'Nalunngilara' er en populær grønlandsk kærlighedssang om den eneste ene. Nu er det også titlen på en teaterforestilling rettet mod unge. Her får 'Nalunngilara' – som kan oversættes: 'Jeg ved det godt' – en besk eftersmag, for den unge spæde kærlighed kan også føre ydmygelser med sig, overgreb, abort, undertrykkelse og manglende selvtillid.
'Nalunngilara' på scenen er bygget op som en monolog, hvor pigen Niviaaluk ankommer som oplægsholder til en skole. Hun skal give de unge seksualundervisning med PowerPoints, pjecer og fakta, men hun er noget ukoncentreret, fordi hendes kæreste har slået op samme morgen.
Hun har fået kassen med minder, heriblandt hendes egne dagbøger, med på job i stedet for oplysningsmaterialet. Dagbøgerne sender Niviaaluk i flashback tilbage til hendes egen 'første gang' – og de følger det har haft for hendes relation til drenge.
Lige så enkel denne historie, skabt af instruktøren og skuespilleren Vivi Sørensen, er, lige så almengyldig er den også, og derfor har den haft god gennemslagskraft ikke alene i Nuuk, men rundt i Grønland på en turne, som fortsætter her i 2020.
Site-responsive theatre
Vivi Sørensen er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater og har fulgt op på arbejdet som skuespiller med en master-uddannelse som instruktør på University of Ottawa i Canada.
»Med 'Nalunngilara' har jeg taget udgangspunkt i et klasselokale. Jeg har brugt 'site-responsive' theatre-metoden, som jeg lærte i Canada. Det handler om at basere en forestilling fuldstændig ud fra, hvor man er,« fortæller Vivi Sørensen.
»Jeg arbejdede med skuespilleren Najattaajaraq Joelsen i et år, før vi begyndte at lave forskellige øvelser, snakke om rummet og danne os et billede af, hvad for en historie vi skulle fortælle. Da jeg havde besluttet mig for, at målgruppen skulle være elever i 8. klasse, blev det klart for mig, hvilken vinkel jeg gerne vil have. Dagbogs-delene er taget fra mine egne dagbøger fra da jeg gik i 8. klasse, men selve forestillingen handler ikke om min ungdom, det er Nivaaluks verden,« siger Vivi Sørensen og forklarer, at en grønlandsk 8.-klasse svarer til en dansk 7. klasse.
Tæt på publikum
Najattaajaraq Joelsen er alene på scenen som Niviaaluk i ungdomsteaterforestillingen 'Nalunngilara'. Hun er uddannet skuespiller fra Grønlands Nationalteaters toårige skuespillerskole, og inden da var hun skolelærer.
Forestillingen spilles netop i skolelokaler rundt omkring i Grønlands byer og bygder og på Nationalteatret i Nuuk.
»Jeg synes, at jeg kombinerer mine uddannelser i den her rolle som Niviaaluk, fordi jeg fortæller en helt grundlæggende historie om det at vokse op og prøve at finde sig selv. Desuden har jeg interaktion med eleverne, og jeg forstår de følelser de slås med, og hvor pinligt det kan være at snakke krop og seksualitet. Jeg var selv en meget genert pige, og mødet med teatret gav mig en ny kommunikationsform. Det lyder nok voldsomt, men jeg synes jeg giver noget tilbage til samfundet som skuespiller. Jeg håber jeg hjælper nogle unge på en sund og god måde,« siger Najattaajaraq Joelsen.
»Det var vigtigt at finde en skuespiller, som var komfortabel med at møde sit publikum så tæt på, bruge sig selv og virke engagerende,« siger Grønlands Nationalteaters chef, Susanne Andreasen, om valget af skuespiller til den krævende rolle.
Vi spejler virkeligheden
Det er ikke decideret nyt, at grønlandske teaterforestillinger rettet mod børn og unge tager aktuelle problematikker op, fortæller teaterchefen. Men det nye er, at man i forbindelse med 'Nalunngilara' uddeler spørgeskemaer, som handler om selvværd og samler det unge publikum til efterfølgende debat.
Her deles også materiale ud fra den grønlandske organisation Paarisa, som svarer til danske Sex & Samfund.
»Vi har kunnet mærke stor interesse og gennemslagskraft med forestillingen. Det er jo en virkelighed, vi spejler med supervigtige budskaber, som ikke er nemme at tage fat på de unge imellem. Faktum er, at antallet af aborter i Grønland er større end fødselstallet. Sygdomme som syfilis er kommet retur, og vi ser HIV er tilbage i Grønland. Det er blandt andet derfor, når vi besøger skolerne med denne forestilling, at vi følger op med spørgsmål, debat og materiale, som eleverne kan arbejde videre med,« fortæller Susanne Andreasen.
