Efter den ærgerlige corona-aflysning af sidste års ekstra stort anlagte festival blændes der nu op for den 35. udgave af Horsens Teaterfestival, der afvikles fra 17.-19. september med 40 kuraterede forestillinger, udvalgt af festivalens dramaturgiat og nye programchef – og som altid med gratis adgang til dem alle.
Festivalen præsenteres under overskriften 'Ukendt land' og suppleres bl.a. med en borgerdeltagende åbningsforestilling med samme titel, fagseminar, talks m.v. (se faktaboks).
Årets festival bliver samtidig Adelaide Bentzons ilddåb i Horsens som programchef – den nye titel i en tostrenget lederstruktur, som blev etableret i kølvandet på Maria Suhs afgang som festivalleder sidste år.
Bentzon, der er ansat i en halvtidsstilling med opgaven at tegne festivalens kunstneriske profil og igangsætte nye formater, skulle have høstet en masse erfaringer omkring 2020-festivalens praktiske afvikling, men har nu haft et år til at tænke festival og snakke struktur og indhold i et tæt samarbejde med festivalens anden leder, Iben Høgh Grøftehauge, der med titel af projektkoordinator står for festivalens administrative del.
Et viltert cv
Med Adelaide Bentzon får Horsens Teaterfestival et særdeles kulturaktivt og også børneteaterkyndigt teatermenneske i spidsen for den kunstneriske udformning af festivalen.
Hun arbejder som koreograf og iscenesætter i feltet mellem dans og performance og er kunstnerisk leder af performanceteatret Liminal sammen med Erik Pold. De seneste år har hun primært arbejdet med scenekunst for børn og unge – med vægt på projekter, hvor de unge er inddraget i begyndelsen af processen og i selve forestillingen – og samarbejder også løbende med andre kunstnere og kompagnier.
Bentzon har på det organisatoriske plan bl.a. siddet i bestyrelsen for den daværende Dansescenen, Aaben Dans Roskilde samt i Statens Kunstfonds Repræsentantskab. Det er også blevet til kortere jobmæssige afstikkere som bl.a. formidlingsmedarbejder på forlaget People´s Press og som projektkoordinator hos Økonomistyrelsen.
Og så skal det lige med, at hun netop har sparket nye aktiviteter i gang, bl.a. adskillige huskunstnerprojekter, samt i 'behersket tempo' gået i gang med en Master i medier og kultur for børn og unge på Syddansk Universitetet…
Dynamisk synergieffekt
Det er derfor oplagt at spørge, hvad der fik hende til også lige at søge jobbet som programchef på en stor teaterfestival, samtidig med at hun altså bl.a. fortsætter som kunstnerisk medleder på et særdeles aktivt performanceteater?
»Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at det kunne være en mulighed for mig, men da jeg så stillingsopslaget, ramte det mig helt umiddelbart. Det lød ganske enkelt som et virkelig sjovt og spændende arbejde, som jeg helt klart måtte prøve at søge. Da jeg skrev min ansøgning, kunne jeg mærke, at jeg følte mig klar til at prøve kræfter med opgaven, og at det virkelig var noget jeg havde lyst til,« fortæller hun.
»Jeg synes, at det hænger godt sammen, at jeg så at sige pendler mellem mit eget kunstneriske arbejde i Liminal sammen med Erik Pold og arbejdet med at programsætte en festival og sætte nogle rammer for andre teatres arbejde. Jeg ved, hvordan det er at være på gulvet, og det har jeg med mig, når jeg arbejder med festivalen. Jeg har selv haft forestillinger, der har været valgt til Horsens, og forestillinger der ikke har, og det tror jeg egentlig er et meget godt udgangspunkt. Samtidig giver det noget overskud, at jeg også har mit eget kunstneriske rum, og så kan jeg nyde at fokusere på det indhold, som andre skaber, Så jeg synes, at de to måder at arbejde på fodrer hinanden rigtig godt,« kommer det fra Adelaide Bentzon, der fortæller, at man i Liminal hele tiden er i gang med at afprøve forskellige formater og produktionsformer, som fint matcher med, at hun i Horsens er med til at videreudvikle på en festival, der hviler på et meget solidt fundament.
»Jeg oplever det ret dynamisk at veksle mellem de to arbejdsformer, og nu er konstruktionen i Horsens jo også ændret, så programchefen er ansat i en deltidsstilling og deler opgaven med en projektleder fra kultur- og eventafdelingen hos Horsens Kommune. Ibens og mit tætte samarbejde er forudsætningen for, at det kan fungere.«
Aftryk og nye formater
Adelaide Bentzon har selv ved sin ansættelse lanceret, at hun vil arbejde med temaet 'Ukendt land' og nye formater, hvad der ved årets festival bl.a. kan spores i åbningsforestillingens titel, de såkaldte Talks, et naturtema samt et toårigt projekt, Scene+, der er linket til festivalen, men afvikles på andre tidspunkter som en række små arrangementer, hvor teater møder andre kunst- og fagretninger, og hvor der præsenteres børne- og ungdomsteaterforestillinger og workshops i samarbejde med byens kulturinstitutioner.
Hvad siger programchefen selv om nyskabelserne?
