En aften med isnende blæst fylder en 9. klasse og nogle produktionsskoleelever Bådteatrets kolde bug. De skal se forestillingen 'Fucking Fattig', og trods temperaturen er de unge tilskuere tændt fra starten. Den dramatiske anskuelsesundervisning i finanskrisens barske følger for et par teenagere går lige ind.
Undervejs bliver der heller ikke lagt bånd på begejstringen, når spillerne Mads Riisom og Anne Gry Henningsen sætter kød og blod på sammenhængen mellem penge og identitet. Det er dyrt at være ung i dag, og langt fra alle unge har en god økonomi. De ved ikke, hvordan man holder styr på pengene, og det gør deres forældre heller ikke. Det har konsekvenser – også for de unge.
Bagefter er der debat. Det har der også været efter de to foregående ungdomsforestillinger, som Alias Teaterproduktion står bag: 'Vildt Voldsomt Venskab' og '4,1 Promille'. Det giver ikke kun publikum mulighed for at stille spørgsmål, de unges mening giver også teaterholdet mere viden.
Det fortæller Anne Gry Henningsen, der har været igangsætter på projekterne og i øvrigt er uddanne fra Skuespillerskolen v. Århus Teater i 2008.
Har ikke et manifest
Teateravisen har spurgt hende, hvorfor hun har valgt at spille teater om aktuelle samfundsemner. Hvad driver hende? Er det ønsket om at forny debatteatret som genre eller en måde til at skabe sig en særlig profil? Eller har hun fundet en niche med gode afsætningsmuligheder?
Svaret er: Ingen af delene.
»Det er nysgerrighed. Min overordnede drivkraft er nysgerrighed, den er afgørende i arbejdet med de forskellige temaer. Jeg har ikke lavet et manifest med regler for, hvordan forestillingerne skal være. Jeg sidder heller ikke og udtænker, hvad skal vi nu vælge for et emne. Sådan er det ikke,« siger Anne Gry.
Hun kan heller ikke sætte en genrebetegnelse – for eksempel debatteater – på forestillingerne. Men de har det til fælles, at de alle tre er nyskrevne og bygger på en grundig research af et emne, hvor interviews med unge er en vigtig del af forarbejdet. Det har det også været i forbindelse med 'Fucking fattig'.
Hvad viste jeres research?
»Det har ændret sig meget, hvad der skal til for at være med i fællesskabet – alene deres telefonregninger! Det er dyrt, og det må de unge tage ansvaret for. Men de unge er også underlagt deres forældres økonomi. Det bliver de nødt til at forholde sig til, samtidig med at de bliver de holdt udenfor af forældrene,«, forklarer Anne Gry.
Pauser forkortede prøvetiden
Hun erkender, at det ikke har været så nemt at sætte et knastørt emne som økonomi på scenen. Men holdet har arbejdet meget struktureret under prøveforløbet, og Anne Gry synes, at det har været rigtig godt for den kreative proces. De holdt først to workshops med en måneds mellemrum, og derefter endnu en måneds pause før et samlet prøveforløb på seks uger, så den normale prøvetid på otte uger har været fordelt over en længere periode.
På den måde har det ikke været dyrere at producere forestillingen sammenlignet med andre projekter. Dramatikeren Julie Maj Jakobsen har også haft ro til at skrive i pauserne og først skullet levere fra dag til dag i den lange prøvetid op til premieren. Skuespillerne Anne Gry og Mads Riisom og instruktøren Petrea Søe har brugt prøvepauserne til mere research eller til at arbejde med andre ting end 'Fucking Fattig'.
Hvordan finder I frem til dem, I interviewer?
»Når vi laver interviews til vores research, så er det meget forskelligt, hvordan vi finder frem til de unge og andre, der kan bidrage med viden. Nogen kender vi i forvejen. Men det nemmeste er at google, så kan man nemt finde personer, der gerne vil fortælle,« lyder det fra Anne Gry.
Workshops og 100 postere
Petrea Søe og Anne Gry afholdt indledningsvis en workshop, hvor de hver havde forberedt to interviews med teenager – forestillingens målgruppe. Hensigten var at finde ud af, hvordan finanskrisen har påvirket de unge. Teaterfolkene skulle også beskrive deres egen identitet, og hvad de ville gøre, hvis de mistede den.
»Vi har lavet 100 postere med tanker og idéer om alt fra personlige oplevelser til økonomi, konkrete scener, musik osv. Interessen samlede sig om identitet og økonomi, og ud fra det skrev Julie og Petrea skitser til tre historieforløb. Dem undersøgte vi nærmere i workshop nummer to for at finde ud af, hvad vi gerne ville fortælle og i hvilken form,« fortæller Anne Gry.
Mellem anden workshop og prøvestart skrev Julie og Petrea en synops med 16 nyskrevne scener. Syv af dem blev tilbage, men er undervejs blevet udviklet og ændret. Nogle af scenerne er opstået gennem improvisationer, andre har Julie Maj selv skrevet helt fra bunden.
Det er helt forskelligt fra de to forgående forestillinger, som Anne Gry har taget initiativ til. Forud for '4,1 Promille' var der to workshops. Derefter lavede dramatikeren Andreas Garfield et færdigt manuskript, som blev rettet til undervejs.
Der var færre penge til 'Vildt Voldsomt Venskab', så der kom Lærke Sanderhoff først sent ind i prøveforløbet og skrev som dramatiker materialet sammen til scener.
Men uanset metoden synes Anne Gry, at det som skuepiller er spændende og vidunderligt at være med til at påvirke en historie og udvikle matrialet.