Usund sexkultur
Instruktøren Vivi Sørensen mener også, at forestillingen bygger på en nødvendig og aktuel problemstilling serveret meget direkte:
»Vi besluttede os for at tage aktuelle problemstillinger som kønssygdomme op med denne forestilling, men for mig handlede det om noget dybere: Nemlig at man i Grønland har en usund sexkultur, som man ikke snakker om. Jeg oplevede selv som ung, at det nærmest handlede om at have sex først. Jeg vil gerne give de unge mulighed for at kunne sige nej til den kultur og ændre kulturen, bare lidt. Jeg vil og kan ikke generalisere grønlandsk børne- og ungdomsteater. Det aktuelle har altid været der, men andre gange er det myter og historie, som vises på teaterscenen. Jeg tror, jeg vil vove at sige, at der næsten altid er en tydelig morale i grønlandsk teater,« siger hun.
Najattaajaraq Joelsen mener også, at moralen og budskabet ofte er stærkt i grønlandsk teater:
»Jeg kan huske en af de første teaterforestillinger, jeg så som barn, det skræmte mig. Det var godt nok et skyggespil, men i det var der en voldtægtsscene. Det var meget voldsomt, men også en del af det at vokse op i Grønland,« siger hun, mens Vivi Sørensen supplerer:
»Det er igen svært for mig at generalisere, men i Grønland lærer man børn at blive skræmt i en tidlig alder, ikke kun med traditionel maskedans men med historier og myter. Jeg synes også, at man efter så meget indflydelse af dansk kultur prøver at beskytte børnene i dag. Så vi har en slags dualitet i vores kultur, som er almindelig for en gammel koloni, tror jeg. Jeg er selv blevet opdraget med begge dele, vil jeg mene, både beskyttelse og skræmmende historier for børn. I denne forestilling gør jeg netop det. Det bliver en form for beskyttelse blandet med en lille frygt.«
'Homo Sapienne'
Forestillingen 'Nalunngilara' følger op på en anden populær ungdomsforestilling i grønlandsk regi, nemlig 'Homo Sapienne'. Det er en moderne teaterforestilling, som også handler om identitet og seksualitet. Forestillingen bygger på Niviaq Korneliussens bog af samme navn med fem unge, søgende mennesker i centrum. Også den forestilling turnerer i Grønland og vækker ungdommens interesse for kultur og debat.
»Den skildrer en rå verden og er holdt i et meget direkte sprog, men det er tydeligt, at også den har identificerbare typer. Det var et rigtig godt litterært oplæg af Niviaq Korneliussen, fordi hver af de unge kommer igennem en udviklingsproces,« siger teaterchef Susanne Andreasen.
Najattaajaraq Joelsen har også en rolle i forestillingen 'Homo Sapienne':
»Der er sådan en helt anden energi og intensitet i den. Den viser, at de mennesker, som erkender og giver slip på sig selv, de udvikler sig mest. De er stærke i deres sårbarhed, og de er ikke bange for at bede om hjælp. Det er nok moralen i den historie.«
Grønlands Nationalteater
Det grønlandske nationalteater, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, er en selvstændig, offentlig institution, der blev etableret i 2011. Teatret producerer selv forestillinger, som det var tilfældet med 'Nalunngilara' og 'Homo Sapienne', og det tilstræbes, at man tilgodeser mange udtryksformer som retter sig mod alle aldersgrupper.
Nunatta Isiginnaartitsisarfia er også forpligtet til turnévirksomhed, så forestillingerne vises i hele Grønland og man optræder gerne i skoler, kulturhuse, forsamlingshuse og haller – og også uden for Grønlands grænser.
»Da vi er det Grønlandske Nationalteater, er det jo vigtigt, at vi kommer ud i hele landet med forestillingerne og ikke kun viser teater fra bygningen her i Nuuk. I det nye år vil forestillingen 'Nalunngilara' blive vist i flere byer og bygder. Vi kan mærke et løft, en bredere åbenhed og interesse, og vores opgave som Nationalteater er jo at favne alle disse målgrupper,« siger Susanne Andreasen.
I begyndelsen af 2020 tager forestillingen på turne i Sydgrønland, og her har flere skoler efterspurgt, at også forældre bliver indbudt til teater og debat.
