I starten af december bragte nyhedsportalen Kulturmonitor en artikel om, at ’børneteater kæmper med billetsalg 40 procent under normalen’ – baseret på tal fra formidlingsorganisationen Scenit.
Den helt præcise procent var godt nok 38, men historien skabte en sjælden opmærksomhed hos de større medier – Kulturmonitor har Politiken som udgiver, og bl.a. DR meldte sig også – omkring de stationære børneteatre, der stadig som corona-langtidsvirkning lider under en mærkbar nedgang i besøg af skoler og daginstitutioner, som normalt udgør den væsentligste målgruppe for teatrenes forestillinger.
Den anvendte statistik fra Scenit er et af mange elementer i den vigtige formidling, data-indsamling og videndeling, som kendetegner organisationens arbejde, hvor man opererer som et bindeled mellem teater og publikum, mellem producenter og arrangører og mellem brancheorganisationer og de offentlige myndigheder.
Bredt aktivitetsspekter
Scenit har derfor brug for mange strenge at spille på. Organisationen består af en række digitalt-baserede afdelinger med selvstændige opgaver:
– Scenen.dk er en landsdækkende scenekunstportal, hvis opgave er at synliggøre udbuddet af professionel scenekunst i Danmark og give mulighed for onlinebilletkøb, vise rabatmuligheder m.v.
– Teaterbilletter er et selvstændigt salgs-, rabat- og formidlingssamarbejde, der dækker alle typer professionelt teater i Storkøbenhavn og Sjælland.
– Tereba (TEater REgister Basen), er en brugerdrevet informationsdatabase, der opsamler oplysninger om professionel scenekunst i Danmark. Databasen er til producenter eller arrangører af professionel scenekunst – og står bl.a. for data-grundlaget for repertoirekataloget Den Røde Brochure, Aprilfestivalen m.fl.
– Scenekunstarkivet, der indeholder allehånde data om dansk scenekunst fra 2008, er ligeledes funderet på Tereba.
– Teaterrefusion.dk er en digital ansøgningsplatform, hvor kommuner og kommunale institutioner samt ikke-kommunale daginstitutioner, skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser søge om refusion af udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger til børn og unge samt til opsøgende teater og scenekunst.
– Garantiordningen og Turnénetværket er to underskudsgarantier for turneteater. Her håndterer Scenit den del af administrationen, der handler om tilskudsberegning og -udbetaling.
Fokus på børne- og ungdomsteater
Scenit står også for at administrere formidlingsordningens billettilskud for ca. 90 teatre samt varetaget billetsalgs- og rabatsamarbejde for 24 associerede teatre – og seneste tal fra sæson 2021-22, som var voldsomt påvirket af corona- situationen, er et salg på 223.955 billetter med støtte fra formidlingsordningen – heraf 64,7 pct. af billetterne solgt til børn og unge under 25 år.
Og man kunne blive ved. Scenit lancerede fx også i foråret 2021 salgssitet Teatertur.dk, der er målrettet billetsalg til skoler og institutioner.
I det hele taget er en stor del af Scenits formidlingsaktiviteter bygget op omkring formidling og salg af billetter til børn og unge, så der er muligheder for at indhente mange informationer både som producent og aftager – og interesseret medie for den sags skyld…
Derfor er den aktuelle diskussion i flere landsdækkende medier om børneteatrenes stærkt vigende billetsalg til skoler og daginstitutioner faktuelt og statistisk naturligt bundet til Scenits indhentning af data.
Og nu har Scenit netop meldt friske tal ud med udgangen af november: Billetsalget til juleforestillingerne har nemlig betydet, at efterårets salgsnedgang på 38 % har rettet sig lidt så billetsalget til skoler og daginstitutioner nu er 33 % under normalen før corona.
Manglende overskud
Scenits direktør, Johanne Prahl, holder dog igen på optimismen:
»Det er meget alvorligt for børneteatrene og for teaterbranchen på længere sigt, at skoler og daginstitutioner ikke prioriterer teaterturen. Bevidstheden om hvad en teateroplevelse kan byde på for den enkelte, skabes for langt de fleste ved at man bliver introduceret for teatret f.eks. af sin lærer eller en pædagog,« siger hun til Teateravisen.
»Når vi spørger ind til årsagen til de manglende teaterture, er svaret oftere manglende overskud til at planlægge ture end økonomien hos skolerne. Men at skoler og daginstitutioner ikke prioriterer fælles kulturoplevelser, er til skade for eleverne. De fælles oplevelser er netop med til at styrke den trivsel blandt børn og unge, som er så efterspurgt for tiden.«
Selvom nogle af de ramte børneteatre i København kan glæde sig over det omtalte juletidsopsving – således har Det Lille Teater for længst udsolgt til alle forestillinger, mens Teatret Zeppelin har det samme til sine weekendforestillinger – så handler det lige nu nok mest om, at forældre og bedsteforældre nu tager deres børn og børnebørn til juleforestillinger.
Et tilsvarende generelt skifte i tilskuermassen også til hverdagenes formiddagsforestillinger har børneteatrene dog også kunnet mærke i de senere år, inden alt blev ramt af coronaens teaternedlukninger.