»Petrea har skabt flere forestillinger ud fra et tema, hvor manuskriptet udvikles undervejs, så det er en metode, som hun har prøvet før. Den går ud på at optage alle scenerne på video, og rette tingene til ved at skære fra og forenkle. Hun arbejder også meget med kroppen, men bevægelserne er vores egne. Målet har ikke været at imitere de unge‚« understreger Anne Gry.
Debatter løber i to spor
Til gengæld er det en del af målsætningen at komme i dialog med tilskuerne.
»Vi giver altid mulighed for, at det unge publikum kan stille spørgsmål efter en forestilling. Det er ikke kun emnet, men også skuespillet, som vi snakker med dem om. De spørger altid, om vi er kærester. Når vi så siger nej, spørger de, hvordan vi så kan kysse på hinanden,« siger Anne Gry og griner.
Hun fortæller, at debatterne løber i to spor. I det ene spor er det kun skuespillerne, som taler med publikum efter forestillingen. Det andet spor er en debat, hvor teatret har inviteret en gæst, som er relevant i forhold til forestillingens tema. Den model har været i brug i spilleperioden på Bådteatret.
»Vi har haft en person inde fra SKAT, der har fortalt publikum om, hvad skat er, og hvad vores penge går til. Men, det kunne være sjovt at have en tredje person med som udspørger og leder af debatten. Det kræver bare, at der er økonomi til det,« påpeger Anne Gry.
'Fucking Fattig' skaber debat
Aftenens gæst efter 'Fucking Fattig' er denne aften, hvor Teateravisen er til stede, Vinni Mouritsen, viceskoleleder på Stenhus Kostskole og også uddannet civiløkonom. Det er baggrunden for, at hun har været særlig opmærksom på unges manglende viden om økonomiske forhold – fra retten til feriepenge til farlige sms-lån. Derfor har hun sat privatøkonomi på skoleskemaet i 10. klasse og har været med til at udgive undervisningshæftet 'Dig og dine penge'.
Vinni Mouritsen synes, at forestillingen viser, hvor vigtigt det er at have styr på sin økonomi og at tage ansvar for sit forbrug, selv om man kun er teenager. Men det kræver naturligvis, at unge får undervisning, så de for eksempel ved, hvad et budget er.
»Hvis forældrene i stykket havde lært noget om økonomi, var det nok ikke gået så galt. Det var heller ikke gået så meget ud over deres børn, som det jo faktisk gør, når fogden tager det hele,«, siger hun.
Der er også nogle valg, der skal tages, når det drejer sig om privatøkonomi, understreger Vinni Moutitsen. Det betyder for eksempel noget, om man vil bo til leje eller eje sin boglig. Men selv om det unge publikum mener, at det er nyttigt med viden om økonomi, er de ikke enige om omfanget og om deres eget ansvar for familiens pengepung.
Penge betyder ikke alt
»Jeg har fået undervisning i privatøkonomi, men det var mere generelt. Jeg kunne godt tænke mig, at man gik mere i detaljer,« siger den trendy kasketklædte førstemand på talelisten.
Personligt har han mærket den økonomiske krise, fordi familien skal sælge hus. Men alle nikker til Vinni Mouritsens benærkning om, at at man kan mærke finanskrisen, selv om man ikke lige bruger det ord. Man spiser måske lidt billigere og rejser lidt mindre.
Derefter kommer et par piger på banen:
»Jeg synes ikke, at børn skal inddrages alt for meget i deres forældres økonomi. Børn kan også bruge viden om forældrenes løn til at prale og mobbe andre, hvis forældre tjener mindre,« synes èn.
En anden pige mener, at indsatsen for at lære unge om økonomi skal ligge på skolen. På den måde bliver det ikke så personligt, for det bryder hun sig ikke om.
»Jeg synes, at det er ubehageligt at tale om penge med sine forældre, som om penge betyder alt,« siger hun med eftertryk.
Nok af emner til forestillinger
På Bådteatret er aftenens forestilling og debat forbi. Begge dele er gået godt, og publikum var virkelig aktive, synes Anne Gry.
Og så er der jo et nærliggende spørgsmål:
Sælger forestillinger bedre, når de lægger op til en debat som på Bådteatret?
»Det kan jeg ikke svare på – desværre. Jeg har nemlig ikke lavet andre typer af ungdomsforestillinger. Men jeg tror det ikke. '4,1 Promille' solgte rigtig godt, fordi vi fik et samarbejde med SSP bl.a. i Aarhus. Til gengæld solgte forestillingen om pigevold ikke så godt,« fortæller Anne Gry.
Hvad bliver det næste tema, du kaster dig over?
»Det har jeg ikke besluttet, men der er nok at gå i gang med at undersøge. Det kunne være noget med religion, sygdom eller forventningspresset i skolen, der er så stort, at de unge må gå til psykolog,« siger Anne Gry.
Investerer i fællesskabet
Foreløbig er hun ikke træt af at lave ungdomsforestillinger. Men får hun om ti år lyst til noget andet, er det ikke noget problem. Der er ikke nogen bestemt profil, som binder hende, for Alias Teaterproduktion er et produktionsfællesskab. Det har ikke nogen kunstnerisk profil og skal heller ikke have det.
Det er deres produktioner, der skaber den enkeltes profil, og for Anne Grys vedkommende har det så et stykke tid været ungdomsforestillinger. De fire skuespillere, der er sammen om Alias, investerer løbende i fællesskabet. Derfor har Anne Gry de ting og sager at bruge af, der er blevet købt til ungdomsforestillingerne i årenes løb, for de bliver i Alias Teaterproduktion.