I forbindelse med åbningen af det netop overståede ASSITEJ Artistic Gathering 2018 i Beijing mødte jeg Kinas kulturminister og havde lejlighed til en kortere samtale, der ud over høflighedsudvekslinger bestod af gensidige tilkendegivelser om ønsker for mere udvekling mellem Kina og resten af verden inden for scenekunst for børn og unge.
At kulturministeren for Kinas 1,4 milliarder indbyggere valgte at bruge to timer på åbningen af denne begivenhed, fortæller noget om vores kinesiske værter fra ASSITEJ Kina og China National Theatre for Childrens gode placering i det officielle Kina, og forhåbentlig også om Kinas prioritering af børnekultur.
Et ministermøde i en global supermagt er godt blikfang for denne artikel. Herudover siger det ikke så meget om det, som ASSITEJ ønskede med at holde sin årlige globale begivenhed i Kina.
ASSITEJ Artistic Gathering
Hvert år arrangerer ASSITEJ i samarbejde med skiftende lokale værter en global festival. Hvert tredje år udgøres denne begivenhed af en verdenskongres – i 2017 i Sydafrika med deltagelse af 1300 fagfolk fra hele verden herunder 40 fra Danmark.
I de to mellemliggende år afholdes såkaldte Artistic Gatherings, hvor den faglige udveksling er befriet fra de formelle procedurer, som verdenskongressen indeholder. Det er i volumen en lidt mindre begivenhed, der giver mulighed for et fast årligt globalt samlingspunkt inden for branchen. Et samlingspunkt der samtidig kan flytte rundt i verden og give et ekstra løft til den region/verdensdel, hvor det afholdes.
I år lå begivenheden altså i Beijing og bestod af 22 workshops, 18 forskellige forestillinger fra 11 lande med godt 20.000 publikummer og en deltagelse af cirka 500 fagfolk fra hele verden.
Fra Danmark var vi 18, der deltog; ASSITEJ-medlemmer, kolleger fra Teatercentrum samt unge ambassadører fra Teatercentrums Creative Europe-projekt T.E.E.N.
Næste år finder Artistic Gathering i øvrigt sted i norske Kristiansand fra 2.- 7. september 2019, og der arbejdes i det nordisk-baltiske netværk på, hvordan denne begivenhed kan være med til at løfte teater for børn og unge i vores region. Herunder en nordisk-baltisk Fringe-festival, der sikrer større repræsentation af regionen, end hovedprogrammet tillader.
Beijing Declaration
På baggrund af et ønske fra det kinesiske værtskab indvilgede ASSITEJ International i – sammen med ASSITEJ Kina – at udforme en Beijing Declaration og læse den op ved festivalens afslutningsceremoni – en ellers i ASSITEJ’s verden noget fremmed form for ekstern kommunikation at knytte til en begivenhed, der handler om kunstnerisk udveksling.
Det gjorde vi, fordi vi synes det er en god idé at love hinanden at forsætte udvekslingen mellem Kina og resten af verden. Til gavn for Kinas mange børn og til gavn for resten af verden, der kan nyde godt at et kreativt Kinas bidrag til kunst og kultur for børn og unge.
Kinas teater for børn og unge er placeret i en kontekst med en enorm og rig kulturel historie og et bredt kulturelt repertoire at trække på – det er i hvert fald det indtryk, jeg forlod Beijing med. Der findes interessante og æstetisk smukke forestillinger, men man får en fornemmelse af, at teatrets udvikling og relevans for sit publikum ofte hæmmes af en for stor respekt for traditionen, der får karakter af en museumsgenstand, der skal værnes om, frem for en ressource for kreativitet.
Kina er vel nok samtidig det land i verden, der importerer flest udenlandske forestillinger, hvilket er positivt i det omfang, at det skaber inspiration og viser nye veje, men hæmmende hvis tendenser bliver reproduktion og snobbisme omkring udenlandske teatertraditioner.
Nation Branding
I ASSITEJ ønsker vi at stimulere den kunstneriske dialog og gerne i et international iltet miljø. Vi ønsker også at de, der skaber (scene)kunst, lytter til deres publikum, inddrager dem i deres arbejde og skaber produktioner, der reflekterer det liv, som børn og unge lever. Ikke det liv, vi synes de bør leve, vi håber de lever, eller tror de lever, baseret på minder fra vores egen barndom.
På baggrund af disse intentioner insisterede ASSITEJ på, at det syv dage lange program skulle indeholde en række internationalt kuraterede workshops og tre lange sessions af såkaldte Artistic Encounters, der i form afspejler et basisdemokratisk og dialogisk ideal, hvor alle uanset position deltager ligeværdigt i samtalen. Et samtaleformat, der ligger milevidt fra den måde, hvorpå ASSITEJ Kina normalt arrangerer sine officielle konferencer og fora, hvor de officielle hierarkier er afspejlet i, hvordan man sidder i rummet, hvem der har taleret, hvem der overhovedet er inviteret til at deltage samt at alle indlæg er fremsendt på forhånd til oversættelse og styring af indholdet.
Vi ønsker at stimulere samtaler og ikke mindst de produktioner, der når dem, som det hele i sidste ende handler om – nemlig de unge publikummer – der ikke er domineret af national repræsentation eller 'nation branding'. Scenekunst handler om mødet mellem kunsten/performerne på scenen og publikum. Om at røre, reflektere, underholde og udvikle os som mennesker. Nation branding og statslig repræsentation er af en anden og grundlæggende fremmed natur end dette intime møde mellem kunst og menneske.
Denne betragtning kan forekomme indlysende, men i en statslig kinesisk sammenhæng samt i en væsentlig del af de internationale kulturaktiviteter, som mange andre staters ministerier, styrelser og institutioner støtter og igangsætter, er national positionering og interesser meget nærværende, og det der giver umiddelbar 'pay of'.
Som scenekunstbranche må vi selvfølgeligt indgå i og spille sammen med dette felt, der er domineret af nationale logikker, men det er vigtigt at huske os selv og andre på, at det kun giver mening som et middel til at styrke mødet mellem teater og publikum aldrig som et mål i sig selv.
Hvordan gik det så?
Hvordan det skulle spænde af, at China National Theatre for Children lagde officielt navn og lokaler til rundkredssamtaler i stort format, var der ingen, der vidste. Men det lykkedes faktisk i udpræget grad at skabe ligeværdige og indholdsrige møder i Beijing.
Samtalelysten var stor også fra de deltagere, der ikke var vant til den uformelle form, og i ASSITEJ International (samt ASSITEJ Danmark og Teatercentrum) står vi med en fornemmelse af, at døren til en videreudvikling af samarbejdet med ASSITEJ Kina står åben.
Rom blev ikke bygget på én dag – det er bl.a. en væsentlig udfordring at nå de mange mindre ikke statslige producenter, som vi fx møder på den danske Aprilfestival – men potentialet for en interessant udvikling i de kommende år er i særdeleshed til stede, og vi arbejder allerede nu på de konkrete projekter, der kan være med til en forløsning af dette.
Louis Valente er generalsekretær for ASSITEJ International, sekretariatsleder for ASSITEJ Danmark og international ansvarlig på kompetencecentret Teatercentrum.
