Når Secret Hotel er på banen, sidder publikum uhyre sjældent (om nogen sinde) på rad og række i en teatersal. Man er med. Oftest udenfor. I aktion og i interaktion. Man er sammen i én stor eller delt op i mindre små grupper, og man bliver guidet af og er undervejs på hold med en eller flere af dem, som har skabt forestillingen. Typisk er det også, at noget intellektuelt kombineres med noget kropsligt og sanseligt.
Sådan er det også med den seneste nye, ’Banket for bier’, som Secret Hotel har skabt i samarbejde med den ungarske gruppe Pro Progressione. Forestillingen er om bier, og den dufter af alt, som har med det lille bevingede insekt at gøre: bivoks, blomster, nektar og honning.
Facetterede fakta
Med små opgaver, som skal løses sammen eller håndteres enkeltvis, via små foredragslektioner og gennem kropslige udfoldelser kommer man i fysisk kontakt med biernes verden.
Med den helt nære, som handler om hvordan det lyder, når bierne gnider deres vinger sammen og hvor lifligt det er for blomsten, når bien tager ophold og suger nektar.
Med det mere nøgterne om, hvilke biarter der findes og hvordan og hvor længe de lever.
Og om bier i det bredere perspektiv: hvordan man havde og så på bier gennem nedslag i verdenshistorien, og hvordan bier i dag er trængt af ydre trusler, af varroamiden, af manglende levesteder og af sprøjtemidler.
Rumpesving, røgslør og blomsterguf
Noget af det mest virkningsfulde er at blive introduceret for og bagefter være med til at danse bi-danse-trin. Det har givetvis set sjovt ud for de tilfældigt forbipasserende i skovgrynet at se en flok voksne stå iført bordeaux pludderbukser (som vi alle fik udleveret og tog på ved forestillingens start, så vi tog os ud som én homogen gruppe) skiftevis vifte med rumpetterne og svaje med hænderne i luften.
En helt speciel natur-indhyllende stemning breder sig, når man sidder rundt om i græsset og lytter til den svenske performer Charlotta Grimfjord Cederblads fortælling om, hvordan hun som barn inde bag husets vinduer betragtede sin far arbejde som biavler.
Cederblad oser af barn, som hun sidder ned i et flor af blomstrende vild gulerod. En blidhed som ligger i stemmen og i hendes mimik, og det pigede bliver understreget af hendes to fletninger og i hendes pandehår.
Som de andre scener er der kredset om detaljen. Mens Cederblad sidder og fortæller, går Christine Fentz eksempelvis rundt og puster et svagt slør af røg ud af en lille pudsig røgmaskine. Og i baggrunden står John Tinning og sørger via sin iPad for at sende Birgit Løkkes musikalske kompositioner ud i skovæteren.
Et andet højdepunkt er når Cederblad skifter optik og sætte ord på, hvor berusende det er for blomsten at få besøg af en bi, som suger dens nektar. Passagen forener noget ganske naturligt med en aura af poesi, som var meget forjættende, som et kontrasterende krydderi til forestillingens mange doser af fakta.
Samme kvalitet har indslaget, hvor vi sidder og smager på blomster i flotte farver.
Bi-betroelser
Mange andre ting må se mærkværdige ud udefra. Men står man i det – og er man i stand til at give sig hen til det – skaber det en udmærket og anderledes zoombevægelse ind til tanker angående bier. Fx at stå med en bikubelignende kurv over hovedet, hvor indenfor man kan lugte og lytte til biernes summen. Eller at gå rundt med en lup og dvæle ved alle de smukke detaljer, som en blomst har.
Som noget interessant rækker bi-temaet ud og inkluderer væremåder og vilkår i bi-livet, som er forbundet til, angår og er styret af os mennesker. Vi modtager som nævnt små nørdede foredrag om bier. Gengivet af Fentz, men også sendt ud over højttaler via forsker Lise Hansted.
Hertil og som noget specielt andet fortæller Fentz os, at det tidligere var almindeligt at betro sig til ens bisted, når noget afgørende skete for én. Det kunne være fødsel, bryllup, død. Og så bliver vi ellers sat til det. Vi bliver udstyret med hver vores XXXL-store stof-bipuppe og opfordret til at søge et sted hen i terrænet og tænke på noget som er vigtigt for os lige nu.
’Banket for bier’ ærer bierne og skaber et fokus omkring dem, som rækker ud over dem selv. Forestillingen peger fra begyndelsen på, hvor vigtige bier er som dyrebestøvere for os mennesker. Den slutter til højbords – med et taffel, hvor menuen består af brød og flere forskellige typer af honning.
Bagefter er man blevet lidt mere nysgerrig på biernes liv og rundt om på kroppen hænger en liflig dufter af honning.
Forestillingen belyser emnet på mange forskellige måder. Variationen og det uforudsigelige i forløbet skaber spænding og liv i udtrykket. Samtidig kræver den publikums fulde opmærksomhed og deltagelse. Jeg tror gerne, at børn på 8 år og opefter vil engagere sig. Jeg tror de fleste vil blive sultne efter mere viden om bier og være ivrigt med på legen. Desværre var der ikke lejlighed til at få det med i oplevelsen, da der ingen børn var med til premieren.
