For et børneteatermenneske lyder det da forjættende med en tjans som ilitsersuisoq (instruktør) og najoqqutassiortoq (manuskriptforfatter) i Grønland, og det er just, hvad Dirck Backer nu kan skrive på sit cv.
Backer, der er kunstnerisk leder, skuespiller og instruktør i Teater Patrasket og tillige formand for bestyrelsen i ASSITEJ Danmark, har nemlig tilbragt syv uger i Nuuk for at instruere en børneteaterforestilling med Grønlands Nationalteater, der kun har eksisteret i seks år – og i øvrigt tidligere var kendt som Silamiut.
Nationalteatret holder til i det gamle KNR-Radiohus i Nuuk og har også egen skuespillerskole, der p.t. har fem elever.
Nationalteatret fik ny chef for et år siden, da den 38-årige dramaturg Susanne Andreasen afløste nordmanden Svenn Syrin. Susanne Andreasen er dansk, men har boet i Nuuk siden 2008 og har været tilknyttet skuespillerskolen siden 2012.
»Det var Susanne Andreasen, der hyrede mig, fordi hun gerne vil have noget af dansk børneteaters knowhow, og det måtte jeg så prøve om, jeg kunne levere,« fortæller Dirck Backer om det syv uger lange projektforløb, som han har stået for.
Tre vigtige bogstaver
Han lægger ikke skjul på, at det også har været en personlig udfordring at tage til Grønland midt om vinteren og være så langt væk fra familien i syv uger.
»Det krævede lidt mod og selvdisciplin i starten,også fordi jeg ikke på forhånd havde svaret på, hvordan forestillingen skulle løses « fortæller Dirck Backer, der mødte frem til et projekt, hvis overordnede formål var, at han skulle instruere en børneteaterforestilling for de 4-7-årige for Grønlands Nationalteater
»Udgangspunktet er de tre begyndelsesbogstaver A-I-U. Det er sådan på grønlandsk, at familiemedlemmer fortrinsvis starter med begyndelsesbogstavet A, mens mange ting i hus og hjem starter med I – og hvad der har med tid, dagens tid og årstiderne starter med U. Forestillingen var oprindelig tænkt som en form for ABC a la Halfdan Rasmussens med bogstavsrim, og jeg troede først, at jeg ville få en masse små historier at lege med, men oplægget til forestillingen blev begrænset til de tre bogstaver, fordi de er så centrale på grønlandsk – og tre sange på A, I og U. Så sammen med Susanne Andreasen og holdet har jeg måttet arbejde på at udvide materialet og finde et koncept og en historie, der kunne holde til en forestilling,« fortæller Dirck Backer.
Besøg og samarbejder
»Selvom det ligger langt fra Danmark, er Nuuk ikke et isoleret sted, og der kommer en del internationalt arbejdende teaterfolk forbi Nationalteatret, skolen og Kulturhuset.
Jacques Matthiessen var bl.a. forbi i starten af mit ophold, og jeg kunne sparre lidt omkring mine startbekymringer med ham, som har så mange erfaringer med internationale projekter via sit arbejde med Passepartout Theatre Production og projekter ude i verden,« fortæller Dirck Backer.
Men der har også været russiske Stanislavski-undervisere fra Petersborg forbi på skolen.
Og senest Katrine Faber fra Teater Viva, som har undervist eleverne og spillet sin nyeste forestilling, 'Tales from the Trash' (Affaldsfortællinger), som er i øvrigt er blevet udviklet i nabolandet Island i december 2016 og januar 2017.
Katrine Faber har også stået for et spændende projekt i Ilulissat, hvor hun har involveret lokalsamfundet og Jacques Matthiessen skal instruere et større musikteaterprojekt i maj i Katuaq – Kulturhuset i Nuuk – hvor bl.a. Teaterværkstedet Madam Bach, Teater Refleksion og andre danske børneteatre har spillet forestillinger gennem årene.
