(SEPTEMBER) Kulturminister Brian Mikkelsen lavede hovedrengøring – så vidt lupholderen kan se – blandt sine gule huskesedler kort tid før, han blev politiminister. Det irriterende ved dem er jo, at limen på et tidspunkt tørrer ud, så de ikke bliver hængende, hvor man har hængt dem – på telefonen, på skrivebordslampen, i underkanten af pc-skærmen og rundt om på skrivebordet. Det bliver et forbandet kaos, når rengøringspersonalet lufter ud. Derfor fik Brian før hovedrengøringen i regeringen, der blæste Carina ind i Nybrogade, et reklamebureau til at sætte huskesedlerne op med kolossale overskrifter, så man skulle tro, en tyfon havde ramt Det Kgl. Teater og Kulturministeriet på én gang, og publicerede dem i fire-farvet omslag. Og Brian og reklamefolkene havde så valgt at kalde samlingen af huskesedler “Et kulturpolitisk Arbejdsprogram” (kan hentes på https://www.kum.dk/sw75555.asp) og at offentliggøre huskesedlerne og holde pressemøde om dem samme dag, som finanslovsforslaget, der sandt at sige ikke var noget at råbe hurra for på Kulturministeriets område, blev offentliggjort.
Siden er Brians publicerede huskesedler jo blevet ren historie og er gået over i jagtmarken for kuriosa. I stedet er det Carina Christensen, som har taget over, og kulturlivet venter spændt på et stort forlig om bygning af kulturens Femern-bro eller et netværk af kulturelle motorveje for milliarder af offentlige kroner. Og man håber på, at kulturen ikke bliver sat på venteposition som et andet IC4-tog.
Når der alligevel er grund til at opholde sig en stund ved Brians huskesedler, som i bagklogskabens lys godt nok ser noget trætte ud, som om han er kommet til vejs ende på kulturens område, så er det fordi der er grund til at uddele et par roser. Netop fordi Brian ikke længere er kulturminister, kan lupholderen med ro i sindet uddele roser. Lupholderen skulle jo nødig miste sit ry som en bisse og en Rasmus Modsat, der dyrker mistanken og sortsynet!
“Genbrug” kaldte Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen hele baduljen. Det var måske nok lovlig barskt. På den anden side har salget af TV 2 fx stået på huskesedler hos Brian i mands minde og i hvert fald siden denne regering tiltrådte. Og kultur og erhverv fik heller ikke for lidt.
Eftersøgning med luppen fandt imidlertid mindst én nyhed, noget der ligger ude i den nære fremtid, nemlig at Brian under overskriften “Bedre teater” ville nedsætte et teaterudvalg, der skulle kikke på hele teaterloven. Selvfølgelig har det været svært for Brian at skrive den her lap, for grundlæggende mente han jo, at alt går godt i dansk kulturliv, og at vi lever i den bedste af alle verdener. Dermed bliver det forbasket svært at argumentere for behovet for forandringer. Man er nødt til at vise og udstille, at ens retorik ikke hænger sammen.
Men immervæk: her var da et nyt signal. Om det hele så bliver til noget, kan man kun gisne om, specielt i lyset af, at Brian gik til noget større. For fem år siden, da selv samme Brian også ville sætte gang i en ny teaterlov “om det hele”, fes alt jo ud i sandet. Lupholderen, der altid er skeptisk anlagt, har derfor sine tvivl om, hvorvidt det vil lykkes at røre ved den samlede teaterlov denne gang, og om Carina Christensen vil fortsætte, hvor Brian slap, og i hvilken retning berøringerne vil gå. Kun tiden vil vise det.
