Af: Lone Sørensen

23. august 2009

Stilrent ordmaleri

'Her, der, hen, den, op og ned, hid og did. Eller derhen, hvorhen?' Gertrud Exner leger med ord, rim og gentagelsen, der er seriøs beskæftigelse i de mindstes verden.

‘Vejen rundt’ er baseret på billedbøger af Egon Mathiesen; maleren og forfatteren som omkring Anden Verdenskrig blev særligt kendt for nyskabende børnebøger – og medvirkende til, at billedbøger blev en selvstændig litterær genre.

Mathiesen har i flere omgange været anstifter til danske børneteater-produktioner, navnlig for sit legende og poetisk rytmiske sprog. Fx er ‘Aben Osvald’ for længst blevet til en musikalsk Batida-klassiker, mens ‘Mis med de blå øjne’ er blevet dramatiseret af Comedievognen. Mathiesens mål var at give børn kunstoplevelser – en smuk vision.

Selv om Teater Blik er et nystartet teater, er den kunstneriske leder, Gertrud Exner, og ikke mindst instruktøren, Catherine Poher, blandt de garvede kræfter inden for børneteaterområdet. Og ‘Vejen rundt’ blev da også for nogle år siden produceret i regi af Barkentins Teater – og er blevet et gedigent stykke teater med blik for de mindstes forhold til især teater, men også til andre kunstarter.

Gertrud Exner er alene på scenen i sit grå og afdæmpede outfit. Vi voksne associerer til en traditionel japansk stue, for inspirationen er tydeligvis hentet i Fjernøstens stilrene univers. Hun smiler og bryder nænsomt tavsheden med lette og genkendelige ord. Hun gentager dem musikalsk og legende, hvilket giver børnene anledning til kommentarer.

Dem modtager hun venligt, men stadig med en professionel distance, der udelader børnenes direkte indblanding. Afbrydelser kan selvfølgelig forekomme, men forestillingen er særdeles velkomponeret og teknisk detaljeret. Derfor fordrer den ikke, at spilleren træder ud af karakter for at komme børnene nærmere. De oplever ikke samme kropslige intimitet som i Catherine Pohers aktuelle baby-danseforestilling ‘Mig, Dig, Os’ – produceret af Åben Dans.

Men principielt bygger forestillingerne på samme publikumskontakt. Instruktøren Catherine Poher er en markant figur i det danske børneteater og afsætter frapperende værker på den danske småbørnsscene. Hun stiller krav til sit publikum – også selv om de kun er to år gamle. Krav om stille koncentration i de fordybende tematiske enkeltheder, i de mange buer som dramaturgisk forbinder helheden. I dette tilfælde er legen og gentagelsen uden svingærinder, men med malerisk ejendommelighed mere reglen end undtagelsen.

Fodaftryk på livets vej

‘Det er et mesterværk’, lyder det prompte fra et barn på tilskuerrækkerne og det føles af og til sådan. For med de to teaterkvinders samarbejde er det lykkedes at forene teater- og billedkunst med udgangspunkt i de mindstes sproglige udvikling. Her blendes taktfaste ordstrømme med klare farver i en opfindsom og funktionel scenografi. Geometriske former i talrige materialer dels pryder, men indtager også gradvis scenen. For blot at nævne den cirkelrunde metalkonstruktion på forscenen, som skaber den bløde ramme om det tredimensionelle værk, der langsomt udfolder sig. Eller den alen lange papirrulle, der trilles ud af maven på Exner, og som bliver vejen, der snildt kan placeres vertikalt og pege mod himlen. Den vej vi alle skal ud på…

Alt imens bliver Exner en del af værket med sin krop og sin sang. I et mix af letgenkendelige dyrelyde, ordløse toner og bevægelser, de mindste kan forstå, oplever de dagens og årstidernes cyklus. Exner hønegokker og duekurrer, hun hopper som en frø og slikker poter som en kat. Ind imellem dramatiske nattelyde og dekorative svampe trækrone afmærker hun med klare Arnoldi-farver sine fodaftryk på livets lange vej.

Det skaber en fantastisk farverig kalligrafisk papirrulle med tegn, der kunne være ord. Ord, der strømmer metaforisk ud af rullen.

Forestillingen står smukt alene, men kunne snildt følges op af en workshop, der appellerer til de mindstes kreative evner. Så kunne de selv få fingre ned i de sælsomme og inspirerende farver og lyde.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang