Der var 26 ansøgere til tjansen med status og støtte som lille storbyteater i Københavns Kommune for perioden 2021-24: De 12 nuværende teatre og 14 håbefulde.
Det endte med en ny pulje på 14 teatre, heraf tre nye (Anemonen, Teatergrad og Teater Glimt), mens Teaterøen blev eneste fravalgte fra den nuværende pulje, da Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning 16. juni foretog udvælgelsen (se artikel).
Og dermed måtte Zangenbergs Teater konstatere, at man ikke kom ind i varmen igen efter fire udfordrende år som økonomisk nødstedt stationært børneteater i indre by.
Zangenbergs Teater var sammen med Anemone Teatret de to teatre, begge veletablerede børneteatre, der røg ud af ordningen for fire år siden, men mens kollegerne fra indre by fra 1. januar 2021 atter kan kalde sig lille storbyteater i København – nu under navnet Anemonen og med en årlig driftsstøtte på 2,3 mio. kr. – blev forhåbningerne om en tilsvarende skæbne altså ikke opfyldt for Zangenbergs Teater.
For teaterleder Thea Kulavig, der med lejlighedsvis projektstøtte fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS), velvillige donationer og vedvarende opfindsomhed har præsenteret anmelderroste og tilskuerfyldte egenproduktioner og en lang række gæstespil og har holdt Zangenbergs Teater i live gennem de snart fire år uden fast støtte, brast forhåbningerne om en tilsvarende skæbne.
»Vi var jo forberedte på muligheden og er ved godt mod! Men er stadig uforstående og indigneret på branchens vegne over selve processen og over manglen på visioner,« siger Thea Kulavig.
Benspænd
– Nu er det altså besluttet, at Zangenbergs Teater heller ikke de næste fire år er lille storbyteater med fast årlig støtte. Hvad siger I til Københavns Kultur- og Fritidsudvalgs fravalg af jer?
»Heldigvis er Zangenbergs Teaters succes ikke betinget af, om vi blev lille storbyteater eller ej. Tre sæsoner uden drift, men med stigende publikumstal, ny kunstnerisk profil, og ikke mindst fire egenproduktioner, som tilmed har vundet priser og haft stor succes hos anmeldere og publikum, bliver jo ikke mindre værd, bare fordi vi ikke blev en del af den kommunale klub,« siger Thea Kulavig.
»Vi ved godt, at vi har nogle benspænd, når vi ser mod andre, som er i ordningen: Vi har ikke til huse i kommunale lokaler og har umiddelbart en høj husleje, som dog ikke er så høj, hvis man ser på aktivitetsniveauet og støttebehovet – faktisk har vi kunnet betale huslejen UDEN driftsstøtte – så vi var forberedte på det. Men det er selvfølgelig surt, fordi vores publikum og København ville kunne have fået så meget mere, hvis de havde støttet os. For teatret havde det været gunstigt at have fire år med økonomisk stabilitet til at kunne nå endnu længere med vores visioner, end vi allerede er.«
»Men jeg undrer mig, det gør jeg altså. Fordi vi er gode til at lave teater og vi sælger oveni købet mange billetter- og fordi jeg synes, at Zangenbergs Teater i den grad kunne sætte mange store fede krydser ved mange af de udmeldinger, som blev brugt til at forklare, hvorfor andre kom ind. Det kunne have være godt at få en konkret begrundelse fra Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for et stykke papir med et 'tak, men nej tak'…«
Teaterpulje: Mere social- end kulturpolitik
– Har forventningerne til en tilbagevenden været urealistiske? Forstået derhen om I overhovedet har kunnet registrere støtte fra lokalpolitisk hold?
»Vi havde ikke brugt tre år på at arbejde hen imod en ny bevilling, hvis vi fandt det urealistisk at komme ind i den kommunale varme igen. Men vi har satset benhårdt på at være et teater – et sted der først og fremmest stod for høj kunstnerisk kvalitet og nye måder at producere teater for børn og unge på,« lyder det fra Thea Kulavig.
»Jeg tror på, at når man skaber godt teater, så følger alt det andet, som teater også kan, med – inklusion, publikumsdialog, social løftestang m.m. Det må og skal starte med en høj kunstnerisk kvalitet på scenen, når man bryster sig af at være et teater.«
»Men noget kan tyde på at Kultur- og Fritidsudvalget – for at citere Christian Lollike – hellere vil bedrive socialpolitik end kulturpolitik. Og det er svært at råbe op, når man er dem, der ikke fik – men jeg råber gerne op på mine kollegaers vegne, fordi det er i sandhed absurd, det der sker i øjeblikket,« siger Zangenbergs teaterleder med henvisning til ikke mindst teatret Sort/Hvid, der fik barberet sin årlige støtte ned fra 6,2 til 5 mio. kr. og nu står med et nybygget kommunalt teaterhus til 19 mio. kr. og en husleje, der vil overstige reglerne for, hvor stor en andel af det årlige tilskud, der må bruges på husleje…
Zangenbergs Teater udfylder et behov
– Hvordan vil du karakterisere det økonomiske fundament i de snart fire år uden fast støtte? Herunder mulighederne for aflønning af dig og ansatte, kunstnere m.v.?