Nu kan Dirck Backer så skrive sig på den efterhånden lange liste af danske børneteaterfolk, der har besøgt Grønland for både at spille forestillinger, lave workshops og være med i fælles projekter.
»Og set med ASSITEJ-øjne kan jeg se flere oplagte udviklings- og samarbejdsperspektiver mellem Danmark og Grønland,« siger han.
En god stemning
Men tilbage til arbejdet med projektet, der skulle blive til forestillingen 'A-I-U', og er skredet jævnt og planmæssigt fremad.
»Jeg har arbejdet med to meget positive skuespillere, Kimmernaq Kjeldsen og Hans-Henrik Poulsen, som er meget dygtige musikalsk, og der er også gode ressourcer på teatret. Jeg synes samarbejdet er gået godt, stemningen har været åben og meget lattermild, og det er ikke en voldsom hindring med sproget, fordi vi jo har dansk sammen,« siger Dirck Backer.
»Oversættelsesprocessen har selvfølgelig fyldt en del i arbejdet, fordi sprogene er så forskelligt opbygget. Og nogle gange støder man på, at ord faktisk ikke findes eller er så forskellige, at det ikke giver nogen mening at bruge dem.
Snakken om hvad Grønland og det grønlandske er, fylder jo rigtig meget, når man er her, og har også interesseret mig meget, og jeg synes selv, at jeg har været lydhør overfor de kulturelle input fra skuespillerne,« siger han og fortæller, at han har nået at finde sig rigtig godt tilpas i det vintermørke Nuuk, hvor der er så højt til himlen og vejret er så skiftende.
»Jeg sætter stor pris på mentaliteten. Der er ikke så meget prestigeræs og stress, men til gengæld stor musikalitet og kreativitet her,« fortæller han.
Noget for børn
Det er selvfølgelig interessant at høre, hvordan det har været at arbejde med børneteater under så anderledes forhold – og hvad han som dansk børneteatermand så har tilført processen af kunstnerisk knowhow.
»Jeg tror dybest set ikke, at der er så stor forskel på, hvad børn tænder på i teatret rundt om i verden. De kan lide fysik, billeder og fortættede dramatiske situationer – og det skal handle om noget, de kan genkende og gerne more sig over. Og så må der gerne være et drys af magi, skabt med opfindsomme og enkle teatralske midler,« siger han.
»Det kan være en fordel at have en historie, og den vej endte jeg også med at gå. Det blev til et plot om to væsener, der antog menneskeskikkelser for at kunne iagttage menneskenes liv – og til sidst ender de såmænd med at blive rigtig født. Undervejs får de – ud fra et uskyldigt og undrende perspektiv – opdaget familierelationerne, tiden og huset/hjemmet – og synger de smukke sange om deres erfaringer.«
Et praktisk benspænd for forestillingens fysiske rammer er, at den skal kunne pakkes ned til ingenting, så den kan turnere rundt til de grønlandske bygder via helikopter, der er et meget brugt og uundværligt transportmiddel til de små bebyggelser.
»Forestillingens scenografi er derfor meget 'let': En papirvæg, en kasse og et gulv af liggeunderlag – og brugen af teknik og lys begrænset. I stedet har jeg lagt meget vægt på skuespillernes fysiske udtryk,« fortæller Dirck Backer, der kunne glæde sig over en vellykket generalprøve i Nuuk 28. februar med tilfredse børn og voksne
'A-I-U' fik offentlig premiere 5. marts i Forsamlingshuset i Qaqortoq (Julianehåb) – og forestillingen spiller bl.a. i Katuaq, Kulturhuset i Nuuk, 11-12. marts 2017.
Men da har Dirck Backer forladt sit projekt og Grønland, idet han flyver hjem 6. marts. Der er jo også lige et teater og nye forestillinger og ASSITEJ-arbejde, der skal passes i Danmark.
