Af: Carsten Jensen

18. september 2020

Tweens og tendenser

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har i den store efterårsuddeling fordelt 73,6 mio. kr. fra puljen Scenekunst for børn, unge og voksne til 95 aktiviteter. Og noteret sig bl.a. to tendenser: Fokus på tweens og flytning af scenekunst til det åbne rum.

Timingen er lidt speciel: Samtidig med at Horsens Teaterfestival i lyset af de aktuelle smittetal og restriktioner valgte at aflyse weekendens store arrangement med fremvisning af op mod 100 børne- og ungdomsteatres næsten 140 forestillinger – der givet fremadrettet vil kunne mærkes på deres (manglende) turnesalg – offentliggjorde Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) listen over den store efterårsuddeling med støtte til ikke mindst en lang række turnerende teatre.

For de teatre, der får del i de 73,6 mio. kr., der blev givet til 95 forskellige scenekunstaktiviteter i form af projekt- og driftsstøtte, er det et velplaceret plaster på såret. For de mange, der ansøgte forgæves, ser fremtiden endnu mindre lys ud.

Der var 256 ansøgninger til puljen Scenekunst for børn, unge og voksne, modtaget til fristen 2. juni 2020. Der blev ansøgt for i alt 248,7 mio. kr. fordelt over fire sæsoner.

For tweens

PUS skriver om de aktuelle tildelinger, at man har noteret sig et par tendenser, der især gjorde sig gældende blandt de mange ansøgninger:

’Der er to ting, vi især har lagt mærke til i denne ansøgningsrunde. Den ene ting er, at der længe har været en forsømt gruppe, nemlig den særlige gruppe, som ikke længere er børn, men endnu ikke tilhører den gruppe, man kan kalde unge – de såkaldte tweens. Det glædelige er, at de nu er kommet i fokus. Den anden ting er, at flere teatre rykker spillerummet ud i det fri, hvor alle kan deltage risikofrit – en god ting i disse coronatider’, lyder det fra PUS-formand Lars Seeberg.

Man eksemplificerer det selv med omtale af Zangenbergs Teaters nye koncept, der er målrettet tweens og som skal gøre dem til medejere og medproducenter af teatrets kommende forestillinger, hvor den aktuelle 'Følg Familien #Sponsoreret' har premiere 23. september.

Det var samme koncept, som Zangenbergs Teater præsenterede i sin ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, da der før sommeren skulle udpeges teatre til lille storbyteater-puljen for de kommende fire år. Zangenbergs Teater kom dog ikke blandt de udvalgte (se artikel), men nu har PUS så valgt at give en million kroner til disse aktiviteter i indeværende sæson.

Scenekunst i det åbne rum

Hvad den anden tendens angår, giver PUS to eksempler: 

WunshMachines forestilling Farvel Fugl’ støttes med 150.000 kr. og beskrives som en sanselig, stedsspecifik forestilling for de 6-10-årige, som finder sted på kirkegården og arbejder med begravelsesritualer, og med hvordan vi siger farvel.

Luna Park Scenekunsts vandreforestilling, ’laBYrint’,bliver støttet med 400.000 kr. og ledsages af beskrivelsen 'sanselig og poetisk scenekunst i byrummet for unge. Forestillingen har en spil-struktur genkendelig fra digitale medier; men i dette spil, er der brug for alle sanser – og mod. Kroppen er som et labyrintisk mønster og byen som en krop, der omfavner og opsluger'.

Forestillingen følger i hælene på de ligeledes PUS-støttede 'byVANDring' og 'Drømmenes By' og føjer sig ganske rigtig ind i en veritabel stime af vandreforestillinger for store og små, der har grebet om sig i både børne- og voksenteatret.

Også teatret MÆRKVÆRK fik i øvrigt støtte (750.0009 til en vandreforestilling om krop, identitet og selvværd.

Punktnedslag

I faktaboksen ses den samlede liste over støtte til to af de tre kategorier fra PUS-uddelingen: Børn og unge samt Delvis for børn og unge (den tredje er selvfølgelig Voksne).

Her nogle punktnedslag:

I afdelingen for driftsstøtte/aktiviteter over en eller flere sæsoner finder man Teatret st.tv (to sæsoner, to mio. kr.), Hils Din Mor (tre sæsoner, 2,4 mio. kr.), Meridiano Teatret (to sæsoner, 2,0 mio. kr.), Gazart (to sæsoner, 1,6 mio. kr.), Det Olske Orkester (en sæson, 1,0 mio. kr.) og Batida (en sæson med aktiviteter og turne i DK og udland, 750.000 kr.).

Desuden har ZeBU fået støtte over to sæsoner (1,5 mio. kr.) til et projekt, der har stikordene international fokus, scenekunst i undervisningen og nye formater. Mens DramatikerVæksthus får en halv million til det fortsatte arbejde med at fremelske nye skrivehjul til dansk børne- og ungdomsteater.

Teatret st.tv, der har fået to mio. kr. til aktiviteter i de kommende to sæsoner, er af PUS placeret under 'voksne', men teatret oplyser til Teateravisen, at man agter at lave aktiviteter og produktioner for både børn, unge og voksne. Ganske som tilforn.

Det gælder også Teater Apropos, der har fået 2,4 mio. kr. til de næste tre sæsoner og ligeledes føler, at de hører hjemme i kategorien 'delvist børn og unge'..

Det er således også en indikation af, at mange teatre opererer i alle alderssegmenter og måske gør det sværere for udvalget at rubricere dem. 

Corona-støtte

Dertil kommer altså støtte til en lang række projekter til både de etablerede turneteatre og nyere kolleger på området.

Og der ses også en direkte corona-relateret støtte, idet teatret Akut 360, der i øvrigt skulle have vist forestillingen 'Zenobia' på den aflyste festival i Horsens, får 75.000 kr. i støtte med begrundelsen 'ekstra omkostninger pga. corona'.

Det er fint, men med tanke på de generelle udfordringer for de fleste turnerende børne- og ungdomsteatre, kunne en selvstændig PUS-corona-støtteliste godt nok blive lang…

* Hele listen kan ses her: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/tildelinger 

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.