Af: Carsten Jensen

11. juni 2017

‘Gerdas rejse’ tog prisen

Reumert-prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling gik lørdag aften til Teater Refleksions 'Gerdas rejse' - en installationsvandreforestilling helt uden skuespillere. Det skete i Skuespilhuset, der dannede ramme om den 19. prisfest i rækken, hvor Aarhus Teater & Sort/Hvid og Det Kgl. Teater tog sig af ti af de 16 priser.

Lørdag aften kunne den danske teaterverden endnu engang fejre sig selv – med priser og penge fra Bikubenfonden og gode ord fra Reumert-juryen.

Årets priser blev koncentreret om ganske få teatre, der blev hædret i flere kategorier  for samme forestilling. Aarhus Teater og Sort/Hvid tog således fem priser for deres samarbejdsforestillinger, 'Erasmus Montanus' og 'Living Dead', mens Det Kgl. Teater fik andre fem priser – heraf to for 'Lang dags rejse mod nat' – og Fredericia Teater to for deres musical. Og så var der fire priser til resten af dansk scenekunst for årets præstationer –  samt Hædersprisen til instruktør og tidligere teaterchef Kaspar Rostrup, som bl.a. blev rost for sit mangeårige arbejde som chef for Gladsaxe Teater og sine enestående evner som personinstruktør – senest i forbindelse med forestillingen 'Glasmenageriet' på Folketeatret.

Se hele listen i faktaboksen.

Og inden showet for alvorlig gik i gang, blev Årets Talenter (se note) hyldet ude i Skuespilhusets foyer, hvor de hver blev hejst op på en fire meter høj guldpiedestal.

Det var ikke et stunt for folk med hang til højdeskræk, som skuespiller Elliott Crosset Hove noterede sig, da han var kommet helskindet ned igen…

Vel anbragt på tilskuerrækkerne kunne de otte talenter og resten af publikum så overvære et prisshow, produceret af Det Kgl. Teater, med de to værter – skuespillerne Nicolas Bro og Julie Agnete Vang – i let overgearet stil, garneret med proklamatorisk hyldestråb og personlige kram.

En pris der hylder scenografien

Det var følgelig noget af en (sympatisk) kontrast at følge en noget beklemt idemager og scenograf fra Teater Refleksion tage imod prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling for 'Gerdas rejse'.

Med diskret backup på scenen fra teaterleder Bjarne Sandborg og dennes søn, Andreas – som har skabt forestillingens lyddesign og er midt i uddannelsen som tonemester på filmskolen – kunne Mariann Aagaard takke for hæderen, som hun pointerede, at hun modtog 'på vegne af et stort og fantastisk og medskabende hold'.

»Det er en pris, der hylder scenografien. 'Gerdas rejse' var et eksperiment, hvor vi ville undersøge, om rum, billede og lyd kunne skabe en teateroplevelse for de rejsende – som vi kalde børnepublikummet – og det lykkedes altså. Vi vil gerne takke de mange modige tilskuere/rejsende, som begav sig ind i installationen med åbent sind,« sluttede hun af, inden hun synligt lettet kunne forlade rampelyset med prisen, fulgt af klapsalver fra salen.

Reumert-juryens motivation lød som følger:

'Her er spejlsplinter, en hule af pels og springende hjorte på birkestammer, men ingen skuespillere. I 'Gerdas Rejse' stoler Teater Refleksion blindt på skolebørnenes evne til selv at digte med i den digitalt designede scenografi–fortælling over 'Snedronningen'. Tilskuerne går fra rum til rum, hvor scenografien fortæller eventyret med sansemættede spor'.

Sansemættende og fortryllende

Og dermed gik prisen altså til en stort tænkt og anlagt installation – 'teater uden skuespillere. Scenografi uden scene. Fortælling uden ord', som Morten Hede karakteriserede oplevelsen i sin anmeldelse her på portalen.

Han var ganske godt underholdt af en vandreforestilling, hvor børn og voksne i grupper på syv personer kommer på en sansemættet tur i en eventyrverden, hvor teatret er dykket ned i hovedkarakteren fra 'Snedronningen', Gerda, og hendes rejse i kulden for at finde sin ven Kay.

'Det er nærmest, som om Gerdas og Kays venskab er et bærende element igennem installationen, selvom den teknisk set er taget ud af ligningen. Det er nemlig venskabet, der fik Gerda til at rejse, og det var den umiddelbare tillid hun viste til de fremmede, som hun mødte på vejen, der gjorde, at rejsen og hendes mission lykkedes.

Derfor står vi nu og kan sige 'je suis Gerda', mens vi smider lånesokkerne igen og tager overtøjet på. Vi har faktisk overvundet fortryllelsen sammen, og selvom det aldrig rigtigt blev sagt højt, så fandt vi vel også både Snedronningen og Kay derinde et sted'.

Forestillingen var Teater Refleksions store satsning i november-december sidste år, og teatret havde allerede længe inden nominering og pris besluttet at genopsætte 'Gerdas rejse', og det bliver fra 19. november til 17. december 2017. Aldersgruppen er fra 7 år – men man har valgt, at enkelte aftenforestillinger kun er for voksne. 

Pæne ord til 'Tre ben' og 'Soldaten'

Med en Reumert-pris til 'Gerdas rejse' må de to øvrige nominerede altså tage til takke med den hæder, der så afgjort og markedsføringsmæssigt også ligger i en nominering til Årets Børne-/Ungdomsteater.

Samt de gode ord fra Reumert-juryens motivationstekster, som bringes her.

'Tre ben' af Aaben Dans:

'Balancen kan være svær at finde. Men her rækker dansernes hænder blidt ud mod hinanden hen over plankerne mellem tilskuerne, mens vuggestuebørnene stirrer tryllebundet, når en ny cirkuspige hæver sig op på sine muskelarme. Tre ben hos Aaben Dans er en kærlig omfavnelse, der skaber følelsen af, at der altid er en hjælpende hånd i nærheden'.

'Soldaten' af Teatret Fair Play:

'Soldaten er en barsk forestilling om krigens konsekvenser for en ung fyr, der melder sig som soldat for at komme væk fra den hjemlige forudsigelighed. Lysstativer og militærkasser – det er alt. Resten er sårbare øjne og frygtsomme kroppe. Modigt rammer Teatret Fair Plays forestilling lige ned i teenagernes idéer om heltemod og eventyrlyst'.

Det blev ved nomineringen

De få øvrige nominerede forestillinger, der med lidt god vilje kunne placeres i tilknytning til børne- og ungdomsteaterverdenen, nåede ikke hele vejen.

Således blev det ved nomineringen til Årets Performance af 'KLINT' – den stort anlagte forestilling om verdens skabelse af Lene Vestergård og Birgit Løkke og spillet i Pyramiden i Boesdals Kalkbrud

Og tilsvarende for nomineringen i kategorien Årets Sanger til Rasmus Fruergaard for bl.a. 'Der var engang en sang der hed Arne' på Det Kgl. Teater.

Samt nomineringen til Årets Særpris af 'Udsigter fra min bedstemors køkken' fra WunderVerk, der vel må siges at være en voksenforestilling, som også lanceres som ungdomsforestilling (fra 15 år) og derfor kan opleves på Horsens Teaterfestival til september.

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.