Men Brians plan var at nedsætte et tre-personers teaterudvalg. Det er en rigtig, rigtig god idé på denne måde at spille sig uden om alle interessegrupper og organisationer i og omkring dansk teater. Hvis man netop ikke vil have kompromisser i hobetal, så er det vejen frem: Et lille, visionært og manøvredygtigt udvalg. Forhåbentlig med et rummeligt kommissorium, der ikke på forhånd låser alt fast i de nuværende økonomiske rammer. Problemet i sådan et lille udvalg er jo så, at udvalget kan vise sig så nytænkende og visionært, at der lynhurtigt går interessegruppe- og partipolitik i sagen, når man til sin tid offentliggør sin betænkning, således at intet kan gennemføres. Det tid den sorg. Andet er der ikke at sige. Modellen med kompromisudvalg har ligesom været prøvet og har ikke ført til noget.
Det er svært for lupholderen, der jo normalt har en sund skepsis i forhold til den til enhver tid siddende kulturminister og hans/hendes fikse påfund, at måtte krybe til korset og indrømme, at han i dette tilfælde synes, at Brian gjorde det helt rigtige. Men ret skal selvfølgelig så også være ret. Der er ingen grund til at putte med ros til Brian, specielt ikke nu, hvor han ikke længere er kulturminister. Og her er rosen på sin plads. Så herfra skal det bare lyde: Godt gået, Brian.
Så kan man sige, at det ville være passende, hvis den nye kulturminister lige sørgede for, at egnsteatrene kunne fortsætte med 50 pct. statsrefusion i 2009 og 2010, dvs. indtil Folketinget formodes at have fulgt op med en ny teaterlov på det kommende teaterudvalgs forslag, der selvfølgelig også vil omfatte egnsteatrene. Det vil give udvalget arbejds- og tænkero, hvis det slipper for at forholde sig til nogle helt tilfældige egnsteaterulykker, som Brian fik gennemført. Så en opfølgning af nedsættelsen af teaterudvalget må være et ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2009, hvor ministeren lover bevillingsmæssig ro, dvs. en fortsættelse af 50 pct. statsrefusion, de kommende par år på egnsteaterområdet.
Lars Seeberg bliver formand for det kommende teaterudvalg. Det nåede Brian at klare, inden han gik. Også her har Brian efter lupholderens ringe mening haft en heldig hånd. Seeberg var den sidste formand for Teaterrådet, inden det blev til Kunstrådets scenekunstudvalg. Han har overblik, også udover Danmarks grænser. Og så er han ikke bange for at få øretæver. Godt nok har lupholderen i en anden sammenhæng og under et andet alias skrevet, at der var noget Jean-de-France-agtigt over Lars Seeberg. Men det var lige præcis i en konkret sammenhæng, hvor Seeberg i en kronik i Information brugte sine udenlandske erfaringer til unuanceret at tæske løs på dansk teater. Og da var det, at lupholderen (under andet alias) måtte hive krabasken frem.
Det er helt uvant at måtte skrive det, og lupholderen vil love sine to trofaste læserinder, at det ikke kommer til at gentage sig, men Brian får altså ros denne gang. Hvad Carina får, må vi vente med. Men man kan da godt frygte, at det bliver hen til kommoden og tilbavs igen, når Carinas møbelfabrik snart hives i Højesteret med påstand om, at hun som fabrikant og designer har plagieret en anden møbelfabriks kommoder. Man kan måske forudse, at den nye minister vil være rigtig interesseret i ophavsret og andre immaterielretslige materier?
PS. Og hvis der nu sidder en eller anden velorienteret læser et eller andet sted og fniser i skægget og siger, at lupholderens ros til Brian bare er en gang “tak for mad”, fordi lupholderen sammen med ca. 30 andre fra dansk teater og omegn var inviteret til middag med dialog af Brian i starten af september, en uge før Brian gik til lov-og-orden-ministeriet, så tager denne velorienterede ganske fejl. Mistanken om, at folk har dulgte motiver og er i lommen på nogle andre, er sund nok og må også gerne rettes mod lupholderen. Middagen var rigtig god, men den trofaste læser ved selvfølgelig, at lupholderen ikke er til fals for tre retter mad og nogle glas vin. Specielt da ikke, når værten gik hen og blev forhenværende, inden lupholderen spredte sin ros i elektronisk form.