»Jeg gerne vil sætte et aftryk, der handler om at skabe samtaler på kryds og tværs mellem fagretninger, genrer, temaer og udtryk. Det er, hvad jeg håber, at folk vil opleve. At de kan tage del i forskellige samtaler – både de konkrete og de mere abstrakte.«
»Med dette års større ungeprogram, der foregår samlet på Fængslet, håber jeg på, at publikum får en oplevelse af den store variation af virkelig spændende og vedkommende forestillinger, der produceres for det unge publikum. Det ville være et godt aftryk.«
»Og så håber jeg, at vi har fået lagt nogle spor, som f.eks. vores forskellige Talks og vores naturtema, der giver nogle andre perspektiver på det at opleve scenekunst for børn og unge. Med besøg af en hjerneforsker, en rumforsker og en geolog er der bragt andre fagretninger på banen, som indgår i en samtale med det teater, dans og performance, vi ser på festivalen. En samtale som vi i år forlænger med vores Talk Box, hvor vi løbende producerer små podcast, der belyser forskellige temaer, eller har samtaler med publikum, teatre osv. Så er der også noget, som man kan vende tilbage til efter festivalen,« fortæller Adelaide Bentzon, der anskuer 'sin' første festival som første del med tiltag, der skal udvikles frem mod næste års festival i 2022, hvor temaet fortsat er 'Ukendt land'.
Hun understreger, at festivalens dramaturgiat er en vigtig sparringspartner, og at udviklingen af festivalen også sker i samarbejde med dem.
Lokal forankring er vigtig
– Åbningsforestillingen ‘Ukendt land’ minder lidt om danseforestillingen ‘Bevægelse’ fra 2017, med deltagelse af lokale borgere og et par professionelle. Hvad er det, at den slags borgerteater-forestillinger i byrummet skal signalere om festivalen, der jo ellers primært rummer professionelt teater – omend interaktive forestillinger jo er en voksende del af nutidens teaterbillede?
»Ja – Vores måde at arbejde med åbningsforestillingen på har ligheder med åbningsforestillingen fra 2017, en forestilling som mange borgere i Horsens stadig husker som noget særligt, både dem der medvirkede og dem der kom som publikum.«
»Det er vigtigt, at byens borgere har et direkte forhold til teaterfestivalen, og når borgere medvirker med egne kroppe i en forestilling, der foregår i byrummet, og hvor processen begynder måneder før festivalen finder sted, skaber det en lokal forankring. Det går også fint i spænd med vores ønske om at forlænge nogle af de tiltag, vi laver på festivalen, ind i horsensianerens hverdag, så den ikke bare opleves som et årligt nedslag over tre dage,« lyder det fra Adelaide, der også kalder det 'et nik til min baggrund som koreograf', at åbningsforestillingen er en danseforestilling og skabt af koreograf Sofie Christiansen.
»Hun har stor erfaring i at arbejde med såkaldt almindelige mennesker i en professionel kontekst. Jeg synes der er noget festligt i at åbne en festival med dans og bevægelse, hvor mange mennesker deltager i et offentligt rum tilgængeligt for alle. Det er i tråd med mit ønske om at præsentere en festival, der er usnobbet, men med højt til loftet, og hvor børn, unge og voksne både kan blive rigtig godt underholdt og forhåbentlig også bevæge sig lidt ud i ukendt land,« siger Adelaide og afslører, at næste års åbningsforestilling også bliver et borgerinddragende projekt, men med et 'helt andet greb' på temaet 'Ukendt land'…
Det vi gerne vil vise i år!
Adelaide Bentzon, der kalder sig selv for 'en grådig forbruger af kultur', er meget bevidst om, at nye eksperimenter – også på Horsens-festivalen – skal være med et 'usnobbet tiltag', så man ikke automatisk udelukker nogle teatergængere.
»I år satser vi også stærkt på at få ungdommen i tale med det store program af forestillinger i FÆNGSLET, velvidende at det er en svær gruppe og det ikke sker fra dag til dag. Men det første år skulle gerne være en øjenåbner, der kan bygges videre på«.
»Vi ved godt, at teaterinteresse sjældent opstår af sig selv, så det er vigtigt, at børn og unge bliver introduceret til kunsten, og er taler vi også om forældre og familie. Så tag jeres unge med i teatret!« lyder det fra Adelaide, der til årets særprogram i FÆNGSLET forsøger at få kontakt med gymnasier og ungdomsuddannelser, men også allerede har 'backup' fra grupper af unge fra bl.a. Limfjordsteatrets talentakademi og Teatret Maskens Unge-Dramaturgiat, der deltager i årets festival.
»Der er ikke ALT DET BEDSTE teater for børn og unge – sådan som det ofte formuleres i festivalprogrammer. Jeg har altid synes, at det er lidt spøjst at insistere på, at man viser DET BEDSTE. 'Det bedste' er forhåbentlig en svær størrelse at afgøre, når det handler om kunst. Vi viser det, som VI synes er det bedste, og som VI synes skal på programmet, og der er givet også andre gode forestillinger, der af den ene eller anden grund ikke er med i år…«.
Men programchef Adelaide Bentzon står gerne på mål for, at årets program viser teater superbredt spredt ud på genrer og udtryk og alle på højt niveau!
Det kan betragtere og besøgende til hendes første festival så have i behagelig erindring, når det hele starter fredag 17. september.
