Af: Kirsten Dahl

30. oktober 2014

Knuselsk de små katastrofer

Det er kropssprogskvilibristen Paolo Nani, der gør oplevelsen af 'Små Katastrofer' delikat og underholdende.

Parykken, som performeren skal have på, er i bilen. Spotlyset flimrer og rasler ned af stativet.  Tårnet af flyttekasserne vælter ud på scenen. Musikken bliver sat for sent på. Tape vandrer fra performerens skosål til hans fingerspidser og vokser sig til lange kludrede meter af klistrende bånd. Talerstolen braser sammen, mikrofonen har sit eget liv og glider hele tiden nedad og en boksehandske støder slagsmålihærdigt til.

Uheldene står i kø og vælter ind over Paolo Nani, som han befinder sig alene på scenen skiftevis i rollen som professor og som netop nyskabte Homo sapiens.

Meta-teater

Konceptet er, at Paolo Nani i rollen som foredragende performer causerer over virkelighedens og teatrets forhold til små katastrofer. Det bringer ham til at tale om konflikter, balance, problemer, overraskelser, magi, det usynlige, kreativitet, spontanitet, frygt, død, det uventede, symboler, stil, magi og poesi.

Hans funderinger er udmærket lytning. Især fordi han hele tiden holder udsagnene ud i en humoristisk og 'selvkommenterende' meta-teater-udstrakt arm. Men i sig selv er ordene dog næsten lig med nul. Kalorierne er i den fysisk ekvilibristiske indpakning eller det klovne-akrobatiske udtryk.

Det er den elegante og dygtige måde, hvorpå Paolo Nani, stilsikkert klædt som en moderne klovn i stramme læderbukser og stor sølvglinsende Pjerrot-krave, gennemspiller det behov for at få sprængt det glatte, strømlinede og forudsigelige, som er både stærkt underholdende og substantielt meningsbærende.

Finger-finesser

Foran et enkelt primært blåtbelyst bagtæppe og mellem stabler og mure af flyttekasser er det fx vildt sjovt og fascinerende at opleve, hvordan det menneske, som professoren imaginært modellerer frem, opdager sin egen krop.

Genistregen og kunstgrebet er – a propros balance og style – at udvælge og fremhæve noget specifikt og lade andet være ikke-udtrykt. At opleve det nyskabte menneske vågne op og opleve sine egne fingre – en for en, fx, og at følge hvordan han bliver introduceret i og tackler lektionen i det at skulle indtage føde og drikkelse.

Numret, hvor vagtcentralens lægevagt tackler hans 'op-i-næsen-forsvundne' vatpind, er også et skønt eksempel på en lille katastrofe. Ligesom ballon-finalen er fin. Her bliver vi betroet, at det, vi får som gave ved at sige ja til livets små katastrofer og vores arbejde med at balancere dem, er, at vi får evnen til at danse.

Skrøbelig og ny

Sammenlignet med Paolo Nanis 'Brevet', som snart har spillet en menneskealder, er 'Små katastrofer' langt mere både teknisk fintfølende og krævende og filosofisk kompleks med sit udsagn om, at konflikter er vitale for både virkelighedslivet og teatret.

Som publikum kan vi mærke, at forestillingen er forholdsvis ny. Undervejs i et ellers stramt og spændstigt forløb træder udtrykket vande og dør til dels.

Det verbale er heller ikke Nanis spidskompetencer – men i sammenhæng med det fysiske og på grund af tekstens selvkommentering fylder det mindre i oplevelsen.

En oplevelse, som da jeg så forestillingen i Musikhuset Aarhus, fik nok en dimension, fordi forestillingen var forsinket på grund af tekniske problemer – og akkurat her skærpede det i endnu højere grad end ellers ens opmærksomhed på det faktum ,at teater er en skrøbelig, levende og risikofyldt affære. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang