I 2014 blev Teaterværkstedet Madam Bach partner i teaterprojektet Small Size, der var blevet etableret tilbage i 2005 af fire teatre/kulturinstitutioner med det formål at samarbejde om udvikling og udforskning af småbørnsteater for de allermindste.
Dermed blev Madam Bach en del af et EU-støttet projekt, der nu omfattede 17 teatre/festivaler/organisationer fra 15 EU-lande og en bevilling på 15 mio. kr. til fire års samarbejde på tværs af landegrænser og teatertraditioner under titlen 'Small Size, Performing Arts for Early Years'.
»Vi blev inviteret med i 2014 efter at have spillet vores forestilling 'En Mærkelig Have' på festivalen Visioni di Futuro i Bologna, og vores nysgerrighed var større end vores skepsis, så vi sagde ja og kastede os ud i det,« fortæller Madam Bachs kunstneriske leder, Christian Schrøder, der kalder det 'noget af det bedste vi nogensinde har gjort, da det er et meget spændende projekt og en stor inspiration i vores daglige arbejde'.
Final Event
Men nu er de fire år med Small Size altså gået – med en masse kunstneriske udviklingsmøder og vidensopsamling og deltagelse i festivaler i hinandens lande.
Således har Madam Bach – der består af Christian Schrøder og Pernille Bach – som led i deres i forvejen omfangsrige turneliv rundt om i verden gæstet flere europæiske festivaler, hvor Small Size-projektet er blevet luftet.
Selv har Madam Bach arrangeret nogle små festivaler i hjembyen Odder, 'Small Size Days' – den fjerde i rækken finder sted 25.-27 januar i år med en enkelt forestilling af egen avl, en fransk rockkoncert for babyer og en familie-pow-wow med musik og mad for børnefamilier.
I noget større skala er et Small Size-arrangement i Galway i Irland 1.-4. februar, hvor de 15 partner-teatre kommer med forestillinger og workshops som led i afslutningen af det såkaldte Wide Eyes Project, hvor teatrene gennem to år har fordybet sig i et emne med direkte relation til målgruppen af ganske små mennesker.
Det er en af partnerne, Barboró-festivalen, der er vært for Wide Eyes Final Event, hvor Madam Bach i øvrigt deltager med forestillingen 'Home' og en workshop med temaet 'hjem og magnetisme' og i den forbindelse har interviewet børn i 15 lande om, hvad 'hjem' er for dem.
Vidensopsamling
I løbet af sommeren slutter det aktuelle projekt, 'Small Size, Performing Arts for Early Years', men Christian Schrøder håber, at det meget givende internationale samarbejde omkring teater og workshops for de mindste børn fortsætter i en eller anden form.
»Fra EU's side vil man gerne have mere fokus på vidensopsamling, og der er ændret på kriterierne for denne slags store projekter, så vi er i fuld gang med at planlægge de kommende fire år med et nyt stort projekt, som lover virkeligt godt for fremtiden. Jeg kan desværre ikke røbe så meget endnu, da ansøgningen endnu ikke er helt færdig. Men uanset hvad så kan det ikke stoppe nu, så vi har projekter klar med flere europæiske partnere frem til 2022,« siger han og fortæller, at der også er konkret dokumentation for projektet på vej i form af to bøger.
Således udsendes en 'Annual Book' for de første to år af projektet snart, mens en bog om det omtalte Wide Eyes Project udkommer i forbindelse med The Final Event i Galway.
Dertil kommer i øvrigt Madam Bachs egen dokumentarfilm om projektdeltagelsen, produceret af norske Christoffer Brekne, der tager med til Galway og får de sidste optagelser med…
Netværket
Og hvad ser Madam Bach så som de bedste faglige oplevelser af samarbejdet i Small Size-projektet?
»Helt klart selve netværket og de mange møder som alle har et tema. Nogle gange er det artistic directors meeting, hvor alle teaterlederne bliver udfordret intellektuelt af den tyske teaterteoretiker og professor Gerd Taube, hvor vi kortlægger teater for de mindste (TEY, Theater for Early Years, red.) i de enkelte europæiske lande – og det bliver ofte nærmest filosofitimer, hvor vi bliver helt grå i hovederne af at nærme os forståelsen af, hvorfor vi laver det, vi gør,« fortæller Christian Schrøder.
»Andre gange er det common meeting, hvor alle skuespillere, instruktører og administratorer deltager over et givent tema, som vi skal forberede os til. I forbindelse med de mange festivaler er der også altid netværksmøder med spændende temadiskussioner.«
Historien
Småbørnsteatret for de mindste blev introduceret i starten af 1980'erne i Danmark af Hanne Trolle (Teatret Månegøgl), men bl.a. i Sverige og England har man også påtaget sig fadderskabet til genren, hvor man i starten spillede for ned til 2-årige og siden har udviklet det, så man nu om dage tilbyder teater for de 0-årige og op og faktisk også scenekunstneriske sansesessioner for børn, der stadig ligger i deres mors mave…
Men den særlige niche har meget forskellige udtryksmåder afhængig af landet og historien, mener Christian Schrøder:
»Det gode ved at turnere så meget, som vi gør, er, at vi ser så mange forskellige måder at anskue børneteater på, og vi bliver nødt til at se på det enkelte lands historie og vilkår for at forstå deres måde at lave teater på fremfor at se det sort/hvidt, godt eller skidt.
Populært sagt står vi på skuldrene af mere end 40 års arbejde med børneteater i Danmark, og det er noget, man taler om i hele verden. Det skal vi værne om og videreudvikle. Jeg bliver altid lidt nervøs, når folk siger, at vi laver verdens bedste teater i Danmark, for jeg ser virkelig godt teater og spændende udviklingsprojekter i mange lande, hvor de også investerer massivt i udvikling af nye måder at formidle på…
Eksempelvis er vi selv i fuld gang med at udvikle en digital læringsplatform i Kina som tegner til at blive virkelig spændende og inspirerende – og flere af vores partnere i Small Size Network har også gang i spændende projekter.«
Teater, dans og opera for nul-årige
– Madam Bach har selv skabt en niche, hvor jeres forestillinger i høj grad indrammes af installationer, interaktivitet og sanseoplevelser. Er det et resultat af Small Size-inspiration eller er det snarere noget af det, som I har tilført projektet?
»Det er nok nærmest noget, vi har tilført projektet, men det er klart, at vi ved at møde alle disse teatre i netværket bliver bekræftet i, at vi går i den rigtige retning, og det mærker vi helt konkret ved, at vores forestillinger heldigvis bliver fremhævet og inviteret til de fleste af vores partneres festivaler,« siger Christian Schrøder.
Men de er langt fra ene om udbuddet i Danmark, hvor bl.a. Teater Blik har udviklet en særlig performancestil for de allermindste, mens Aaben Dans har lavet forestillinger både for de ganske små og for babyer, der har kunnet kravle rundt i en blød, hvid scenografi.
Sidste år kunne man tillige i Aarhus opleve en festival udelukkende med interaktiv babydans (Bora Boras 'DANS BABY DANS') og en operafestival, hvor udbuddet bl.a. var forestillinger helt ned til de 0-årige (GrowOp!).
Workshops fremmer nysgerrigheden
Man kan se det både som kunstnerisk nysgerrighed og opdyrkning af en attraktiv målgruppe – men i relation til Small Size og Madam Bachs aktiviteter kunne det være interessant afslutningsvis at høre, hvorvidt forestillinger for de absolut allermindste er kunst eller kreative workshops?
»Jeg er fan af kreative workshops, fordi det ofte fremmer nysgerrigheden fremfor at gå ind og se en færdig forestilling,« kommer det fra Christian Schrøder.
»Vi har lige netop set et skønt forløb med et dansekompagni fra Vilnius, som eksperimenterede med bevægelser og lys for de mindste, og det rum der blev skabt efterfølgende med nysgerrige spørgsmål og diskussion er en del der ofte går tabt, når man ser en forestilling.
Men det er jo et af de større spørgsmål ,du stiller der. I vores processer arbejder vi med kreative workshops for at skabe den bedste forestilling, så det er vel to ligeværdige ting som kan gavne hinanden, hvis man bruger det rigtigt?«
