Af: Randi K. Pedersen

19. august 2013

Musikalsk magi og snusfornuft

'Byen uden lyde' er et tiltrængt friskt og muntert bud på musikdramatik, skabt direkte til målgruppen.

I 'Byen uden lyde' åbnes festen med et hanegal og en ferieglad fletningepige, der tager en tur i skoven og forfølger flyvende mælkebøttefrø. I jagten på mælkebøtterne ramler hun ind i en langbenet dreng og sammen overvejer de, hvad de skal finde på i ferien.

'Gid vi ku’ rejse til andre byer, gid vi ku’ være med i et eventyr', synger de – og ønsket går i opfyldelse. Mælkebøttefrøene er nemlig magiske.

Derfra går det rask derudad med et virkningsfuldt miks af tale, sang og musik i et moderne eventyr om en by, der har mistet sine lyde. Takket være de to vakse børn får byen dog lydene  tilbage igen. Det sker selvfølgelig ikke uden diverse farer og forhindringer. Men som i alle rigtige eventyr, hvoraf nogle tydeligt har været til inspiration, bliver al modstand overvundet med lige dele fortryllende magi og barnlig snusfornuft.

 På deres vej møder de to børn, som synges glimrende af Cille Buch og lidt mindre glimrende  af Emil Ritter, først en heks. Hun er kun farlig for ørerne, fordi hun synges alt for kraftigt og med hvinende falset af Tobias Ørum. Men ellers er heksen bare snotforvirret og kommet for sent til Bloksbjerg. Hun skippes hurtigt af sted i den rigtige retning, og som tak får børnene et par udtrådte syvmilestøvler.

Ved hjælp af støvlerne når børnene ind til byen med de høje hvide bygninger, hvor der er påfaldende stille. Tårnuret er holdt op med at slå, og derfor sover byens befolkning hele dagen. Heldigvis er gadefejeren vågen og beretter ærgerligt om den grumme og grimme kæmpe, som har stjålet byens lyde og puttet dem i en sæk.

Grimrianen er ikke for klog, og børnene narrer ham til at lukket lydene ud af sækken, så de kan flyve ind i byen igen. Selvom kæmpen er udstyret med dansk teaters største fødder, lokkes han også til at prøve syvmilestøvlerne. Så er han væk, og børnene tilbage i skoven.

Rosværdigt niveau

Handling og iscenesættelse har et godt flow og hænger fint sammen, trods heftigt overspil i birollerne. Teksten byder ikke på raffineret litteratur, men rimene er sjove og sangbare og til at forstå. Hvilket virker klogt og imødekommende, hvis børn måske for første gang skal opleve en opera. I 'Byen uden lyde' er det nu ikke svært at hænge på, for Cille Buch og Emil Ritter er troværdige i deres ligefremme tilgang til rollerne som børn og til publikum. 

Forestillingen kaldes en musikalsk fortælling, og musikken har da også en afgørende rolle i forestillingen. Melodierne er enkle og ligetil uden at være banale eller kedelige. Tonerne flyder fedt med muntre klange fra marimba og saxofon, der ikke lefler for sit unge publikum, men også vover at give dem lidt udfordringer undervejs. Til overflod fungerer en ørehængende poppet feriesang som en slags musikalsk ledetråd igennem hele forestillingen.     

Der synges igennem af de tre sangere på scenen, så ingen kan være i tvivl om, at de oplever en rigtig opera. Cille Buchs lyse sopran er fuld af sol og sommer og fører an i duetterne med Emil Ritters mere anonyme baryton. Og i rollerne som gadefejer og kæmpe klinger Tobias Ørums tenor betydeligt bedre end i rollen som heks. Sammen med to-mandsorkestret lægger de et rosværdigt niveau for genren. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.