Af: Carsten Jensen

14. maj 2016

Teaternyt på hjemvejen

Projektstøtteudvalget havde torsdag 12. maj atter inviteret til informationsfremmende gå-hjem-møde for bl.a. at fortælle om en ny samarbejdsaftale mellem institutionsteatre og små projektstøttede teatre og introducere lederen af den nyetablerede Udviklingsplatform for Scenekunst.

'Gå nu lige hjem', synger Povl Dissing med Benny Andersens ord i en gammel vise fra 1981.

Men det var der ikke lagt op til torsdag eftermiddag, og der var da også fyldt helt op i mødelokale 7 i Slots- og Kulturstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard, da Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PSU) havde indbudt til gå-hjem-møde 12. maj for at orientere om en ny samarbejdsaftale til brug for institutionsteatre og projektstøttede teatre og give den nyudnævnte leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, Egil Bjørnsen, lejlighed til at lufte organisationens strategiplan.

Omkring 80 deltagere i skikkelser af teater- og organisationsfolk sad og stod i det varme lokale, hvis vinduer ikke måtte lukkes op for ikke at aktivere diverse alarmer.

Samarbejdsaftale med de store teatre

Projektstøtteudvalgets formand, Ditte Maria Bjerg fortalte om samarbejdsaftalen, der træder i kraft allerede fra 1. juni, er inspireret af en tysk model og omfatter tilskud til produktion af nye forestillinger, hvor alle aftaler skal godkendes af PSU senest tre måneder før prøvestart.

Udvalget vil lægge vægt på bl.a. kunstnerisk gensidighed, klare økonomiske fordelingsaftaler mellem samarbejdspartnerne og vilje til flerårige samarbejdsaftaler, og dertil kommer en række minimumskrav omkring produktion, venue, teknik, synlighed, billetsalg m.v.

Ditte Maria Bjerg understregede, at den nye aftale alene gælder for samarbejdsrelationer mellem de af PSU støttede teatre og  – Institutionsteatrene –  altså landsdelsscenerne, Folketeatret, teatrene under det Det Københavnske Teatersamarbejde, Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater.

Der findes så også andre aftale- og gæstespilsmodeller, hvor fx egnsteatre og små storbyteatre kan involveres.

Man kan læse mere om samarbejdsaftalen på kunst.dk's hjemmeside (LINK)

https://www.kunst.dk/kunstomraader/scenekunst/udvalg/projektstoetteudvalget-for-scenekunst-2014-2017/samarbejdsaftale/

Projektcentrets usikre fremtid

Så var det PSU-udvalgskollega Kasper Daugaard Poulsens tur til kort at orientere om et andet tilskudsprojekt, nemlig Projektcentret i Dansehallerne, der har varslet nedlukning, når den nuværende bevilling fra Projektstøtteudvalget ophører ved årsskiftet.  

Projektcentret har i en årrække tilbudt administrativ assistance, sparring og rådgivning m.v. til koreografer.

Der hersker dog åbenbart nogen usikkerhed omkring Projektcentret, for PSU's beskårne tilskud handler også om den uafklarede situation for Dansehallerne og ledelsens holdning til centret.

Og her og nu er bl.a. artikler og underskriftindsamlinger omkring den varslede lukning fjernet fra nettet, så måske tænkes der i nye baner?

Udviklingsplatform skal styrke dialog

Men som det fremgik på gå-hjem-mødet, oplever man både omkring Projektstøtteudvalgets puljer og ordninger og i generelt et voldsomt rådgivningsbehov i scenekunstmiljøet, og det skal etableringen af Udviklingsplatformen for Scenekunst forsøge at råde bod på.

Også her har Projektstøtteudvalget en økonomisk finger med i spillet, og derfor var den nyudnævnte leder af det nyetablerede foretagende, Egil Bjørnsen, med på dagens møde.

Han indledte med at erkende, at den største udfordring for scenekunstmiljøet er de færre offentlige støttemidler, men her må man så enten finde flere midler andetsteds eller bruge de eksisterende midler bedre.

Egil Bjørnsen, der blot har været leder af det nye initiativ på deltid i et par måneder, kunne af samme grund ikke præsentere den forkromede plan for Udviklingsplatformen, men skitserede et strategioplæg, der bl.a. havde elementer som

– Skabe gode learning networks (og have en synlig fysisk og central tilstedeværelse i miljøet både i København og ved at have en satellit i Aarhus).

– Indhente og videregive eksisterende viden og ekspertise

– Hente international ekspertise til landet

– Lave systemer for mentorskab

– Sikre værktøjskasser til brug for producenter og publikumsudvikling m.v.

– Stå for vidensdeling og workshops

Fra seminar til center

Bjørnsen er også indstillet på under en eller anden form at genoplive den tidligere eksisterende producentuddannelse, evt. som et samarbejdsprojekt med udenlandske producentuddannelser.

Og så løftede han lige sløret for Udviklingsplatformens helt presserende planer; nemlig at finde et værested, tæt på teatermiljøet, men som et selvstændigt fysisk sted, hvor behovet er hele 200 kvadratmeter til at huse ham og måske en ansat til samt en række konsulenter.

Udviklingsplatformen for Scenekunst er nedsat af Bikubenfonden og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst for perioden 2016- 2019 med en årlig bevilling på tre mio. kr.

Initiativet er udsprunget af et seminar i 2014, efterfulgt af en røkke møder i miljøet og er altså endt med en selvejende kulturinstitution med det erklærede formål at  bidrage til udviklingen af den frie scenekunst, projektstøttede teatre og mindre etablerede teatre.

Og kort om norske Egil Bjørnsen (f. 1965): Han er uddannet cand. merc. fra BI Norwegian Business School, med Master of Arts i European Cultural Policy and Management fra University of Warwick, hvor han også skrev sin doktorafhandling (PhD) med fokus på Den Kulturelle Skolesekken, Norges nationale satsning på kultur for børn og unge i skolen – som har sin danske pendant i Kulturpakkerne.

Egil Bjørnsen har erfaringer fra store og små teatre i Norge og England og har bl.a. virket som kulturleder, forsker og forelæser samt Arts Manager ved the British Council i Oslo.  

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.