Syv teatre fra syv europæiske lande og ca. 3000 børn har gennem de seneste tre år sammen skabt en teaterforestilling og en udstilling, der handler om børns fremtidsdrømme.
Det er den korte version af et stort teaterprojekt, som er støttet af EU's kulturprogram med seks millioner kroner og har fokus på publikumsudvikling, som i dette tilfælde i overvældende grad har karakter af publikumsinddragelse.
Med input fra 3.000 børn – heraf ca. 1000 fra Odsherred i Nordvestsjælland – er der leveret tanker, visioner, fortællinger og andet materiale, som seks skuespillere under britiske Alex Byrnes kyndige instrukion har skullet forvandle til en egentlig forestilling, der har fået den overordnede engelske titel 'I will be everything' – med den danske aflægger 'Jeg ka' hvad jeg vil' og den tyske 'Ich were alles sein' – for når forestillingen drager fra premiere og forestillinger i Odsherred, venter fire måneders turne i de seks øvrige deltagerlande: Spanien, Tyskland, Østrig, Polen, England og Norge.
Forret for de medskabende børn
Det har kun været muligt for ganske få voksne at se den færdige forestilling, for i respekt for de lokale børns indsats har projektledelsen valgt at forære forestillingen til alle dem, der har været med til at producere indholdet. Derfor har 'I will be everything' spillet for alle Odsherreds 1.-4. klasser fra 27. september til 11. oktober.
Og trods det internationale hold med dansk i hovedrollen:
»Det er klart, at når vi spiller i Danmark, er det den danske skuespiller, som har en hovedfunktion og skal oversætte, hvad de andre siger,« som produktionsleder Henrik Ipsen har udtalt.
De andre landes sprog – og tilgang – kommer så til at dominere i hvert enkelt land:
»I Polen tænker de en ting, i Østrig en anden ting og i Danmark en tredje. Så at få samlet det til et lille udtryk som det her er, det er ret sjovt. Og ret enestående og anderledes,« fortæller Henrik Ipsen.
På børnenes egne præmisser
Hvad de danske børn angår, har projektkoordinator Helle Ankerstjerne haft fingeren på pulsen efter workshop-forløb med næsten 1000 elever mellem 7 og 11 år:
»De tænker på klima, så tænker de på robotteknologi, og så tænker de på dyrevelfærd,« har hun fortalt.
»De tænker, at vi bliver så dygtige med DNA-teknologi, at vi kan få dinosaurerne til at komme tilbage. De tænker på, at vi får ophævet tyngdekraften, så mange ting bliver svævende.«
Men den aktuelle klimakrise kan også spores i børnenes refleksioner:
»Jeg synes, de er mest fulde af gode ideer. Men det kan mærkes, at vi har en Greta Thunberg, og at vi har en øget bevidsthed om vores klima. Helt sikkert,« fortæller Helle Ankerstjerne.
Hun har som workshopleder selv udviklet en metode til få børnene til at skabe historier:
»Vi betragter børnene som medproducenter og kolleger i frembringelsen af historier. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kan få dem til at 'åbne' op for deres fantasi og undgå at præge dem for meget med 'voksentænkning…' – så der har ikke været noget med, hvad vi som voksne gerne vil have de leverer, men at det er blevet så autentisk som muligt og på deres præmisser.«
Alex Byrne som instruktør
Med et projekt, der består af teatre fra syv forskellige lande og med vidt forskellige tilgange til teater, har der også været kunstneriske udfordringer: Fra Polen deltager fx dukke/skyggeteater, fra Tyskland et traditionsrigt børneteater, fra Norge et regionsteater der turnerer i de små udkantsområder i hele Nordnorge osv. Egnsteatret Odsherred Teater med sin lokale forankring og ditto fokus er i selve truppen repræsenteret af skuespiller Helga Rosenfeldt-Olsen og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz.
