Af: Randi K. Pedersen

17. december 2012

Kalkulerede klovnerier

Der er både charme og sødt samvær, men venskabet mellem mand og hund slår takter an til mere i Børneteatrets noget rutineprægede opfølgning på 'Den tårnhøje hund'.

To-tallet i Børneteatretsforestilling indikerer, at der har været en nummer ét. Det er der ikke nødvendigvis noget galt med. Mange småbørnsforestillinger bygger på kendt stof, og det kan gøre tilskuerne trygge og mere modtagelige for teateroplevelsen.

'Den Tårnhøje Hund 2' kan nu ikke skræmme nogen. Serie-forestillingen er ren hygge-nygge og larmende falde-på-halen komik. Til gengæld er det småt med oplevelsen for andre end de alleryngste.

Den lille historie om en mand, der vil slappe af i sit sommerhus til munter musik, men forstyrres af en enorm hund, er meget sød. Men den indeholder ikke særlig mange teater-vitaminer. Store dele af teksten bliver ikke spillet af de medvirkede. Den serveres som en speak så neutral, at man ikke lige gætter på, at stemmen tilhører Povl Dissing.

Imens fjumrer manden i de stumpede bukser rundt i den malerisk vinde og skæve udgave af oldemors sommerhus. Der skal saves brænde, og der skal vaskes op. Men hvem gider lige det, når man er taget væk fra storbyen for at dovne den. Manden gider selvfølgelig ikke, for pligter er sure og kun til at sukke over og kvaje sig med. Det sidste er vigtigt.

Klassiske klovnerier

Den lille mand er nemlig en ren klovne-karakter, ikke en nuanceret skuespiller-personlighed.  Med de praktiske gøremål bliver der mulighed for at optræde med klassiske klovnerier i en lind strøm, hvor ting ryger ind og ud af væggene igen og igen og igen og så engang til. Vandet vil ikke komme ud af vandkanden, kyllingen steges, til den er på størrelse med en valnød og videre i den dur.

Det er cirkus-humor af den mest elementære slags. Men man savner den dybe menneskelighed, der kan gøre godt udførte cirkusløjer vedkommende. Kim E. Jensen har en fin, direkte kontakt med tilskuerne, men dialogen er kort og overfladisk. På samme måde virker de komiske numre rutineprægede og alt for kalkulerede. Det er ikke hverken nyt eller særlig sjovt. Men det giver (hunde)pote – tilskuerne griner på de rigtige steder.

Casper Joel er da også en stor og glad fjoget-sød vovse, klodset og klumset og uhyre enkel i sine udtryksformer. Det er skægt, at det lådne kæmpedyr er bange for børn, når vi nu ved, at det plejer at være omvendt. Lidt mere fantasifulde, fysiske udfoldelser havde dog ikke været af vejen i det stærkt stereotype billede af en hund. Faktisk har mange levende hunde en adfærd, der er betydeligt mere sjov og opfindsom.

Men samværet mellem mand og hund er sødt. Ikke mindst i slutningens happy end, når manden til slut forbarmer sig og tager hunden med sig til byen. Det slår nogle takter an, der giver basis for et langt mere indholdsrigt skuespil.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang