Af: Carsten Jensen

12. oktober 2022

Publikum skal undre sig og opleve underet

Festival of Wonder afvikles i Silkeborg fra 10.-13. november og byder på en række internationale og danske forestillinger indenfor dukke-, objekt- og visuelt teater – og for alle aldersklasser. Det er således en unik festival både genre- og publikumsmæssigt. Billetsalget er som altid forrygende og mange forestillinger allerede udsolgt. Coronaen sørgede for, at fejringen af festival nummer 25 har været udskudt et år, men nu venter publikumselskede klassikere og nye forestillinger.

Silkeborg Dukketeaterfestival har eksisteret siden 1986 og kan i år fejre festival nummer 25 i rækken. Et fint jubilæum, der skulle have været fejret sidste år, men blev forpurret, da den planlagte festival måtte bøje sig for corona-pandemien og flytte til 10.-13. november i år.

Den oprindeligt danske dukketeaterfestival blev afviklet årligt til 1999, hvor den blev biennal – men allerede fra 1990 var der tale om en international festival, der siden er vokset i kvalitet og anseelse. Takket være ikke mindst festivalens kunstneriske leder siden 1996, Ulla Dengsøe, der opsøger store internationale voksen- og børneforestillinger og supplerer med de bedste danske børneteatre.

Det er også Ulla Dengsøe, der er ophavskvinde til festivalens indbydende engelske titel, Festival of Wonder:

»Da jeg startede med at se forestillinger internationalt, sad jeg en dag og så en meget magisk forestilling på en festival i Brighton. Ved siden af mig sad en engelsk kunstner. Hun inviterede mig hjem til sit atelier, og der kom ideen om Festival of Wonder til mig. Jeg spurgte hende, hvad hun syntes om navnet, og hun sagde: ’Det er et rigtig godt navn, for det betyder jo både at undre sig og at opleve underet’,« fortæller Ulla Dengsøe, der også værner ihærdigt om festivalens særlige kendetegn:

Dels er festivalen indrammet af allehånde genrer indenfor dukke-, objekt- og visuelt teater, dels er programmet en international og gavmild blanding af forestillinger for både børn, voksne og familier.

Gensyn med festival-klassikere

At det koncept falder i både de lokale og de mange tilrejsendes smag, vidner bl.a. den tilbagevendende billetstorm om:

Da billetsalget startede 15. september, solgte man 1500 billetter den første dag. Det er fortsat lige siden – og nu prøver mange alligevel at ringe til festivalen, fordi de billetter, de så gerne vil have, er udsolgt.

Det skader heller ikke, at billetpriserne ligger på et meget rimeligt niveau. De fleste på 50 kr., mens enkelte af de store internationale forestillinger koster mellem 75 og 100 kr.

Topscorer er Forman Brothers Theatres ’Obdularium’ – med billetpris på 200 kr. – der er med for tredje gang med den spektakulære nycirkusforestilling i egen medbragte teaterbygning.

Til gengæld er der gratis adgang til samme teaters ’A Poetic Meeting in the Moonlight’, der står som festivalens gave til fejring af Silkeborg bys 175 års jubilæum – med et års corona-forskyldt forsinkelse.

Coronaen har dog udover udskydelsen ikke haft den store indflydelse på årets program, der helt bevidst indeholder mange gengangere fra tidligere års festivaler. Herunder i øvrigt også samme Forman Brothers ’Deadtown’, der i år er ophøjet til åbningsforestilling.

»I corona-årene blev der ikke skabt mange nye forestillinger, så en del af de internationale gæstespil, jeg har valgt at præsentere i år, er elskede klassikere, men som nævnt også helt nye forestillinger. Men som led i fejringen af den 25. festival i Silkeborg på 36 år vi valgt at sætte fokus på Teatret Forman Brothers, fordi de gennem alle årene har glædet vores publikum uendeligt meget med deres helt specielle forestillinger, og vores publikum spørger efter dem igen og igen.

Så udover at jeg i min egen optik altid vælger teater i allerhøjeste kvalitet inden for genrerne dukke-, objekt og visuelt teater, har jeg også valgt teater med henblik på publikum,« siger Ulla Dengsøe.

Mennesket, Magten og Kærligheden 

Festivalens kunstneriske leder fortæller, at coronaen derfor –  bortset fra en enkelt forestilling pga. et års udskydelse – ikke har skabt ændringer i det festivalprogram, der lå klart i efteråret 2021.

Festivalens tema, ’Mennesket, Magten og Kærligheden’ opstod i kølvandet på coronaen, og det kommer stærkest til udtryk i danmarkspremieren på det fransk/norske teater Plexus Polaires forestilling ’Dracula, Lucy’s Dream’ med dukker i menneskestørrelse, musik og levende sang; israelske Yael Rasoolys nye forestilling ’Silence Makes Perfect’, der fokuserer på MeToo, og hollandske Nevile Tranters (Stuffed Puppets) nye forestilling ’UBU’, der har krigens væsen som tema.

Her føjer Meridiano Teatret og Teater Tixs ’Animals’, der også blev også skabt under coronaen og er inspireret af George Orwells beske romaner, ’Animal Farm’ og ’1984’ sig også smukt ind som det danske bidrag.

Men der er mange andre temaer og oplevelser på spil på Festival of Wonder, der i alt viser 28 forskellige forestillinger for publikum i alle aldre. Dertil kommer bl.a. koncert, dukkeværksted, Master Class, konference, udstillinger, film og backstage talks.

Pandemisk benspænd for animationsteatret

Selvom der altså meldes stort set udsolgt til festivalens forestillinger, afvikles der også en lang række lukkede forestillinger, så alle folkeskoler i Silkeborg kommer til at opleve professionelt dukketeater i forbindelse med festivalen.

Og der er også stadig billetter til børnefamilierne, hvor især den afsluttende søndag på festivalen er en børnefamiliedag, hvor også dukketeaterværkstedet er meget populært.

Men ellers kommer der et stort lokalt, nationalt og internationalt publikum, hvor der også bliver snakket masser af fag ind imellem forestillingerne.

Ulla Dengsøe fortæller, at hun som altid får besøg på festivlen af mange sine internationale kolleger – i  år i form af 25 kunstneriske ledere af festivaler fra tre kontinenter.

For der er atter gang i de internationale netværk, også selvom det ikke har været muligt for hende at se og besøge mange festivaler gennem de seneste tre år.

»Men jeg er blevet inviteret til mange internationale festivaler her i foråret og sommeren, hvor vi har haft meget travlt. Der er gode forestillinger derude, og der er dygtige kunstnere indenfor genren, men det tager jo tid at skabe nye forestillinger.

Coronaen har spændt ben for udviklingen af animationsteater overalt i verden. Nogle internationale teatre har skabt forestillinger, endog også ’skærmfestivaler’. Men det sidste er i aftagende.

Mit syn på det er, at de forestillinger, vi præsenterer for vores publikum, skal være levende teater, så børn og voksne kan opleve den vidunderlige stemning og levende kontakt mellem dukkespillerne og publikum. Så publikum kan undre sig og opleve underet!«

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.