(10.4.2011) Der blev kontrolleret billetter og kigget på lister og venligt udstedt midlertidige adgangskort til de billetløse, da de to små piger på omkring syv år styrede teaterbesøget i Gimming Forsamlingshus med et fast greb om tingene – og en voksen diskret i baggrunden – mens Bornholms Teater gæstede det lille lokalsamfund i udkanten af Randers med forestillingen ’Leonora’.
Det var en af mange offentlige forestillinger i festivalugens løb – og samtidig på mange måder symptomatisk for Festival 2011: Der var styr på tingene på alle niveauer, og de mange frivillige hjælpere i alle aldre gjorde festivalen til et godt og rart sted at være.
Man føler det næsten som ved et OL, hvor det altid ved legenes slutning proklameres, at dette var det bedste OL-arrangement nogensinde – men Randers VAR altså en exceptionel festivalvært.
De lokale ildsjæle fungerede på højtryk fra lederplan og hele vejen ned, og resten af Randers bidrog med at være engagerede tilskuere til det overflødighedshorn af børneteater, der gæstede kommunen fra 3.-10. april.
Teaterleder Peter Westphael fra Randers Egnsteater må holde for i en uforbeholden ros for overhovedet at have reddet festivalen ved straks at trække i alle snore og kontakter i kommunen, da en anden værtskommune sprang fra blot halvandet år før arrangementet; ved at have iscenesat en mængde initiativer – herunder fotograferingen af alle kommunens børn i projekt ’Børn i centrum; ved at sikre pr i form af megabannere, plakater og alskens tiltag; og ved at inddrage sit egnsteater –inkl. alle de ansatte – til festivalens absolutte centrum.
Over 250 frivillige
Og folk fra byens kulturelle forvaltning og en mængde andre har ydet en stor indsats for at gøre festivalen til en uforlignelig begivenhed. Herunder tælles også de over 250 frivillige – der var 60-70 på venteliste – der har været overalt i festivalugen og bl.a. sørget for cafe og oprydning og informationsboder og været så synligt i festivalbilledet, at ingen i den afsluttende weekend kunne beklage sig over ikke at finde vej eller få information om spillesteder og forestillinger.
Selv vejret havde de lokale nogenlunde styr på. Mandag blev teaterfolkene således budt velkommen med solskin, da alle skulle samles ved Randers Egnsteater til det store indledende informationsmøde – hvor der også skulle tages det efterhånden traditionelle familiefoto – og selvom der siden fulgte nogle køligere og regnfulde dage, inden fredagens storm var ved at blæse festivalen omkuld med folk og fæ og skilte – så blev weekenden lørdag og søndag med sol og varme.
De første tilbagemeldinger fra skoler og institutioner, der havde besøg af teatrene i hverdagene op til den afsluttede weekend-del, har mest været af den positive slags.
Herunder forundret glæde fra skolelærere og -ledere over, hvordan mange af de ældre og traditionelt mere problematiske klasser har modtaget kunsten. Lærerne har oplevet opslugte og koncentrerede elever og flere højlydte meldinger efterfølgende om det fede i at se teater. Og den slags kan både skoler og elever – og festivalen – leve rigtigt højt på.
Stor tilstrømning
Også den afsluttende weekend, hvor centrale lokaliteter dannede ramme for flere hundrede opførelser, forløb flot.
De lokale havde tydeligt taget festivalen til sig, så der var mange børn, der fortsatte teatereventyret fra ugens besøg på deres uddannelsessted. Udover selvhjulpne unge og teenagere så man mange forældrepar på vej i teatret med deres børn, mens også velsignet mange bedsteforældre gav sig tid til en kulturel rejse med børnebørnene.
Chefen for udlevering af de over 26.000 gratis billetter, Ebbe Bertelsen, kun konstatere, at tilstrømningen var mindst af samme dimensioner som ved festivalen i Lyngby i 2002, hvor den massive interesse fra lokalområdet var ved at løbe festivalen over ende.
Det betød udsolgt til de fleste forestillinger – og lidt til. Forhåbentlig læser brandvæsenet i Randers ikke med her, for de var strenge og påpasselige med tilskuertal og krav og bør derfor ikke høre, at mange forestillinger havde en overbelægning på 10-20 pct. eller mere af billetløse gratister.
I løbet af en festival rygtes det hurtigt, hvor de helt store oplevelser venter – og det betyder, at presset til visse forestillinger er massivt. Og hvor teatrene i hverdagen er nidkære med antal og alder og andre faste krav, bliver det meste suspenderet på en festival.
Det giver udover stemning også godt med varme og sammenpressede tilskuere, der i mange tilfælde både må stå langs vægge eller indtage yderkanterne af selve spillepladsen. Men det er så en del af festivalens væsen.
Ændringer gav logistiske problemer
Når evalueringen skal pågå, vil der dog udover glæde over en så umådeligt vellykket festival også skulle kastes lidt eftertænksomhed ind i billedet.
Fx omkring det nye koncept med at samle forestillingskatalog og weekendprogram i en stor tryksag, der blev produceret flere uger før festivalen og følgelig kunne deles ud i hele festivalkommune. Men den tidlige deadline betød også, at de uundgåelige ændringer fyldte uforholdsmæssigt meget i de sidste hektiske weekend-dage.
I det problemfelt indgik også et andet nyt koncept: De aldersopdelte spillesteder, hvor man altså forsøger at samle alle forestillinger for samme aldersgrupper i et spilleområde, så formidlere og børnefamilier ikke skulle piske rundt mellem forskellige spillesteder.
Det var der mange positive tilbagemeldinger på.
Til gengæld blev de relativt få ændringer og aflysninger – faktisk kun et par stykker i alt – alligevel et lille logistisk mareridt.
”Hver gang vi var nødt til at flytte en forestilling, skulle vi finde et nyt spillested i samme kategori, og det betød i flere tilfælde masserokeringer i stedet for en enkelt flytning – også fordi vi har bestræbt os på at give de berørte teatre ordentlige spillevilkår,” forklarer festivalleder Henrik Køhler, der dog også kunne konstatere, at takket være bl.a. de mange frivillige servicerende infomennesker på spillesteder var der ganske få sure miner hos billetholdere og formidlere over ændringer i spilletider og -steder.
Men mens de aldersopdelte spillesteder nok er kommet for at blive, må problemet med de mange ændringer i relation til et tidligt spilleprogram nok tages med i evalueringen af festivalen.
Formidling og brugerinddragelse
Der var i år 333 registrerede formidlere – plus formentlig mindst lige så mange, der blot som vanligt kom til festival og så forestillinger og passede deres vigtige arbejde…
Der kunne også meldes fuldt hus til de to skemasatte arrangementer, hvor formidlere og teaterfolk m.fl. kunne mødes til oplæg og diskussioner.
’Publikum på Månen?’ mønstrede således 100 deltagere til en konference om publikumsudvikling og brugerinddragelse og snakken om udvikling af kulturelle institutioner i almindelighed, mens der var omkring 80 engagerede deltagere til seminaret ’Scenekunst og Samtaler’, hvor begrebet teatersamtaler blev taget under behandling.
Teatercentrums formidlerkoordinator, Pernille Welent Sørensen, kunne også konstatere, at der til de to arrangementer deltog nye kulturelle medspillere i form af folk fra kommunale forvaltninger, organisationsfolk fra danse- og musikformidlingsmiljøet – mens formidlersegmentet også generelt er udvidet til også at omfatte de mange teatre, der arrangerer gæstespil m.v. på deres små stationære scener.
Børneteateravisen.dk bringer på et senere tidspunkt en evaluerende artikel fra Pernille Welent Sørensen, der også beretter, at årets udgave af ’Lån en ung’ forløb godt. 27 unge fra Randers, Esbjerg og en sjællandsk efterskole deltog i projektet, hvor formidlere og andre tilskuere kunne ’leje’ en ung til at se og samtale om forestillinger.
De unge var i øvrigt heller ikke blege for at ’låne hinanden’ til diverse forestillinger, og udover en givtig udveksling i samme alderssegment betød det også, at sms’erne blomstrede til venner og bekendte med bud om gode teateroplevelser.
Anmeldelser på vej
Og selve teaterkunsten? Ja, med 110 teatre og næsten 180 forskellige forestillinger var der jo noget for enhver smag i enhver genre – og på alle niveauer. Sådan må det være, når hele børneteaterfolket drager på firmaskovtur.
Deres udfarende fik set 27 forestillinger i ugens løb, men det bliver nu børneteateravisen.dk’s fem professionelle anmeldere, der vil sætte ord og stjerner på forestillingerne. Af festivalens mange forestillinger ER de omkring 100 allerede blevet anmeldt – og dem kan man finde frem til via søge-funktionen her på portalen. Frem til årets udgang vil der blive bragt yderligere omkring 50 anmeldelser af festivalforestillinger, der jo alle er turneforestillinger og hvor mange af dem skal turnere i efteråret eller til næste forår. I de næste dage og uger håber teatrene således på at blive kontakt af købelystne formidlere.
Men allerede søndag aften i Randers var festivalen fortid, teaterbilerne kørte hjem, skilte blev taget ned og kun et par enkelte ’glemte’ festivalbannere blafrede fra stilladser og husmure. Og festivalleder Henrik Køhler kunne holde den sidste af mange gode taler i ugens løb med en konstatering af, at festival nummer 41 nu var afviklet som den måske mest succesrige nogensinde.
Om et år gælder det så Ringsted, der i dagene 23.-29. april skal være vært for den 42. udgave af verdens største festival for scenekunst for børn og unge.