»Vi har hele tiden arbejdet med en fremtidshorisont, som er meget kort. Det længste, vi har kunnet planlægge, er en sæson, nogle gange kun seks måneder. Det er ikke optimalt at arbejde på den måde, fordi det kræver langsigtet planlægning at producere og at lave meningsfyldte samarbejder og ikke mindst kuratere og sælge et godt program. Man kan holde til at arbejde sådan, hvis det er for en afgrænset periode, og vi har hele tiden haft Københavns Kommunes lille storbyteater-bevilling som mål.«
»Hvis tapetet hang i laser hernede og der var øde og forladt, var det noget helt andet. Men vi har holdt fanen højt, fordi der har været så stor efterspørgsel – både fra gæstespil, publikum og scenekunstnere. Behovet for Zangenbergs Teater har været nemt at få øje på. Vi har arbejdet professionelt og ambitiøst – hvilket betyder, at vi selvfølgelig har aflønnet ansatte ifølge gældende overenskomster, så vi er ikke en flok ulønnede glade teater-entusiaster. Dermed ikke sagt at der ikke er lagt hjerteblod i teatret også, men findes der nogen succesfulde teatre, hvor det ikke er tilfældet? Nok har vi haft et spinkelt økonomisk grundlag, men vi har fundraiset cirka tre millioner kroner, og solgt nok billetter til at betale en husleje i indre by i tre år. Det er sgu ret godt gået.«
Tilfreds og stolt
– Zangenbergs Teater har gjort opmærksom på sig selv gennem et omfattende gæstespilsprogram og nogle egenproduktioner, der stort set alle har fået gode anmelderord og fine belægningstal. Er du tilfreds med den kunstneriske indsats – og hvad kunne I egentlig have gjort mere eller anderledes?
»Jeg er i den grad tilfreds og meget stolt over al den opmærksomhed, vores teater har fået. Vores egenproduktioner har høstet priser, gode anmeldelser og høje belægningsprocenter – men det har vores gæstespil også. Vi har satset på nye produktioner, verdenspremierer og i høj grad nye kompagnier, alle valgt ud fra deres kunstneriske profiler og produktioner, og det har givet pote.
Publikum har gerne villet nye fortællinger og har turde satse på noget, som de nødvendigvis ikke kendte i forvejen eller allerede havde læst i en bog. Og det er jeg stolt af, vi er lykkedes med.
Jeg vil sige, at med de kræfter og de muskler vi har haft – som er store og stærke, men alligevel få – så kunne vi ikke have gjort noget anderledes. Måske have prioriteret at jagte lidt flere uforpligtende kaffemøder med politikerne, men vi havde nok for travlt med at skrubbe toiletter og sælge billetter…«
Et hul i fødekæden
– Jeres ansøgning til KFU indebar også et strategisk skift, der udover teater for mellemstore børn også skulle fokusere på ungdoms-segmentet. Kan du fortælle lidt mere om ansøgningen og evt. reaktioner på den.
»Vi søgte Københavns Kommune om at blive et teater for tweens og teens, altså for publikum på 10 år og opefter. Det gjorde vi af flere grunde. Fordi det er en målgruppe vi – modsat mange andre – har haft stor succes med at få i teatret, og fordi der ikke findes en scene udelukkende for denne målgruppe i København.
Der er i min optik et hul i teatrets fødekæde, når man glemmer dem, som inden længe selv skal ud og vælge teatret til. Vores drøm var en hovedstad i Danmark, hvor publikum kunne gå fra Det Lille Teater til Anemonen til Zangenbergs og derefter videre til voksenteatrene. Samtidig er jeg godt klar over, at mange af børneteatrene i København simpelthen satser på en bred målgruppe, fordi de er nødsaget til det økonomisk – at spille på flest mulige heste, samtidig med at huse, som kan rumme alle aldre, også har en kvalitet.
Men vores ønske var at skabe et teater til ungdommen, som talte direkte ind i deres hverdag og liv.«
Noget at indhente
– Men så det helt store spørgsmål: Hvad gør I nu – og hvad er de konkrete planer helt aktuelt og for fremtiden?
»Lige nu har vi penge fra Statens Kunstfond (Projektstøtteudvalget, red.) til to nye og højaktuelle forestillinger, som skal produceres. Og vi har et gæstespilsprogram, som blev fastlagt længe, inden corona og kommunen fik gjort fremtiden endnu mere spændende for os. Zangenbergs Teater blev lukket ned i sin travleste tid nogensinde med en premiere, to turnéer og opstart af ny produktion, så det er en del, vi skal indhente i sæson 20/21.«
»Det eneste jeg kan sige er, at vi agter at fortsætte med at styrke fantasien, lave produktioner som satser på ny dansk dramatik og nye talenter samt fortsætte dialogen med vores publikum. Hvordan tiden ser ud efter sæson 20/21, fortæller jeg gerne mere om, når vi er klar til det,« slutter Thea Kulavig, der lige nu har travlt med at løbe en ny sæson i gang der bl.a. byder på den udsatte premiere på egenproduktionen 'Følg Familien #Sponsoreret', gensyn med 'Finn og de fem fajl' og en række gæstespil plus improteater for børn.
Samt en masse udfordringer i lyset af den nuværende covid-19-situation, der nok tillader teater – men med afstand og restriktioner.
