Af: Morten Hede

3. december 2020

På vikingetogt med Svend Tveskæg og søn

Vi lægger ud med et dramaturgisk vildspor, men når vi har fundet tilbage til historien igen, bliver ’Vikingernes konge’ særdeles vellykket.

Ved et bord i højre side af scenen sidder Martin Ammundsen med sin computer og ligner en introvert scenetekniker ramt af rampelyset. Vi får at vide af Basse J. Dam, der står på scenen, at det er hans søn, som afvikler forestillingen. Basse J. Dam spiller Svend Tveskæg, og snart har han brug for én til at spille sønnen Knud. Hvorfor ikke få sin egen søn til at springe ind i den rolle?

Lidt betænkelig tager Martin Ammundsen jakken af og går ud på gulvet. Og selvom der faktisk sidder et par brede skuldre og markerede overarme på skuespilleren Martin Ammundsen, så får han alligevel sin afvikler-figur til at fremstå splejset og træg – som en teenager, der endelig er blevet lokket væk fra computerskærmen og ud i den friske luft.

Nu står de side om side og vugger i takt, mens vikingeskibet krydser det bølgende og brusende ocean i retning mod England. Det er altså tydeligt, at vi skal ud på en dannelsesrejse med Knud, som enten vil gå i sin fars fodspor som krigerisk vikingehøvding eller blive mønsterbryderen, der sejrer med hjerte og hjerne.

Har vi egentlig nogensinde set en far-søn-fortælling i vikingeindpakning? Og med så simpel og dog så virkningsfuld en metafortælling – at afvikleren er skuespillerens søn, som skal hjælpe med at få forestillingen i mål? Sikke et potentiale!

En anden historie

Desværre varer dette far-søn-øjeblik kun få minutter. Og snart efter finder vi ud af, at det slet ikke er dén forestilling, vi skal se. Vi skal simpelthen bare ud på et vikingetogt, hvor målet er at hakke englænderne i småstykker. Det gør de med vikingebrøl, sværdfægtning og gidseltagning. Gidslerne bliver taget blandt publikum, der nu går rundt i kæde på scenen bag skuespillerne, mens slaget flytter sig fra by til by.

Hele baduljen serveres med en lydkulisse af tegnefilmsagtige lyde og musik, der indimellem overdøver replikkerne. Og spillestilen pendulerer imellem gimmick-agtigt skuespil og klassisk storytelling.

Nå, men ud til højre med dét, vi altså ikke får i ’Vikingernes konge’. Hvad får vi så?

Vi får action, underholdning og en lille smule vikingehistorisk lærdom. Mathias Rosenkildes lydunivers er både stemningsfuldt og morsomt, og når publikum inddrages på scenen, bliver det næsten et helt nummer i sig selv. Og ikke mindst er Basse J. Dam en udmærket historiefortæller, der evner både at holde kursen i fortællingen og holde de mest curlingagtige bedstemødre med kamera og håndsprit væk fra scenen imens.

Potentiale til mere

At vi i begyndelsen bliver præsenteret for et helt andet tema, der i bund og grund ikke har noget med fortællingen at gøre, er en dramaturgisk tanketorsk. Det vidner om, at Teater Lux ikke rigtig har besluttet sig for et formål med forestillingen, hvilket for en anmelder er temmelig afgørende.

Jeg håber dog, at selvom historien i høj grad kritiseres i nærværende anmeldelse, så er det tydeligt for læseren, at der også er masser af kvalitet og god børneunderholdning at komme efter.

Vi kommer ikke uden om at slå nogle englændere ihjel, når vi er på vikingetogt, og det slipper Teater Lux afsted med, uden at det bliver alt for blodigt. Og med efterhånden otte publikummere på scenen, der er med til at lave fægtebevægelser, bliver det også nogle muntre slag at betragte. Vi morer os, og det gør de små vikingestatister åbenlyst også.

Derfor kan det i høj grad anbefales at se ’Vikingernes konge’ – særligt hvis man er af den krigeriske og fægteglade type. Budskabet er blot, at vi tydeligt kan se på forestillingen, at Teater Lux har potentiale til endnu mere.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.