– Hvad har Scenit mulighed for at sætte i værk for at få mere gang i billetkøb til skoler og institutioner?
»Når vi taler om de teatre, som vi administrerer formidlingstilskud for, så er Scenits rolle meget mere udadvendt end ved refusionsordningen, hvor det er Teatercentrum, der har stafetten i forhold til at synliggøre forestillinger og muligheden for at få refusion. I Teaterbilletter-samarbejdet, som dækker de teatre, hvor vi administrerer formidlingstilskud, står vi for den fælles markedsføring, som bl.a. er det årlige teaterkatalog. Det supplerer vi nu med to mindre kataloger om året, målrettet skoler, gymnasier og daginstitutioner, og som kun har børn- og ungeforestllinger med. Udover de trykte kataloger har vi naturligvis også online-annoncering og en masse fokus på børn- og ungeforestillinger på de sociale medier.«
Turneteatrenes særlige situation
Mens de stationære børneteatre nu kæmper for at få skoler og institutioner til at vende tilbage, ser situationen måske endnu dårligere ud for mange af landets turnerende børne- og ungdomsteatre, der melder om fortsat ringere salg af forestillinger til landets skoler og institutioner m.v. Også her er eftervirkningerne af corona fortsat mere end mærkbart.
Disse teatre sælger jo ikke billetter, men forestillinger – og i modsætning til de fleste stationære børneteatre er de heller ikke dækket økonomisk ind som små storbyteatre, egnsteatre med gæstespilsperioder osv.
Til sammenligning fylder turneteatrene mere end de stationære teatres (der er omkring 150 turnerende teatre og måske 30-40 små storbyteatre/egnsteatre med børneteatersalg), når det gælder det samlede publikumstal.
Men der må også være sammenfald i tallene, fordi stadig flere turneteatre sælger deres forestillinger til ’kolleger’ (ikke mindst egnsteatre, små storbyteatre) og festivaler, mens skolernes indkøb som nævnt er for nedadgående.
Med Scenits nye opgave med administration og udvikling af den nye Refusionsordnings digitale ansøgningsplatform har organisationen fået endnu et brugbart redskab i arbejdet for at dokumentere udbredelsen af børne- og ungdomsteater. Heri indgår nemlig køb af refusionsgodkendte forestillinger fra såvel kommunale skoler og institutioner som ikke-kommunale daginstitutioner, skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser.
»Med det nye administrationssystem bliver det meget nemmere at få statistik over, hvilke kommuner og private skoler og institutioner, der bruger ordningen – og til hvad. Det helt nye er, at vi også beder om publikumsstatistik, så vi fremadrettet kan dokumentere, hvor mange børn og unge der reelt har glæde af ordningen. Vi kan også se på data ud fra geografi, forestillingernes målgrupper og om det er kommunale eller private/selvejende institutioner, der benytter ordningen,« siger Johanne Prahl, der dog ikke vil forholde sig til muligheden for at bruge den indsamlede viden politisk i arbejdet for bedre forhold for turneteatrene.
»Det enestående ved at vi nu har et meget bedre datagrundlag er, at vi kan levere viden om, hvem der benytter refusionsordningen og hvem der ikke gør. I forhold til refusionsordningen kommer Scenit ikke til at have en politisk dagsorden, for vi er aktør for Slots- og Kulturstyrelsen, men vi vil altid gerne levere data,« lyder det fra Scenits direktør.
Aldersopdelingsproblematik
Men med Scenits dataindsamling, statistikker m.v. er det altså muligt at få vigtig viden, som kan bruges aktivt i arbejdet for børne- og ungdomsteatret.
– Statistisk kan det dog stadig undre, at man ikke skelner mere præcist mellem børn og unge og unge voksne. Med en opdeling (som hos Danmarks Statistik) i 0-15 år og 16-25 år ville man få mere reelle tal på børn og unge, for fra 16 år er man jo reelt en ung voksen. Hvad siger Scenit til det?
»Scenit samarbejder med Danmarks Statistik og sender data direkte fra Tereba til dem. Vi har været dybt involveret i processen med at definere nye data til statistikken og er kommet med vores viden om, hvordan man kan håndtere f.eks. opdelingen af børn under 16 og unge fra 16 til 25 år. Det vanskelige i opdelingen kommer af, at formidlingsordningen, som støtter billetsalget på stationære teatre, ikke skelner mellem børn og unge, mens refusionsordningen, som støtter forestillingssalget til skoler og dagsinstitutioner m.v., har en grænse på 16 år for børneforestillinger og nu har suppleret ordningen med ungdomsforestillinger til gymnasier og ungdomsuddannelser for unge mellem 16 og 25 år,« forklarer Johanne Prahl.
»Vi har en god dialog med Danmarks Statistik om, hvordan vi kan basere en del af opgørelsen på de målgruppedata, som producenterne selv angiver i Tereba. Det vigtigste i den sammenhæng er egentlig, at producenterne er så præcise som overhovedet muligt, når de indtaster i Tereba.«
