Danmarks Teaterforeninger (DT) kunne søndag middag se tilbage på endnu et velbesøgt og vellykket teaterseminar 16-18. november 2012.
Omkring 475 deltagere fra landets mange teaterforeninger, turneteatre, kulturorganisationer m.v. havde taget turen over grænsen til Flensborg, hvor DT’s sydligste medlem, Sydslesvigsk Forenings teater- og koncertudvalg, også holder til og var vært for de tre dages seminar.
Ifølge Rikke Rottesten, der var seminarets presseansvarlige, foregik alt efter bogen og programmet helt i overensstemmelse med den kliche, der er hæftet på tysk kultur med at ’Ordnung muss sein’…
Og selvom DT stadig kalder sin årlige firmaudflugt for ’seminar’, bliver salgsmesse-karakteren tydeligere år for år.
I Flensborg var der således bevidst valgt egentlige seminarer og workshops helt fra i erkendelse af, at de fleste teaterforeningsfolk kommer til seminar for – udover at hygge, netværke og feste – at studere teatrenes repertoire for næste sæson, beslutte sig for forestillinger og indgå kontraktlige aftaler.
Det giver en hektisk atmosfære omkring små mødeborde og i korridorer, og der handles for mange millioner i selve weekenden og i dagene efter. Der er rift om flere af de toneangivende turneteatre som Folketeatret og Det Kgl. Teater, der ofte kan melde udsolgt for næste sæsons turneforestillinger allerede nu, mens der hvert år kan udpeges andre storsællerter – og noteres skuffede forventninger – fra mindre producenter.
Dialogmøder
DT-seminaret har år efter år udviklet præsentationsdelen af seminaret til altså nu at fylde det hele. Weekenden igennem præsenterer teater efter teater således smagsprøver på deres kommende turnerepertoire på den store scene, hvor kravet er, at der skal være kunst og aktion, mens oplæsning af salgstekst, verbale introduktioner eller fritstående videoklip ikke er velset. Også selvom de færreste teatre rent faktisk kan møde frem med noget, der ligner en færdig forestilling.
I år blev der i øvrigt introduceret endnu en præsentationsplatform i skikkelse af intimscener, hvor teatrene i stedet kunne nøjes med at fortælle om deres forestillinger og gå i dialog med de fremmødte teaterforeningsrepræsentanter – og måske endog få gode ideer til fremtidige forestillinger med salgsspotentiale hos aftagerne…
Med fremmødte repræsentanter for omkring fem-sjettedele af landets 66 teaterforeninger – samt arrangører fra kulturhuse m.v. – er turneteatrene her i direkte øjenhøjde med de mennesker, der er afgørende for et godt salg i den kommende sæson.
Hestens pris
Og selvom der også snakkes teater på livet løs lørdag aften, er der her dømt frirum til god mad, vin – og de traditionelle fire priser til turneteaterlivet i form af Årets voksenforestilling, Årets Børneforestilling, Årets Skuespiller samt Hædersprisen.
For denne portal er børneteatret selvfølgelig vigtigst, så…
Det var DT-seminarets værtinde, den netop afgåede formand for Sydslesvigsk Forenings teater- og koncertudvalg, Karin Goos, der holdt pristalen for Årets Børneteaterforestilling:
’Årets børneteaterforestilling er nærmest en slags ur-teater.
På scenen er tre skuespillere i en meget beskeden scenografi. Dén det hele handler om – ja, en er der kun for øjet, der kan se udover den fysiske virkelighed og lade fantasien tage over. Det er teater i sin grundform: fra det øjeblik lyset sænker sig, er alt muligt. Magi og realitet er ikke modsætninger længere.
Så er det, at et reb og et seletøj er alt nok til at få den smukkeste, hurtigste og stærkeste hest til at stå og vrinske og stampe lige dér for øjnene af os. Lyslevende.
Randers Egnsteaters ’Hesten’ er en hyldest til venskabet, til troen på og håbet om, at det vil gå godt.
Men på sin egen stærke måde er den også en hyldest til teatret i sin reneste, mest oprindelige form. Her er historien er i fokus, skuespillerne konstant til stede, og publikums fantasi den måske vigtigste medspiller i den til tider voldsomme og dramatiske beretning om krigens død og ødelæggelse, og den gru krigen udsætter soldaterne – og hesten – for.
Denne jyske hingst er det flotteste eksempel på, at uanset hvor meget en Steven Spielberg har at gøre godt med af ægte prustende heste, mudrede slagmarker, blodigt blod, dyre internationale stjerner og millioner af dollars til sin storfilms rådighed, så kan et stykke Randers reb og tre danske skuespillere på en ny slagmark hver aften skabe en langt mere intens og ægte oplevelse’.
Reumert-nominering og anmelderstjerner
Det kom if. troværdige kilder tæt på begivenheden afgjort som en overraskelse for lederen af Randers EgnsTeater, Peter Westphael, der et pænt stykke af vejen slet ikke var opmærksom på, at netop hans teaters forestilling var ved at blive priset.
Men Peter Westphael vågnede til dåd og kunne modtage prisen for ’Hesten’, der om ikke ligefrem er en gammel krikke, så dog allerede i 2010 blev Reumert-nomineret som Årets Børne-/ungdomsforestilling (her løb Teatret st. tv. med prisen for ’6, P LR K’) og allerede var blevet anmeldt her på portalen i marts 2010.
I den femstjernede anmeldelse fra Anne Middelboe Christensen hedder det bl.a., at
’’Hesten’ er blevet en fabulerende og underfundig og svimlende kærlig forestilling. Den opleves i høj grad som en passionsforestilling, der er opstået ud fra Randers-spillernes særlige egenskaber; også selv om manuskriptet er en lidt uegal tekst af Sven Ørnø, frit efter bogen ’War Horse’ af Michael Morpurgo.’
(…)
’Morten Bo Koch spiller hestens stolte, unge ejer, men han spiller også en følsom menig soldat og en rå officer – og en helt almindelig, krigsskadet bondedreng. I alle roller har Koch en vidunderlig autenticitet. Han har barnets naivitet i sig, som om han hele tiden oplever tingene for første gang – med et betagende nærvær som ungernes repræsentant på scenen.
Lisbeth Knopper balancerer mellem rollen som hans bekymrede mor, men også rollen som nysgerrig soldat og udsultet bondekone – præcis og klar i hver eneste vrede bevægelse og hvert eneste bløde blik. Lisbeth Knoppers blanding af sårbarhed og snuhed giver ungerne sugen i maven. For er hun denne gang en af de gode eller en af de onde? Og kan hun virkelig modstå hestens bløde mule?
Finn Rye er trioens vildeste kort. Stor og bamset, både blød og farlig. Når han er bedst, er han ond og skarp. Ellers kan han i glimt forfalde til usikker vrede, som både hesten og tilskuerne gennemskuer… Samtidig bliver Ryes tunge krop et mærkeligt, trygt bevis på mennesket, der er blevet forulempet af livet, men som alligevel kan vækkes til det gode’.
Forestillingen, der er for de 7-12-årig, er i øvrigt instrueret af Kurt Bremerstent.
Mynster og ’RainMan’
Prisen for årets turneskuespiller gik til Karen-Lise Mynster, der år efter år markerer sig som en af landets helt store skuespillere med den ene solide præstation efter den anden – hun er i øvrigt også sammen med fem andre skuespillere nomineret til Dansk Teaterjournalisters årlige pris, Teaterpokalen, for ’Baronessen’ på Hippodromen, ’Tartuffe’ på Grønnegårds Teater og ’Diva Min’ på Teater V.
Prisen for årets turneforestilling gik ’RainMan’, produceret af Team Teatret og sendt på turne af Folketeatret – og altså sceneudgaven af megafilmsuccessen fra 1988.
Derved falder der også lidt børneteaterstøv af her, idet Team Teatret jo også er særdeles aktiv i produktion af seværdige børne- og ungdomsteaterforestillinger, senest ‘Min mormors gebis’ og ‘Pelle Erobreren’.
Anne Petersen fik Hædersprisen
DT’s Hæderspris blev helt usædvanligt holdt inden for egne rækker på årets seminar, hvor den til stor forbløffelse for prismodtageren selv gik til organisationens landssekretær, Anne Petersen.
For at holde hemmeligheden skjult for en af selve seminarets kernepersoner, der ellers forlods både skulle have styr på deltagere, prismodtagere m.v., havde bestyrelsen på skrømt nomineret en kendt teaterpersonlighed, som så optrådte på Anne Petersens interne notater.
Det er ikke Anne Petersens yndlingsposition at være i projektørlyset. Hun arbejder helst på de interne linjer og har været et fast og uundværligt omdrejningspunkt for DT i fire årtier. Og selvom det imponerende 40-års jubilæum blev fejret med en reception 14. september i år, så DT’s bestyrelse her muligheden for at lade hele organisationens bagland hylde Anne Petersen i Flensborg. Hun har tidligere takkede pænt – og meget bestemt – nej til at modtage en fortjenstmedalje fra Dronningen.
Landsformand Lars Salling kunne derfor nu i stedet sige mange og pæne ord om en person, der har holdt styr på indberetninger og statistikker og møder og generalforsamlinger og DT-seminarer og er involveret i hele organisationens historie. Det startede som medarbejder i det daværende Samarbejdsudvalg for Turneteater, der blev oprettet i 1971 og i 1974 blev en kombination af Samarbejdsudvalget og Danmarks Teaterforeninger for siden at blive delt op igen (1979), så Danmarks Teaterforeninger blev et selvstændigt sekretariat, mens Samarbejdsudvalget blev til Teatercentrum.
I sit mangeårige virke har hun både i DT-regi og i hjembyen Hillerød også arbejdet ihærdigt for formidlingen af professionelt børneteater, ligesom hun var aktiv omkring afviklingen af de første festivaler i det, der nu er Teatercentrums store april-festivaler.
Hvad er familieteater egentligt?
Danmarks Teaterforeningernes årlige seminar ER primært en messe for voksenturneteatret, men deciderede børneteaterproducenter kan dog snige sig med på seminaret med et repertoire kaldet ’familieteater’.
Der er aldrig rigtig nogen, der har fået defineret den størrelse, for alt børneteater er jo i princippet ’familieteater’ al den stund det kan bivånes af såvel børn som deres voksne, men seminarets markeringer og økonomiske krav til deltagelse og standeplads m.v. sætter sine naturlige begrænsninger.
Selv sagde DT-formand Lars Salling således til børneteateravisen.dk ved sidste års seminar i Helsingør:
»Det er op til den enkelte producent at definere, hvad der forstås derved. Herfra ser vi det som de forestillinger, der er ubetinget egnede til at vises for det blandede forum af børn og voksne/bedsteforældre, som en del af foreningerne har stor succes med.«
Det har en producent som Louise Schouw Teater et godt øje til. Hun sælger på selve seminaret/messen normalt omkring 80 forestillinger fra sit blandede repertoire af familie- og voksenforestillinger – herunder juleforestillinger en masse.
Og et teater som Asterions Hus havde ved dette års seminar satset stort på deres ’In Absinthia’-forestilling som et godt tilbud til teaterforeningernes voksenrepertoire, selvom den i øvrigt meget vellykkede beruselses-performance blev lanceret som en noget vovet ungdomsforestilling. (Se anmeldelsen).
Børneteater som indsatsområde
På DT-seminaret i Flensborg var der omkring 25 børneteaterproducerende teatre ud af de 70 tilmeldte teatre – og mange af disse er som bl.a. egnsteatre, danseteatre og ungdomsteatre kendt for forestillinger for såvel børn som voksne.
Som seminarets kommunikationsansvarlige, Rikke Rottesten, påpeger i en lille eftersnak på seminaret, så er det jo også stadig sådan, at mange teaterforeninger jo slet ikke opererer med familie- eller for den sags skyld børneteaterforestillinger i deres repertoire, og også af den grund er seminaret mindre interessant for en række børneteatre, selvom mange bruger seminaret til netværksopbygning.
Det betyder i øvrigt ikke, at DT rent overordnet ikke har blik for børneteatret. Mange yder en stor indsats som arrangører af børneteater i deres lokalområde – ofte som formidlinger for kommunens skoler og institutioner.
Se artiklen om ’Børneteater som indsatsområde’ – om teaterforeningernes satsning på børneteatret.
Næste års DT-seminar/messe finder i øvrigt sted i Odense i november 2013.
