Af: Carsten Jensen

16. marts 2018

‘Jeg vil have teater alle steder!’

Hvidovre Teaterforening har i næsten 50 år taget opgaven med at arrangere og formidle børneteater alvorligt. Teateravisen besøgte Medborgerhuset en kold februar-søndag for at se, hvordan det går for sig.

Som man for nylig her på portalen kunne læse i artiklen 'Ambassadører, information og gode råd' har Danmarks Teaterforeninger (DT) nedsat et udvalg, Børne-, Unge- og Familieteaterudvalget (BUF), der arbejder for at fremme de lokale teaterforeningers interesse for at formidle børne-, unge- og familieteater. Og gerne få flere til at påtage sig denne opgave.

Man har bl.a. oprettet et såkaldt ambassadørkorps, der kan bistå med erfaringer og gode råd, man har talt børneteatrets sag ved DT-regionsmøder – og i starten af april arrangerer man et weekendkursus med workshops og oplæg for interesserede teaterforeningsmedlemmer.

Lærerne i bestyrelserne

Det er fine initiativer, men man skal selvfølgelig ikke glemme, at der allerede er mange gode kræfter i sving rundt omkring. Og i disse børneteater-formidlende teaterforeninger sidder tit lærere – ofte i en moden alder eller allerede pensionerede – i bestyrelsen med ansvar for at arrangere børne- og ungdomsteater.

Ganske som de fleste af dem gjorde, da de var unge og aktive lærere i folkeskolen og stod for indkøb af børneteater til forskellige klassetrin.

Derfor finder man fx pensioneret lærer Grethe Olsen som en energisk formand både for Frederikssund Børneteater og Frederikssund Teaterforening og pensioneret lærer Jette Glavind Pedersen som formand for Teaterforeningen Bornholm og med en ekstratjans som medlem af Teatercentrums bestyrelse.

Og i Hvidovre Teaterforening finder man ligeledes pensionerede Jette Skovgaard, der er næstformand og ansvarlig for børneteaterformidlingen her. Det er blot en fortsættelse af den indsats, som hun ydede som indkøber og kontaktperson gennem tre årtier på Avedøre Skole (Avedøre blev en del af Hvidovre Kommune i 1974),  inden hun sluttede af med 14 års tilsvarende virke ved Glostrup Skolevæsen.

Kun for de små 

Og det er ikke kun skoleelever, der har nydt godt af hendes glubende interesse i at få børn til at opleve teater. Børn og børnebørn og nu oldebørn er blevet slæbt med til forestillinger, for som hun siger: 'Jeg vil ha' teater alle steder!'.

Det gælder så også voksenteater, og derfor sørger hun bl.a. for at arrangere teaterforestillinger både i den kunstforening og det menighedsråd, som hun er henholdsvis formand for og medlem af.

Men lige denne råkolde søndag sidst i februar, hvor Teateravisen aflægger besøg på spillestedet i Medborgerhuset på den alenlange Hvidovrevej, gælder det en af teaterforeningssæsonens børneteatertilbud.

Jette Skovgaard har fået sat en fin gylden indgangsportal op ind til foyeren, så børnene kan føle sig ekstra velkomne, og hun har også taget godt og venligt imod Christian Schrøder og Pernille Bach fra Teaterværkstedet Madam Bach, der nu stiller op til forestillingen 'Hjem', som er alderssat til de 2-6-årige og deres voksne.

Og sidstnævnte kategori kommer der godt nok mange af til denne forestilling; bedsteforældre og forældre i et antal, der er større end børnenes – men teaterforeningen afvikler netop derfor børneforestillingerne på søndage, hvor denne mulighed for fællesoplevelsen eksisterer.

Man arrangerer til gengæld ikke længere forestillinger for de større børn eller unge.

»Vi kan ikke sælge billetter, når forestillingerne er for de over 5-årige, for der er ikke publikum nok,« siger Jette Skovgaard, der også fortæller, at man sjældent har helt udsolgt til børneforestillinger. Men så lige denne søndag oplever hun, at der kommer adskillige, som vil købe billet i døren  – og således er der stort set fuldt hus til Madam Bachs lille performance.

Opdragelse til teater

Jette Skovgaard står sammen med teaterforeningens administrator, Anne Josephsen, for udvælgelse af børneforestillinger, og det sker bl.a. via deltagelse på Aprilfestivalerne og Horsens-festivalerne og et aktivt opsøgende arbejde derudover.

Hun var selvfølgelig også selv i arbejdsgruppe og aktiv omkring den store aprilfestival, da denne i 1986 blev afviklet i Hvidovre (70 teatre, 98 forestillinger, 520 opførelser). Det var den daværende leder af det lokale egnsteater, Vestvolden, Birgit Gad, og daværende formand for teaterforeningen, Ib Størner og hans kone, Inger Størner, også – men Jette Skovgaard havde en ekstra tjans, idet hun og hendes mand – der dengang var viceskoleinspektør i Glostrup – også lige stod for bespisningen af 450 personer til den officielle åbning af festivalen.

Men Jette Skovgaard kan altså stadig ikke få nok af teater. Hun ser selv omkring 125 forestillinger om året – både for voksne og børn. Og til teaterforeningens børneforestillinger kommer der af og til også gamle elever og deres børn og børnebørn – et resultat af den opdragelse til teater, som Jette Skovgaard har praktiseret i sin aktive lærerkarriere: 'Teater er vigtigt!

Hun ser i øvrigt også stadig en gruppe elever, som hun havde for nu 25 år siden – som voksne gik de i nogle år med deres gamle lærer i teatret i København, men nu bliver det mest til en lokal sammenkomst med snak og bingo ved juletid…

Hjem

Men denne søndag i Hvidovre gjaldt det altså 'Hjem' og en næsten udsolgt forestilling, selvom teaterforeningen også her oplever, at forældre/bedsteforældre på samme måde som med voksenforestillingerne ofte går benhårdt efter kendte titler – dvs. dramatiseringer af klassiske børnebøger eller eventyr – omend der i børneteaterland dog ikke også gælder en kendis-effekt….

Christian og Pernille, der brugte to en halv time på opstilling og halvanden til at pille ned igen efter den knap 30 minutter lange forestilling, spillede for første gang i regi af Hvidovre Teaterforening og følte sig godt behandlet, ligesom de var imponerede over teatersalens fleksibilitet, der i dette tilfælde gjorde, at de kunne spille neden for selve scenen og med en intim halvkreds af tæppe og stole.

Nu gik turen så tilbage til teatrets base i Odder ved Aarhus, mens de små og deres voksne kunne nøjes med at finde tilbage til udgangspunktet i Hvidovre. Hjem er som bekendt mange ting…

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.