Af: Henrik Lyding

18. oktober 2009

Respektfuldt børneteater

Riddersalen giver Emma Gad en kærligt hjælpende hånd.

Tør venligst fødderne på måtten! Opfordringen er blot en af mange i de næste 40 minutter. Siden følger i strakt ord-galop noget om kunsten at give og modtage ros, om at behandle hinanden ordentligt, om at række fingeren i vejret, inden man kommer med svaret, om gode spisevaner, både hjemme og ude, om at skrive venlige breve. Foruden en helt masse andet af samme slags.
Lyder det som Emma Gad? Det er det også. Sat ned i børnehøjde docerer Signe Birkbøll og Ole Håndsbæk Christensen i bedste skolemesterstil for os, hvordan man bør opføre sig, nemlig fornuftigt og med respekt for andre mennesker. ’Takt og tone – det er vellyd i omgangsform’, som det hedder. Men ikke uden lidt samtidig pjank. For det er trods alt ikke skoletime, men teater, vi er til.
Emma Gad ville givetvis have syntes om det. Fordi forestillingen tager hendes kloge leveregler aldeles alvorligt, men tilsætter dem lidt opblødende, skæv humor.
Samtidig har Signe Birkbøll, Riddersalens faste husdramatiker, denne gang strammet sine mange sproglige pointer godt til, så de både underholder og udfordrer publikum. Snart i de direkte citater fra ’Takt og Tone’, snart i Birkbøls egne, filur-rimede sentenser, som instruktøren Kamilla Bach Mortensen har orkestreret stramt og præcist. Der er ingen overflødige ord eller bevægelser her. Som en fornøjelig blanding af ’Alice i Eventyrland’ og ’Den store Bastian’.

Verbale veloplagtheder

Foran en stor, sort bog – dejligt enkel og renskrabet scenografi – belæres vi således om gode måder at være civiliserede mennesker på. For hvad man har lært som lille, får man ikke problemer med som voksen, hedder det. Hvorpå dannelses-undervisningen går i gang. Blad efter blad vendes i den store bog, mens vi undervejs møder små kulørte prøveklude, der skal teste, om det nu også er sandt, hvad der bliver sagt.
Her bliver tekstens dramaturgiske forløb måske lige lovlig løst i betrækket, lige som overgangene mellem de enkelte situationer – noderne i system på stregerne, prøvekludenes indbyrdes liv og de sort-hvide fotografiers fortælling – ikke altid virker lige overbevisende.
Men formen er sjov og anderledes, især for de 6-9-årige, der med ørerne godt spidset kan fange og lade sig fascinere af de verbale veloplagtheder. Samtidig klæder de to spillere hinanden – han lidt skolemesteragtig, men med et glimt i øjet, hun mere rebelsk.
Vi hygger os i deres selskab, også som voksne, hvorimod de mange ord måske nok kan tage pusten lidt fra de alleryngste.
»Tak for i dag,« siger de til sidst. Selvfølgelig gør de det. Hvorpå vi klapper af dem. Fordi vi er civiliserede mennesker, der kender spillereglerne i et teater, men så sandelig også fordi der er noget at klappe af.
Hvor skønt når opdragelse og oplevelse således kan gå hånd i hånd. Det er den rene Emma Gad.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang