'Enhver anmeldelse skaber omtale af et kunstværk i offentligheden. Hvis anmeldelsen er positiv over for kunstværket, kan den skabe mere interesse – og dermed flere tilskuere og læsere og lyttere. Hvis anmeldelsen er negativ, kan den umiddelbart skræmme visse folk væk, men den kan også gøre andre nysgerrige efter at tjekke, om det nu også virkelig kan være rigtigt, at denne kunst er så dårlig…'
Med bl.a. ovenstående ord argumenterer Anne Middelboe Christensen – anmelder både på dagblandet Information og her på portalen – i sin nylige bog om anmelderi, 'Begejstring & Brutalitet' for det fortsatte behov for professionelle anmeldelser i en verden, hvor de hurtige og overfladiske vurderinger af alting vinder mere og mere indpas.
Og trods eventuelle overfladiske stjerner kan en velargumenteret anmeldelse være berigende for både synet på det omtalte værk og den løbende debat om kunsten og dens indhold.
Det er også den positive udlægning af en aktuel diskussion her på portalen mellem en dramatiker og en anmelder i kølvandet på en anmeldelse af forestillingen 'Pinocchio' på Zangenbergs Teater. For udover uenighed omkring stykkets indhold og afvikling rammer debatten også ned i det essentielle i det overhovedet at producere teater.
Om anmeldelser og alder
Den gængse udlægning er, at vellykket kunst overordnet set unddrager sig aldersgrænser; en god børneteaterforestilling er lige så givende at se for en voksen som et barn; at det rent fagligt er lige så krævende og udfordrende at spille teater for børn som for voksne; men at der selvfølgelig er visse praktiske hensyn omkring spilletid, -stil, ordvalg m.v. – og de mere umiddelbare reaktioner fra ikke mindst små og mindre børn, som skuespillerne både elsker og frygter.
Og Teateravisen.dk's anmeldere må lejlighedsvis notere sig, at en forestilling ikke rammer målgruppen – ved at formen, indholdet eller selve spillet ikke tilgodeser det intenderede publikum.
I teateravisen.dk's omtale af Anne Middelboe Christensens anmelder-bog, der både er en manual for anmeldere og et forsvar for professionen, undlod Deres medlæsende redaktør klogeligt at tildele værket stjerner, men i stedet give ordet til forfatteren for lige at høre om noget, som bogen i mindre grad dækker – nemlig om særlige udfordringer i det at anmelde børneteater.
Her er et lille citat:
'Når jeg skal anmelde voksenteater og børneteater, er kravet det samme: Jeg skal være totalt opmærksom og forsøge at glide med ind i teaterforestillingens univers og opleve den på dens egne præmisser. Men i min vurdering af værket er det selvfølgelig væsentligt, om forestillingen kommer i dialog med den målgruppe, som den har inviteret indenfor som publikum. Og det er jo altså tydeligere med børn.«
»Jeg roser ofte dansk børneteater for at være så aldersspecifik. Det er fantastisk, at man præcis kan ramme de 2-4-årige med en forestilling. Og samtidig er det lige så indlysende, at den samme forestilling derfor ikke vil passe perfekt til de 8-årige. Jo, der er da ’familieforestillinger’, der påstår, at de kan ses af alle fra 3-99 år. Men helt ærligt: Så er der da en del af tilskuerne, der vil kede sig. Desuden har alle forestillinger, der er længere end 30 minutter, et troværdighedsproblem, når det kommer til vuggestuebørnene. Og to akter med pause er altså også kun et hit for helt nørdede 5-årige.«
Resten af interviewet og selve bogomtalen kan læses i artiklen 'Det virker nu mest som begejstring'…
Seminar om anmelderi
Det er bl.a. ovenstående overvejelser – og brugen af anmeldelser generelt og specifikt – der er afsæt for et internationalt seminar, som afvikles i forbindelse med Aprilfestival 2014 i Holstebro.
Midt i festivalmyldretiden skal der snakkes om det at anmelde teater for børn. Og om at børn og unge anmelder teater for børn og unge.
Ved seminaret, der er et lukket arrangement for professionelle teaterfolk og formidlere torsdag eftermiddag i festivalugen – og således i en vis udstrækning udelukker de egentlige modtagere af teaterkunsten, nemlig børnene og de unge selv – er det tanken at diskutere betydningen af at skrive anmeldelser, hvordan de (kan) bruges og hvem der kan og skal skrive anmeldelser af forestillinger.
Skal professionelle anmeldere måske til at overveje at skrive for/til målgruppen frem for formidlerne for at medvirke til at gøre specielt de unge mere interesseret i teatermediet? Eller skal man beholde den 'voksne' kritikertone og lade de unge supplere med egne anmeldelser eller oplevelsesomtaler?
Ideen er selvfølgelig både at få nye input omkring de forestillinger, teatrene producerer, men også helt i tidens ånd at indgive målgruppen ejerskab af forestillingerne og måske via denne kommunikationsform så at sige i øjenhøjde – der selvfølgelig uden videre kan spredes via de sociale medier – få fat i flere og nye tilskuere…
På festivalseminaret forventes der flere internationale børneteaterkritikere – med den italienske kritiker Sergio Lo Gatto i spidsen. Han anmelder såvel børne- som voksenteater i sit hjemland – i øvrigt tilsvarende flere af teateravisen.dk's professionelle anmeldere – og skal dertil skrive om festivalen til hjemlandets medier og på sin egen blog.
Programmet er endnu ikke helt på plads, men det vil et par af teateravisen.dk's egne anmeldere bestemt være…
Teatercentrum i internationalt projekt
På Aprilfestivalen har man allerede taget konkurrencen op med de professionelle anmeldere via Kulturcrews, der på festivalen skal blogge om deres oplevelser i form af små eller store anmeldelser og reportager. I Holstebro bliver det målgrupperettede skribentkorps dirigeret og vejledt af en tilknyttet journalist, Mette Voss.
Tilsvarende unge-anmelderkorps er i øvrigt også blevet en fast del af Horsens Teaterfestival, ligesom de fleste stationære (børne)teatre enten opfordrer tilskuerne til at kommentere deres oplevelser eller endog selv hyrer unge eller voksne til at levere anmeldelser til teatret på hjemmesiden.
Men anmelderi-arrangementet på festivalen i Holstebro kan også ses som en form for startskud på et internationalt projekt, som arrangørerne fra Teatercentrum skal indgå i.
»Teatercentrum er netop blevet del af et intereuropæisk projekt med den italienske organisation Segni d'Infanzia som leadpart. Formålet med projektet er at skabe interesse for teater for de 13-18 årige, bl.a. gennem fokus på det at lave anmeldelser,« fortæller Teatercentrums leder, Henrik Køhler.
»Vi har jo i forvejen arbejdet med børn som anmeldere gennem vores KulturCrew-projekt og det europæiske samarbejde ligger i god forlængelse af dette. Som en naturlig følge af projektet vil vi gerne undersøge og debattere betydningen af de professionelle anmeldelser. Det gør vi med festivalseminaret med deltagelse af danske og udenlandske anmeldere, mens det europæiske projekt først går i gang i slutningen af 2014 – finansieringen via EU-midler skal lige falde på plads.«
KRITIKage
Euro-projektet, kaldet KRITIKage, har som nævnt italienske Segni d'Infanzia som initiativtager, mens de øvrige deltagere udover Teatercentrum fra Danmark er et slovensk dukketeater, Ljubljana Puppet Theatre, og den nordirske festival Young at Art.
Teatercentrums indgang i projektet er netop sket via udlandets stigende interesse for KulturCrew-projekterne i Danmark, og formålet er at undersøge og bruge anmelderi-princippet som værktøj, en form for løftestang for at give de unge – NEET's – en form for ejerskab af teater via formidling til andre unge.
NEET – der står for 'Not in Education, Employment, or Training' – altså unge uden uddannelse, uden job og uden erhvervserfaring – opstod som begreb i Storbritannien om en udsat gruppe af 15-34-årige, men har altså siden spredt sig i Europa og Asien.
»Der er ingen tvivl om at også i Danmark er det en stor udfordring at få de 13-18 årige til at interessere sig for scenekunst, samtidigt med, at vi ser flere og flere teatre, der netop producerer forestillinger til den målgruppe. På årets festival udgør forestillinger til børn og unge over 10 år langt over 1/3 af alle forestillinger på trods af, at denne aldersgruppe er sværest at afsætte produktioner til. Derfor er vi meget interesseret i projektet KRITIKage fordi en særlig opmærksomhed er nødvendig overfor teenagerne. Vi tror på, at det ejerskabsskabende tiltag, KulturCrew, ken være en god vej ind til målgruppens opmærksomhed og at andre lande i Europa arbejder med samme vinkel er yderst interessant for os. Forhåbentlig bidrager KRITIKage til at skabe debat om børn og unges teaterbrug på et intereuropæisk plan,« siger Henrik Køhler.
De professionelle ER på plads…
Men uanset seminar og projekt og KulturCrew vil teateravisen.dk's fem professionelle anmeldere altså også være på plads ved Aprilfestival i Holstebro.
Udbuddet er jo med sine over 120 teatre og over 190 forskellige forestillinger jo aldeles overvældende, men faktisk er omkring 120 af festivalens forestillinger faktisk allerede anmeldt – takket være portalens flittige kritikere og den kendsgerning, at mange af de turnerende børneteatre beholder deres forestillinger på repertoiret gennem flere sæsoner.
Så hvis man leder efter forbrugerorientering og faglige vurderinger, ligger der omkring 120 af de mange programsatte forestillinger her portalen (brug Søg-funktionen) – enkelte er dog så gamle i gårde, at de har optrådt i papirudgaven af den daværende Børneteateravisen (brug evt. pdf-udgaverne af gamle numre).
De nye anmeldelser fra festivalen vil komme i tætte dryp fra festivalslut og til ud på efteråret, alternerende med anmeldelser af nye forestillinger i aktuelle spilleperioder på de stationære scener.
Mere om Aprilfestival (program, info, billetter m.v.) i Holstebro 30. marts-6. april 2014 på www.aprilfestival.dk
