Af: Kirsten Dahl

17. januar 2009

Tal op – ikke ned

Randers EgnsTeaters 'Åh, Din lille klovn!' fortæller en lille fin historie om, at alle er god til noget. Vi oplever det bare ikke, fordi dukkeføringen er for ringe, søde tøjdyr tager fokus, og spilleren taler ned til børnene.

Hvor let må det være? Og hvad vil det sige at tale ned til publikum? De to tanker strøg gennem mit hoved under Randers EgnsTeaters forestilling, Åh, Din lille klovn!’.

Det er den rødhårede overalls dukke, drengen Jens, som er en lille klovn. For han spilder mælk. Hele tiden og hver gang. Hvorfor? Fordi han er så optaget af alt muligt andet. Fordi han er impulsiv og for lille til at fornuften endnu har fået et fast og kedeligt lystkværkende tag i ham.

Jens holder til i et cirkus. Han er omgivet af søde og sjove dyr. Dyr som han spørger til råds om hvordan han skal komme sin spildemani til livs. Det hjælper ikke stort, men til gengæld bliver han bekræftet i at alle er gode til et eller andet. Han er fx allerbedst til med artistiske klovnerier at få folk til at le.

Tøjdyrsattraktioner

Det lyder da både rigtigt, sjovt og helt humant. Hvad er det så den sure anmelder har fået galt i halsen? Hvorfor er ‘Åh, Din lille klovn!’ ikke alle tiders forestilling for de allermindste – og for os andre for den sags skyld?

Fordi forestillingen trækker på for ‘lette’ eller kendte heste. At lade Jens bo i et cirkus beboet af tøjdyr som dukker op og hver især ser søde ud og kan noget sjovt er en sikker billet til positiv publikumsopmærksomhed. Som de to dyr bag lågerne; den lyseblå elefant der er kilden på sin rideturssnabel og den gulbrune løve der har tandbørstefobi men lader sig narre af Jens som med en slikkepind som holdestolpe får adgang til gabets gemmer. Som den pjuskede sorte søløve med de skrå øjne og fodflapperne, som dukker op af manegens sæbeboblekasse og laver balancenumre. Og som det stive, stædige trææsel som triller ind på pisten og som med fjerpryd lægger ryg til Jens’ akrobatik.

Børn ler og forældre smelter åbenbart ved synet af dyrene, som uanset hvor vilde de er i virkeligheden her vækker sove- og kæledyrsassociationer.

De første tre dyrs råd til Jens om at være henholdsvis modig, stærk og stædig ender hurtigt i mælkesjask, for at give plads til søløvens balancelege som bringer Jens på sporet af de akrobatiske evner han pludselig opdager han har.

Babysprog

Den lille handlingsrække kunne måske godt falde heldigt ud scenisk. Men her bremses og blokeres den af en dukkeføring, som savner den professionalitet, gefühl og evne til at skabe magi der skal til for at vi følger dukken som levende væsen og ikke i stedet ser en dukkefører helt teknisk bevæge og løfte dukker og dyr rundt i spillet. Og af en skuespiller, som helt unødvendigt med en konstant anstrengt nasal stemmeføring og en pusse-nusse-attitude taler ned til sit børnepublikum i stedet for ‘med’ eller ‘op’ til dem.

To ting som også er med til at tage troværdigheden og glansen af den ellers så positive finale: Jens’ akrobatiske kolbøttenummer. Det er svært rigtigt at føle med og tro på glansnumret (og den båndede applaus); at glædes på Jens’ vegne og synes det er så fantastisk et nummer, når vi hverken ser drengens anstrengelser ved at udføre det, endsige oplever at det faktisk er ham, som udfører det.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang