Som barn var jeg en flittig teatergænger – har min mor fortalt mig. Problemet er nemlig, at jeg ikke kan huske det. Jeg kan ikke huske en eneste af de mange forestillinger, jeg så på det hedengangne Sysseltinget i Hjørring.
Det jeg kan huske, er at hver gang forestillingen skulle til at i gang, så pustede vi børn lyset ud!
Om det er derfor, jeg stadig er en flittig teatergænger, ved jeg ikke. Og jeg er egentligt også ligeglad, for historien fortæller mig noget andet, noget man som voksen og som professionel teaterformidler ikke må glemme: At teater er oplevelsen her og nu sammen med alle de andre.
Ikke blot statistik og demografi
Så simpelt er det. Og så alligevel ikke, især ikke hvis man begynder at tale om publikumsudvikling. Så kommer teater til at handle om demografi og målgrupper. Og teater for børn kommer til at handle om at skabe fremtidens publikum.
Og naturligvis er begge dele vigtigt: Det er svært at ignorere, at teaterpublikummet er en dårlig afspejling af den danske befolkning, når det kommer til uddannelsesniveau, køn, bopæl og etnicitet. Og det er da også svært at argumentere imod, at gode teateroplevelser som barn da må danne et godt grundlag for, at man som voksen også frivilligt går i teatret (også selvom oplevelsen for længst er glemt).
Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at publikumsudvikling ikke alene må handle om statistik og demografi. Publikumsudvikling skal også handle om oplevelsen. Om at mange og mange forskellige får en mulighed for at være en del af et publikum, for at opleve levende mennesker skabe en fortælling, et billede eller et univers, der gør indtryk. For det er vel grundlæggende derfor, det er vigtigt at gå i teatret: Fordi det giver os (børn såvel som voksne) oplevelser, der betyder noget; oplevelser, der har værdi.
'Det sidder i kroppen'
For nogle år siden gennemførte jeg et stort publikumsforskningsprojekt i samarbejdet med SceNet og Teatercentrum, hvor jeg undersøgte, hvad børn oplever, når de ser teater.
Projektet bekræftede mig i ’en ting: At børn ikke skal lære at opleve teater, for det kan de allerede. Rigdommen i forskellige sanseindtryk, personlige erindringer, sociale observationer og overvejelser omkring alvorlige tematikker og gode grin af morsomme hændelser var overvældende.
Jeg er overbevidst om, at det sidder i kroppen, og om, at hvis vi for alvor vil udvikle et nutidens og fremtidens publikum i Danmark, så skal vi værne om disse oplevelser. De er kernen i scenekunsten.
Louise Ejgod Hansen, lektor i Dramaturgi, Aarhus Universitet, er oplægsholder på konferencen 'Audiences are now!' torsdag d. 14. april på Aprilfestival 2016.
***
Læs mere om Louise Ejgods publikumsforskning her
Projektet mundede også ud i metoden 'Teateroplevelser', der gør det muligt at sætte barnets eller den unges oplevelse i centrum. Metoden præsenteres her
