Tak er ikke kun et fattigt ord, som et gammelt udtryk lyder. Tak er også rigtig mange ord. Det blev i hvert fald demonstreret i rigt mål under Årets Reumert-prisfest søndag aften – for første gang afholdt i provinsen, hvis teaterliv afgjort også fortjener både synlighed og priser.
Prisshowet, der havde skuespillerne Amalie Dollerup og Andrea Heick Gadeberg som værter, var således placeret i Odeon i Odense, og værtsbyen kunne glæde sig over tre prismodtagere: Årets Kvindelig Ensemblerolle (Natalí Vallespir Sand i Modersmål / Mameloschn på Odense Teater), Årets Teater – den nye branchepris (Momentum) og Årets Særforestilling (’En fortælling om blindhed’ – en co-produktion mellem Momentum i Odense, Aarhus Teater og Sort/Hvid i København).
Den store pris, Hædersprisen – der uddeles udenfor nomineringskapløbet, tilfaldt den altfavnende teatermand Tue Bering, som i motiveringstalen bl.a. blev kaldt ’first mover, altid nysgerrig, i evig udvikling og på forkant med de nyeste greb’, som orkestrerer sine produktioner med 'æstetisk perfektion og kunstnerisk spidsfindighed'.
Anden Reumert til Hils Din Mor
Teateravisens uhæmmede fokus på børne- og ungdomsteaterområdet gjorde dog andre kategorier mere spændende.
Forlods var det godt at se, at kunstnere og producenter fra børne- og ungdomsområdet var pænt repræsenteret i flere priskategorier, hvor to af dem indeholdt sikre vindere:
I den oplagte kategori, Årets Børne-/Ungdomsforestilling, løb ’Jeg er Silas’ med prisen (se anmeldelse), en samproduktion med Hils Din Mor og Folketeatret og førstnævnte teaters anden Reumert på tre år (i 2018 var det ’Fucking Åmål’– samproduktion med Teater Vestvolden).
De to andre nominerede var Det Lille Teater (der jo nærmest er fast deltager i denne kategori med priser i 2002, 2011 og 2016 og nomineringer i 2005, 2019 og 2020) og i år var nomineret for 'Klar, parat, start' (se anmeldelse) – og AbstraXteater & Nørregaards Teater med ’Don Quixote’, der på selve dagen for prisfesten kastede en dugfrisk og total begejstret anmeldelse af sig fra Kirsten Dahl på portalen (se anmeldelse).
'Danmarks LGBTQ+-teater'
Juryen valgte altså 'Jeg er Silas' og begrundede det med denne motivation: ’Hvad gør man, når en konfirmationskjole er det sidste, man drømmer om, fordi man ikke kan ånde i kønsstereotyperne? Komik og gule knæstrømper brød alvoren i ’Jeg er Silas’, der var et modigt bud på en transkønnet virkelighed, fuld af trods og hjemløs teenagetvivl – og bekymrede forældre. Med spirende venskaber som kompas på rejsen mod frihed – turkis eller ej’.
Hils Din Mor kalder sig selv 'Danmarks LGBTQ+-teater' og har produceret en række forestillinger, der alle sigter på at hylde og værne om den kønslige mangfoldighed. Det har altså nu kastet endnu en Reumert af sig – blot en uge efter, at man sidste søndag kunne føje Dansk Skuespillerforbunds særpris (se note) til en prisrække, der består af Initiativprisen (2020), Horsens Børneteaterpris (2019), Reumert-prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling for 'Fucking Åmål' – en samproduktion med Teater Vestvolden (2018), Danmarks Teaterforeningers Årets Børneteaterpris (2018) og Lauritzen-fondens Børne- og Ungepris (2017).
Andre gode priser til området
I kategorien Årets scenedesign/Årets scenograf kunne det heller ikke gå galt, idet alle tre nominerede var fra forestillinger for børn og unge: Sara Topsøe-Jensen, ’Carte Blanche skatkammer’, Carte Blanche (se anmeldelse) – Johan Kølkjær, ’Plejer er død – Samba’, Uppercut Danseteater og Marianne Nilsson, ’Cirkus Saragossa’, Teatret Masken
Her gik prisen til Sara Topsøe-Jensen med juryens begrundelse: ’Sikke et overflødighedshorn af sanseindtryk, smykket i hvidt. Dette var lige dele billedkunst og scenografi, hemmelighedskunst og poesi. Her trådte vi ind i en menneskehøj bog og fulgte en danser i mindernes karrusel. I det svimlende feminine opstod magien, hvor det groteske mødte det yndige. Et helstøbt erindringslaboratorium, fuldt af lyksalige detaljer’.
Som forestillingens konceptmager og scenograf var hun og forestillingen også nomineret i kategorien Årets Særpris, der dog som nævnt indledningsvist gik til ’En fortælling om blindhed’.
Uppercut Danseteaters ungdoms-/voksenforestilling 'Plejer er død – Samba' optrådte i hele tre kategorier: Årets Danseforestilling, Årets Danser (Linn Fletcher) og Årets Scenedesign/Årets Scenograf (Johan Kølkjær), men måtte 'nøjes' med prisen for Årets Danseforestilling (se anmeldelse) og juryens begrundelse: ’Samba mødte breakdance og moderne dans i en blodig manege. Danserne satte knæskallerne på turbo, mens en svinemaske gik på omgang: Danseren med masken måtte udnytte de andre, der prøvede at komme i sikkerhed op på en hængebro. Ville de ende i slavearbejde? I sexudnyttelse? I organdonation? Denne rå mareridtsdans var fuld af tvang – rå, politisk og beskidt’.
Endelig var Andreas Dawe nomineret i kategorien Årets Dramatiker for manuskriptet til 'Forræder', der er produceret af Randers Teater (se anmeldelse), men her gik prisen til Tanja Mastilo ’The Cheyenne are Leaving* med Why Not Theatre Company.
