Jon Stephensen har igennem sin tid som direktør på Aveny-T forsøgt at udråbe teatret til Danmarks nationalscene for ungdomsteater. Men der har været langt imellem de nationalsceneværdige forestillinger på Aveny-T, og manden med ambitionerne har for nyligt forladt posten. Derfor virker det som et søm i kisten, at ungdomsforestillingen ’SEX’ fejler så eftertrykkeligt, som den gør.
Forestillingen er en teaterversion af tv-serien ’SEX’ på TV2 fra 2020. Men forvandlingen fra skærm til scene lykkes ikke i hænderne på Leo Clara Mendes, som også stod bag tv-manuskriptet. Replikkerne er tåkrummende dårlige, og scenerne er akavede og banale. Ikke mindst er iscenesættelsen for umotiveret og kunstig.
De fire medvirkende formår dog med komisk sans at spille med på pinligheden, hvilket indimellem giver et godt og ægte grin blandt publikum. Men når vi ellers griner, gør vi det desværre mest, fordi det hele er pinagtigt absurd og misforstået. Forestillingen bliver så ufrivilligt morsom, at det gør ondt at se på.
Interessant scenografi og lyd
Scenografien af Sofia Stål er på visse områder interessant. Særligt bliver de store, oversavede madrasser, som fylder mest i udtrykket, herligt taktile og bidrager samtidigt med en letlæselig symbolik. Men samtidigt det er også meget tungt og ’uhandy’, når de i næsten alle sceneskift skal flyttes rundt på.
Der er elementer af musik undervejs i forestillingen, som er komponeret af Nanna-Karina Schleimann. Dette bidrager positivt til et moderne og ungdommeligt udtryk. Samtidigt ligger der en række gode, våde og klistrede baggrundslyde, der spiller fint sammen med forestillingen og momentvist fylder rummet med stemning.
Desværre er lydoplevelsen samlet set voldsomt begrænset af et lydanlæg, der enten er for dårligt eller indstillet forkert. Når de medvirkende taler, lyder det, som om de taler igennem et gammelt, elektronisk samtaleanlæg. Og det lyder ikke bare ringe, men det fjerner også live-oplevelsen fra teaterscenen, fordi replikkerne lyder indtalte.
Fremtiden for Aveny-T
Retfærdigvist skal det understreges, at skuespillerne gør, hvad de kan, for at få det bedste frem i forestillingen. Der er absolut gode takter hos især Nina Rask i rollen som Selma og Clara Dessau i rollen som Cat. Og selv når Clara Dessau i forestillingens slutscene er sat til at sjaske rundt i en spandfuld slim, hvilket – i hvert fald for denne anmelder – giver nul procent mening, så gør hun det cool og sexet.
Men forestillingen er en katastrofal omgang teater, som man bør undlade at udsætte sig selv for. Den er samtidig endnu et eksempel på, hvor fejlslagen en beslutning det kan være at tage populære koncepter fra tv, film eller bøger og føre dem ind på scenen. Og Aveny-T har i de seneste år desværre stået bag en del af den slags eksempler.
Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer på Aveny-T. Det er efterhånden svært at komme i tanker om et teater her i landet, der kunne gribe ungdoms- og vækstlagsteater værre an, end Aveny-T har gjort det, og derfor må en ny ledelse i første omgang overveje, om ambitionen om at være Danmarks nationalscene for ungdomsteater stadig har gang på jorden.
