis med scenekunsten som den største motor.

JEG HEDDER DORTHE, jeg er 51, født i en forstad til Odense. Til hverdag deler jeg liv med Henrik, lydtekniker og produktionsansvarlig på det regionale spillested, og vores to børn på 10 og 12 i et gammelt byhus i Herning. Eller det vil sige, at det gjorde jeg indtil for to måneder siden. Nu deler vi mest weekendliv, for hverdagene tilbringes i København, hvor jeg midlertidigt er flyttet ind i en pendlerlejlighed på Nørrebro. Fordi jeg er den nye direktør for Teatercentrum med base i Nørregade lige ved Nørreport Station.

DER ER NOK AT TAGE FAT PÅ som nytiltrådt leder af et kompetencecenter for scenekunst for børn og unge. Mange forventninger og mange udfordringer. Kort før min tiltrædelse var centrets allerstørste hjørnesten tæt på at smuldre, men i sidste øjeblik sikrede Kulturminister Jakob Engel-Schmidt Aprilfestival 2023 med en særbevilling.

Festivalen er en central formidler af scenekunst for børn og unge, der giver en masse børn og unge mulighed for at møde scenekunstens forunderlige verden, som Teateravisen citerede ham for at sige.

For mig er der ingen tvivl om, at netop denne hjørnesten kræver særlig opmærksomhed. Og det står jeg ikke alene om. Vi er meget spændte på, hvad du finder på, lød det fra en teaterleder, jeg talte med før sommerferien. Aprilfestivalens grundessens er truet på sin eksistens, og teatrene bør gives mere rimelige økonomiske vilkår, skrev en anden for nylig.

JEG DELTOG i festivalen første gang i 2000 og har næsten deltaget hvert eneste år lige siden, som køber, som producent eller som teatergænger. Og det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at også jeg har gjort mig mine tanker om Aprilfestival.

Hvordan fastholdes festivalen sin position som central spiller på den danske børne- og ungdomsteaterscene? Hvilke formater understøtter en festival, der første gang så dagens lys i 1971 med 15 deltagende teatre og 25 forskellige forestillinger, og som i 2023 er vokset til 103 teatre og 153 forestillinger? Hvordan kan formatets forskellige målgrupper rummes i samme festival til glæde for hele paletten? Hvordan kan en festival, der både er afhængig af hundredvis af menneskers passionerede arbejde, millioner af offentlige støttekroner og frivillige ildsjæle også være en professionel og velsmurt maskine? Hvordan bliver Aprilfestival bæredygtig?

Der er ikke et entydigt svar på nogen af spørgsmålene. Behovene og ønskerne er forskellige, og derfor er løsningerne også forskellige. Men jeg tror på, at vi kan samle størstedelen af elementerne i én festival. En revitaliseret Aprilfestival.

TIRSDAG DEN 15. AUGUST offentliggjorde vi lokationen for næste års Aprilfestival. Verdens største børne- og ungdomsteaterfestival skal i 2024 foregå i Esbjerg – igen.

Aftalen med Esbjerg Kommune markerer samtidig et brud med en mangeårig tradition, hvor festivalen kun sjældent vender tilbage til den samme by. Allerede nu er der nemlig lavet aftale med Esbjerg Kommune om at huse festivalen hvert fjerde år.

Denne tilbagevenden giver os mulighed for at bruge kræfter på at udvikle festivalen i samarbejde med de lokale aktører fra Esbjerg. Det giver os mulighed for at fokusere på den scenekunstneriske aktivitet i området imellem festivalerne og dermed sætte spor og skabe en større blivende værdi. Og forhåbentlig også skabe gode eksempler til efterlevelse andre steder i landet.

Teatercentrum vil på sigt kunne bruge færre ressourcer på at måle lokaler op på nye skoler og i stedet koncentrere sig om en tiltrængt revitalisering af Aprilfestivalen – en central formidler af dansk børne- og ungdomsteater.

Med Esbjerg-aftalen om at vende tilbage hvert fjerde år, tror jeg på, vi i endnu højere grad vil kunne koncentrere os om det, det i sidste ende handler om. Nemlig at sikre, at danske børn og unge møder den levende scenekunst.

OG HVAD ER AMBITIONEN SÅ? Jeg mener, at alle børn og unge skal møde den professionelle scenekunst mindst én gang om året i deres hverdag. At alle børn og unge skal opleve scenekunstens redskaber på egen krop mindst én gang om året. At teatrene skal opleve Aprilfestivalen som et kompetenceløftende og kvalitetsudviklende samlingspunkt – og som et stort aktiv i deres salgsarbejde. Opkøberne og dramapædagogerne skal opleve at gå indsigtsfulde og tændte hjem og sætte gang i scenekunsthjulene overalt i landet. Alt sammen til glæde for børn og unge i hele landet.

Aprilfestivalen har i mange år været under pres. Pres fra en stigende centralisering i kommunerne, så teateropkøbet fordeles på færre hænder. Pres fra skarpere krav til prioritering af midler og tid både hos teatre, kommuner, skoler og institutioner. Pres fra den stigende kommercialisering og professionalisering, hvor behovet for at tjene penge er mere primært end sekundært. Pres fra mulighedernes mekka, hvor teater blot er en af mange, mange muligheder for publikum.

HVIS APRILFESTIVALEN skal blive den primære indgang til børne- og ungdomsteatret for børn og unges fagprofessionelle voksne, er vi nødt til at skabe en festival, der også giver indblik i, hvilken værdi teatret har for fx dannelse, læring og trivsel.

Hvis Aprilfestivalen atter skal være børne- og ungdomsteatrenes primære indgang til branchemæssigt netværk, kompetenceudvikling og salg af forestillinger og undervisning, er vi nødt til at udvikle på festivalens logistik og økonomi, den fagfaglige programflade og tiltrække langt flere opkøbere.

Hvis Aprilfestivalen fortsat skal være en relevant og meningsfuld event for børn, unge og voksne og de lokale børnefamilier, er vi nødt til at gøre det til et event, man ikke vil gå glip af.

LIGE SOM VI HELE TIDEN skal arbejde med relevansen i vores kunst, er vi også nødt til fortsat at arbejde med festivalens relevans. Vi kommer helt sikkert til at bede om hjælp fra jer, der bidrager til festivalen. Jer, der er festivalen. Og forhåbentlig lykkes vi med at skabe en festival med fornyet relevans for teatre, formidlere, kommuner, opkøbere, udenlandske festivalarrangører og ikke mindst for børnene og de unge.

Sammen skal vi skabe en festival, der i sidste ende opleves bæredygtig. Bæredygtig fordi indsatsen står mål med udbyttet. Bæredygtig, fordi alle får mere med hjem, end de investerer. Det vil være mit første projekt. Og jeg håber, I vil hjælpe mig med at komme i mål med det.

Seneste artikler

Seneste artikler

Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.