Med Skolereformen 2014 er det lov, at skolerne inddrager aktører fra omverdenen i deres undervisning: Den Åbne Skole.
Det kan være foreninger, erhvervsliv og kulturelle institutioner som teatre. Herom står der på undervisningsministeriets hjemmeside:
'Samarbejdet i den åbne skole skal bidrage til: at eleverne lærer mere … på en måde der understøtter elevernes læring og trivsel … og udfordrer den enkelte elev fagligt. Læringsaktiviteterne skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål … Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation …'.
Læring, trivsel og motivation – og scenekunst
'Eksperterne bedes indtage deres pladser', lyder en stemme, da 6. klasse fra Viby Sjælland kommer ind i ZeBU's teatersal.
En raket fra det ydre rum lander. Den er bemandet med tre rumvæsener, som er højteknologisk udstyret og kan kommunikere på mange sprog. Deres mission på Jorden er at undersøge fænomenet 'skoleklasse' og lære den omgangsform, der kræves her.
Tre af eksperterne kaldes frem via rakettens kommunikationssystem og bliver bedt om at sætte sig klar på taburetterne – og undersøgelsen af miljøet i klassen går i gang.
De tre aliens udspørger eksperterne og afprøver siden udsagnene ved selv at indtage rollerne for at gennemspille situationerne fra skoledagen.
Mobning, frikvarter og flirt bliver undersøgt, og eksperterne spørges til råd ,når spillet ikke fungerer.
Gang på gang må undersøgelserne afbrydes, når de tre aliens opdager, at deres følelser aktiveres, for de er udsendt som videnskabsfolk og skal være objektive.
Eksperter i klasse
Det er 6. klasse fra Viby Sjælland, som er inviteret til ZeBU's rumpilotprojekt på' Det' Klasse'. Plottet i forestillingen og interaktionen med eleverne skal afprøves, og skuespillerne Jan Overgaard Mogensen, Julie Riis og Carl Martin Norén føler sig udfordrede.
De skal udspørge eleverne, og de skal på stedet skabe en trialog og gennemspille den scene, som eleverne giver dem fra deres skoledag. Det er et gear højere end deres tidligere 'In Real Life'-improvisationer.
De kan dog deres håndværk, og eleverne fra Viby er med fra start og motiverede for at deltage som aktører i forestillingen.
Læringsmålsstyret undervisning
Så vidt, så godt, men hvad med læring – og trivsel; kan eleverne lære om trivsel i 'Det' Klasse'?
Det er ikke lovkrav at arbejde læringsmålstyret i skolen, men de nye fællesmål beskriver, hvad eleven skal kunne, og det er herefter op til læreren at finde aktiviteter, der giver det ønskede mål.
Til at evaluere skal læreren beskrive synlige tegn på læring; at eleven har lært dagens lektie.
Altså begynder timen med: I skal i dag lære at – og ikke som før Reformen: Hvad har I lært i dag?
Da teatret ZeBU er underviseren i Den Åbne Skole må vi spørge dem, hvad eleverne skal kunne, når de har medvirket og set 'Det' klasse'? Måske omformet til: Hvad er ideen med forestillingen?
Kunst og pædagogik
»Det er ikke vores intention at moralisere og løfte pegefingre. Vi holder det klassiske spejl op foran publikum og giver dem mulighed for selv at reflektere over deres samvær med kammeraterne,« fortæller Jørgen Carlslund, der er kunstnerisk leder på ZeBU og instruktør på forestillingen 'Det' Klasse'.
»Det at blive placeret i en skoleklasse har du ikke selv valgt, det er ufrivilligt, men der ligger en forventning til, at det skal kunne lade sig gøre. Det er faktisk et stort socialt eksperiment, eleverne deltager i, og det vil vi gerne undersøge gennem kunsten.«
Jeg spørger Jørgen, om formen kunne erstatte en traditionel trivselsundersøgelse, som den alle elever skal udfylde online hver år i skolen, og han siger:
»Vi er som teater interesseret i at synliggøre konflikter, ikke at løse dem. I 6. klasse fra Viby har de en leg i frikvarteret, hvor drengene holder pigerne fast, så de ikke kan komme fri. Den leg bliver improviseret af skuespillerne og tydeliggjort for eleverne, hvor drengene genkender det sjove i legen, og pigerne genkender det grænseoverskridende. Men oppe på scenen kan alle trygt betragte legen udefra, og måske se både det sjove og det grænseoverskridende.«
Trivsel
En skoleklasse bliver ofte et fastlåst system, et hierarki med roller. Der er klovnen, den dygtige pige, de seje drenge, og dem der aldrig tør sige noget.