Fra England kommer instruktør og initiativtager Alex Byrne, der flere gange har arbejdet med en form, hvor man inddrager det omkringliggende samfund i produktionen af teaterforestillinger. Han har de senere år arbejdet meget i Danmark – og med bemærkelsesværdige forestillinger som resultat. Så meget at han i 2016 modtog Horsens Børneteaterpris for sin indsats.
Blandt succeserne kan tælles ungdomsforestillingen 'Pim og Theo' – om mordet på to hollandske islam-kritikere – i et tilsvarende internationalt og EU-støttet projekt med fire europæiske teatre (se artiklen 'I kølvandet på galskaben')
Lokalt fokuseret med sigte på det universelle
Og netop ønsket om igen at arbejde sammen med Alex Byrne i et stort europæisk teaterprojekt har været en motiverende faktor for Odsherred Teater, fortæller teaterleder Simon Vagn Jensen.
»Vi stødte ind i Alex på den omrejsende festival Caravanen i 2003 og var de første til at invitere ham til Danmark. Det er så fjerde produktion, vi laver med ham. 'Pim and Theo'-projektet var på alle måder en stor oplevelse og nåede at spille 150 gange rundt omkring i Danmark og Europa,« siger han.
»Og hele idéen med det aktuelle projekt, børns forestillinger om fremtiden, var tiltrækkende som tema. Også at se på diversitet i forhold til børns drømme i forskellige lande. Hovedvægten af vores forestillinger, som Mei Oulund skriver, bygger på interviews, dialog med mennesker om deres liv, og det her faldt i tråd med den tilgang til at skabe teater.«
– Er deltagelsen i projektet så primært for at vise flaget lokalt eller er det internationale ambitioner?
»Det dækker begge dele. Vi er et konsekvent meget lokalt fokuseret teater, men også med sigte på det universelle, og både vi selv, teatret, og vores bagland ønsker, at vi har en international profil. Fra det lokale til det globale er ikke så langt i vores opfattelse. Og vigtigt for os fordi vi for det meste sigter meget lokalt. Ind imellem lige løfte blikket er vigtigt,« kommer det fra Odsherred Teaters chef.
Online-hjemmeside på vej
Med seks millioner i EU-støtte – og formentlig et logistisk hestearbejde med at få projektet afviklet – ligger det lige for at spørge, om det rent økonomisk er en god forretning.
»Nej og ja. I EU-projekter er man altid tvunget til at bygge alle mulige sidespor på en ansøgning for at få midler til det som egentlig var kerneidéen – at lave en forestilling. I princippet er det her endt med at være et publikumsudviklings/engagements-projekt. Med alle mulige parametre hægtet på. Og så med en forestilling som delelement,« siger Simon Vagn Jensen med reference til, at der udover teaterforestillingen også indgår en udstilling om børns fremtidsdrømme.
Desuden skal der udvikles en hjemmeside, hvor viden kan deles mellem andre teatre og udformes et værktøj for lærere, kreative udøvere og kulturinstitutioner til brug i arbejdet med publikumsudvikling. Dette online-projekt forventes at ligge klar ved udgangen af året.
En unik mulighed for et lille teater
Med Odsherred Teaters tidligere og nuværende projekter in mente kunne man måske tro, at det var rigeligt selv at producere publikumsinddragende og -udviklende teater uden det store europæiske udtræk, men Simon Vagn Jensen ser mange fordele i et projekt som 'I will be everything':
» Vi er et lille teater, som ikke har store muligheder for store produktioner. Det her giver muligheden for at arbejde kunstnerisk i en større sammenhæng og en forestilling med flere økonomiske muskler. Vi er et fast ensemble, en fast stab, og vores muligheder, økonomisk, for have et flow af freelance-ansatte som inspirerer, er begrænset. Så når vi får mulighed for at arbejde sammen med andre teatre og tilknytte faggrupper som vi ellers ikke har selv, heriblandt alskens dygtige designere m.fl., så springer vi til,«
Det oplagte spørgsmål er vel så, om Odsherred Teater har planer om at gentage konceptet med store projekter i regi af de ret besværlige EU-ansøgninger med tilsvarende bøvl i nær fremtid.
»Klart nej!«
