Af: Carsten Jensen

21. maj 2022

Teater2Tusind takker af

Teatret lukker ned med udgangen af denne sæson, men teaterstifter Peter Seligmann, der har næsten 50 års aktivt teaterliv bag sig – og langt de fleste i børne- og ungdomsteatrets tjeneste – fortsætter dog. Og tager nogle af teatrets produktioner med sig – nu i en anarkistisk salgsform, hvor gratis forestillinger også er en mulighed. For ham er professionelt-drevne enmandsteatre nemlig blevet en anakronisme, der med de forringede støttevilkår ikke længere kan hænge sammen økonomisk og administrativt.

Teater2Tusind, der som navnet antyder blev oprettet i 2000, stopper som producerende teater med udgangen af indeværende sæson, men en del af repertoiret vil stadig kunne opleves. Og det kan enmandsteatrets stifter, Peter Seligmann, også.

Således overtager ZeBU administrationen af forestillingen 'Ødipus' i den kommende sæson 2022/23, mens Nørregaards Teater administrerer samproduktionen ’Mod ukendt land’ – og så fortsætter Teatret Gruppe 38 med at have nogle de forestillinger på repertoiret, de har lavet i samarbejde med bl.a. Teater2Tusind, og hvor Peter Seligmann spiller med, bl.a. ’Mørket ligger under sengen’ og selvfølgelig den Reumert-priste ’Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon’. Ligesom han medvirker i ’Du må være en engel, Hans Christian’, der ofte spiller i udlandet.

Svært at drive enmandsteatre

Peter Seligmann, der har lydt kaldenavnet ’Sille’ det meste af livet, er således ikke træt af hverken at spille eller lave teater, men har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om alle ’udenomsværkerne’.

»Jeg er træt af at administrere og bruge tid på salgsarbejde – og samtidig er der færre penge til at få hjælp til de dele,« kommer det fra Sille, der stiftede Teater2Tusind med det erklærede formål, at det skulle være et minimalistisk foretagende, hvor det meste skulle dreje sig om selve teaterkunsten. 

»Men enmandsteatre er blevet en anakronisme, og mit teaters overlevelse skyldes ikke mindst, at jeg via samarbejdsproduktioner har slået pjalterne sammen med teatre, der har taget sig af det meste af det administrative og salgsmæssige,« siger Sille.

Teater2Tusind har i hele sin levetid været støttet af Statens Kunstfond, men skiftende Projektstøtteudvalg har også betydet varierende støttebeløb, der ikke altid har gjort det nemt at holde teatret økonomisk oven vande. Fra en start på 1,3-1,4 mio. kr. årligt dalende til 800.000 kr. – og her på falderebet 500.000 kr., der bliver brugt til Teater2Tusinds sidste produktion, en grønlandshistorie med titlen ’Arnaluk’. Med forventet premiere 17. juni. Og laves sammen med Nils P. Munk og Claus Helbo.

Friheden til stoppe

’Arnaluk’ er en grønlandshistorie, en forestilling for voksne, der skal være en del af den kommende sæson – hvad hans teater altså ikke er. I princippet skal den måske også spille gratis i grønlandske forsamlingshuse, i foyerer hos egnsteatre eller hvor det kan falde. Og så kan tilskuerne eventuelt give en skærv til et godt formål i stedet for billetpris…

Det kan virke som et noget kaotisk projekt, men det er helt bevidst:

»Hvis det lykkes at komme ud og spille forestillinger uden at skulle bruge krudt på administration m.v., så er jeg glad. Og går det i kage, så har jeg jo nu friheden til bare at holde op,« lyder det fra Sille, der kan se tilbage på næsten 50 års teaterliv – og nu bare glæder sig over ikke længere at skulle administrere et teater.

Som snart forhenværende teaterleder har han dog også oplevet, at det helt basalt er blevet sværere at sælge forestillinger på et vigende marked for turneteater for børn og unge.

»Med det sagt er jeg uforvarende ramlet ind i en lille niche. Pludselig kan jeg sælge ’Ødipus’ til oldævlslærerne på gymnasierne. Det havde jeg godt nok ikke set komme. Jan (Overgaard Mogensen, red.) og jeg har spillet 50 gange på gymnasier i denne sæson og til efteråret skal vi p.t. spille 40 gange ’gymnasie-Ødipus’,« fortæller Sille om den klassiske græske tragedie, der spilles ’helt efter bogen’.  

Men den nåede indledningsvis at give økonomisk sved på panden. ’Ødipus’ er alderssat til 16+ og er altså en forestilling, der primært rækker ud efter netop gymnasier, men den kom ’på markedet’ før implementeringen af den nye refusionsordning, der giver mulighed for institutioner i ikke-kommunalt regi, dvs. bl.a. gymnasier og privatskoler, at købe teater, hvor staten refunderer op til halvdelen af prisen.

Det betød, at han måtte spille de første mange forestillinger til stærk nedsat pris, fordi gymnasierne ikke kunne få refusion, men siden er det altså gået godt.

Klar til fremtiden

Og nu skal teatret afvikles. Det har dog bl.a. været svært at komme af med Teater2Tusinds teaterbil. Det endte med, at Sille selv købte den til overpris af sit eget teater til privat brug – han ville ikke risikere mistanke for lemfældig omfang med teatrets midler, selvom bilen allerede var totalt afskrevet.

Men fremtidsøkonomien er også blevet trimmet. Han har solgt sin del af et fritidshus på øen Birkholm og sit hus i Svendborg – der i forvejen var blevet for stort efter en skilsmisse for nogle år siden – og dermed ryger også teatrets øvehus i baghaven, der lejlighedsvis har været brugt som intim-spillested. Men lige nu arbejdes der med den sidste forestilling her – det kan lige nås, inden huset overdrages til en ny ejer…

Således er fremtiden til forhandling, men Sille vil som nævnt stadig gerne spille teater. Herunder den nye voksenforestilling ’Arnaluk’ og den gamle ditto, ’Kejseren af Portugallien’, som han i sin tid spiller bl.a. for hjemløse, på varmestuer mv. – og ofte gratis.  

Også den meget efterspurgte børneteaterforestilling ’Tage Tyknakke’ ser han som en mulighed i den noget løse forestillings-portefølje, men igen: Hvordan sælger man forestillinger, når man ikke har et teater eller folk til at tage sig af salg og administration, som Sille ikke vil bruge tid på?!

Det vil han så tænke over i den kommende sommerferie. Han erkender, at det hele kan virke ’kaotisk og dilettantisk’, men det rører ham ikke. 

»Det er jo bare en ny måde at improvisere på. Efterårsturneen med ’Ødipus’ er på plads, og jeg kommer til at spille op mod 100 gange i det kommende efterår med forskellige stykker, så helt pensioneret er jeg jo ikke.«

Men det bliver Teater2Tusind altså snart. 

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.