Lærere og pædagoger kæmper med dette system for at undgå dårligt sprog, mobning og mistrivsel hos eleverne, der forhindrer al form for læring, og som kan ende helt ud i det skrækeksempel, vi netop har læst om fra Mølleskolen i Ry, hvor fire elever i 9. klasse kastede en benzinbombe på en klassekammerat.
Men det er udfordrende at arbejde med trivsel i klassen, fordi der er mange interesser og følelser på spil. Eleverne kan ikke overskue det selv, og det er svært at tale åbent om, da alle har noget i klemme. Nemlig følelser og så kan man, ligesom rumvæsenerne på ZeBU, ikke være objektiv.
Den nemme løsning for eleverne i skolen er at bede en voksen løse problemerne, og det bliver helt tydeligt i den skriftlige opgave, som ZeBU har givet 6. klasse inden workshoppen: 'Hvordan ville skolen se ud, hvis der ikke var nogle voksne tilstede?'
Alle elever beskriver den situation som et kaos, hvor der ikke vil foregå noget fornuftigt.
Det kan selvfølgelig være den måde, spørgsmålet er formuleret på, men alligevel. Hvis klassen er det sted for den stærkeste overlever, så kalder det på, at vi forsøger at ændre 'det sociale eksperiment' som Jørgen Carlsen beskriver situationen i en skoleklasse.
Her ligger måske ideen med forestillingen 'Det' Klasse'.
Læring og scenekunst
Spørgsmålet om ide dukker op i evalueringen af prøven, hvor eleverne udtaler sig som publikum til forestillingen. 6. klasse erklærer sig fint underholdt, men flere elever ønsker mindre aliens og mere 'vores klasse' ind i forestillingen.
De forholder sig nøgternt til teaterstykkets form, hvor de ikke helt kan være med på præmissen og stiller uddybende spørgsmål til rumvæsenernes karakterer.
ZeBU-folkene lytter anerkendende til deres gæster, og efter en lang pause inviteres eleverne ind til en opdateret udgave af forestillingen.
Der er skiftet til et højere gear, den spirende kærlighed hos præ-teens bliver nu omdrejningspunkt, og det forhøjer omgående koncentrationen hos alle i øvelokalet hos ZeBU på Øresundsvej.
Oplevelse
På vej hjem i toget er eleverne Lotus, Malthe, Mia og Tor begejstrede. Jeg spørger dem på den gammeldags måde om, hvad de har lært i dag? Der bliver helt stille, og jeg ændrer pædagogisk spørgsmålet til: 'Hvad har I oplevet i dag?'
– 'Vi har lært meget om skuespil og at forklare sig tydeligt om en situation'.
– 'Man lærte at tænke over tingene'.
– 'De var megagode til at improvisere, det virkede helt naturtro'.
– 'Og når den ene siger noget, så hopper den anden med på det!'
– 'Vi spillede faktisk skuespil sammen med nogle, der var professionelle'.
– "De var herresjove og laver bare lige en historie med mening'.
– 'Jeg synes godt nok, at scenen var lille. Jeg havde troet, at det var en rigtig scene!'
Afsluttende bliver de fire elever spurgt om legen i klassen, hvor drengene holder pigerne fast?
'Nå den leg – den stoppede dagen efter, at ZeBU havde besøgt os!'
Peter Byrholt Nielsen er. lærer på Peter Syv Skole i Viby Sj. i Roskilde Kommune og er som teaterkontaktlærer og formidler også en ivrig deltager på teaterfestivaler, til premierer og faglige arrangementer. Han har bl.a. en pædagogisk diplomuddannelse i drama.
