For et par uger siden blev den russiske børneteaterfestival Big Break afviklet i Moskva – indeholdende et succesfuldt fremstød for dansk børneteater som et af festivalens internationale omdrejningspunkter.
Med fire udvalgte forestillinger, readings af fire nye børneteatermanuskripter, præsentation af Dramatikervæksthuset, foredrag, rundbordsdiskussioner og plakatudstilling satte dansk børneteater således et markant præg på festivalen og fik atter demonstreret sit fine internationale ry.
Det var derfor en tilfreds bagmand og organisator for ’Fokus: Danmark’, der søndag den 8. november i Moskva kunne fejre både det vellykkede danske indtog i Rusland og sin egen 60 års fødselsdag. Sidstnævnte med brunch – og vodka – for russiske og danske venner.
For i Rusland ER Michael Ramløse på mange måder synonym med dansk børneteater. Dels pga. af sit store netværk og ditto kendskab til russisk teater, sine mange rejser til festivaler i det store land – hvor han også har holdt et utal af foredrag om dansk børneteater – sit arbejde som dramatiker, sine teateraktiviteter i øvrigt og sin fortid som mangeårig generalsekretær i International ASSITEJ (bl.a. i en stormfuld periode med en russisk præsident i organisationen).
Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at han taler flydende russisk (og engelsk og tysk for den sags skyld).
Kulisser kom aldrig frem
Det er primært Michael Ramløses fortjeneste, at det var muligt at gennemføre det danske børneteaterfremstød ved Big Break-festivalen. Han har skaffet penge, organiseret, kommunikeret og holdt styr på de mange tråde, der skal aktiveres for at få tingene til at fungere i det store og ikke ganske uproblematiske Rusland.
»Jeg oplevede nu et utroligt godt, effektivt og inspirerende samarbejde mellem festivalorganisatorerne og mig på den danske side. Præget af professionalisme og godt humør,« lyder det fra Michael Ramløse, der også fremhæver den gode modtagelse hos den danske ambassadør, Per Carlsen.
Ambassaden i Moskva har således deltaget med hjælp og ekspertise i samarbejdet om det danske børneteaterfremstød.
Men noget skulle selvfølgelig gå galt – og det betød fx, at kulisserne til forestillingen fra Ramløses eget teater – kammeroperaen ’Ved siden af’, i øvrigt skrevet af ham selv – aldrig nåede frem til festivalen.
Men så blev der på rekordtid fabrikeret tre døre og et podium, skaffet det for forestillingen højst nødvendige toilet og indkøbt et køkkenelement i den lokale afdeling af Ikea. Og så kunne Fair Plays forestilling efter det nervepirrende forløb møde det russiske publikum.
Opdelt festival
Men ellers var Michael Ramløse som nævnt rigtig godt tilfreds:
»Det var faktisk en fantastisk godt og effektivt organiseret festival. Den var – som de fleste større udenlandske festivaler – forskellig fra ’vores’ måde at gøre det på, hvor vi opererer med et ’centralt’ samlingssted. Moskva er en meget stor by med meget spredte spillesteder, og det kan forekomme uoverskueligt for os, men er for de fleste store udenlandske festivaler det almindelige. Og moskovitterne er vant til at bevæge sig langt og længe for at komme til noget,« siger han som reaktion på enkelte af de danske deltageres oplevelse af, at det danske fremstød var placeret helt for sig selv og ikke i udpræget grad føltes som en integreret del af Big Break-festivalen.
»Alle forestillinger på festivalen var godt nok placeret helt for sig selv på forskellige teatre spredt ud over Moskva, men det danske fremstød var den største del af den officielle festival og placeret på Meyerhold-centret, som var det eneste festivalsted, hvor der skete noget hver dag. Samtidig er Meyerhold centralt placeret i Moskva og let at komme til og fra med metroen,« forklarer Michael Ramløse om festivalstrukturen, hvor det danske fremstød altså både var en del af hovedprogrammet og et specialprogram.
Sprogbarriere overvindes
Og der var da også fuldt hus og lidt til ved alle de danske forestillinger. Fair Plays ’Ved siden af’ kunne med 250 tage flest tilskuere – hvilket til gengæld er særdeles intimt efter russiske forhold.
De sproglige udfordringer blev klaret på forskellig vis: Fair Play valgte at opføre ’Ved siden af’ i den engelske udgave med en kort introduktion på russisk til forestillingen. Tolk var ikke rigtig en mulighed, fordi de medvirkende synger hele tiden…
Det Fortællende Teater spillede ’Beowulf’ på engelsk – primært af hensyn til simultantolkningen, der betød, at folk sad med hver deres lille modtager og høretelefoner, hvilket fungerede overraskende godt.
De to øvrige forestillinger, Åben Dans med ’Arme og ben’ og Lampes ’Den grimme ælling’ gjorde med de få eller ingen ord tolkning overflødig.
Mod nye mål
De danske teaterfolk kunne da også – udover de fulde huse – melde om god respons på forestillingerne hos både børnepublikummet og de særdeles interesserede russiske teaterfolk.
For mange var det første møde med det danske børneteater, der er så forskelligt for det russiske. Bl.a. ved pga. nærheden at have reel kontakt med børnene, tage dem alvorligt og ikke tale ned til dem, insistere på små tilskuertal osv.
Og netop også de ting, som Big Break-festivallederen Maria Kublanova fremhævede i en afsluttende debat på festivalen, da hun blev spurgt om, hvorfor man havde sat fokus på Danmark og det danske syn på børn og kunst for børn.
Hun erklærede, at Big Break netop har det som en af sine målsætninger at bringe russisk børneteater – som generelt er stivnet i gamle, overleverede og ikke mindst gammeldags – former og mangel på indhold – fremad mod nye former og nutidighed.
Readings og tabuer
Det var også de fire readings af nye danske manuskripter en god katalysator for.
Og man havde fra dansk og russisk side taget opgaven særdeles seriøst: Først var de fire manuskriptuddrag blevet oversat til russisk, og dernæst samlede man i ugen op til festivalen fire skuespillerhold, fire instruktører, to dramaturger og to projektledere på Jasnaja Poljana – der er den russiske romanforfatter Lev Tolstojs landsted ved Tula ca. 200 km. syd for Moskva – hvor der hele ugen blev der arbejdet på præsentationerne.
De efterfølgende diskussioner var sigende for forskellen mellem russisk og dansk børneteater:
Især Thomas Howalts ’Hemmeligheden’, hvor åbningsscenen er at tre børn en lørdag morgen finder deres mor død på køkkengulvet (produceres af Fair Play i næste sæson) og Michael Ramløses ’Drengen, der blev usynlig’, som slutter med en skole-massakre (i sin tid produceret af Mariehønen) affødte heftige og højrøstede diskussioner om, hvad man overhovedet kan tillade sig at vise for børn.
Væksthus præsenteret
»Diskussionerne efter readings var livlige og afspejlede stor interesse for de danske teksters form, indhold og univers. Vi fik gode og frugtbare diskussioner om børn, teater, tabuer og spillestil og om, hvordan dansk børne- og ungdomsteater har udviklet skrivemåder, hvor få spillere kan udføre mange roller, forvandle sig med små midler, skifte tid og sted med et ’fingerknips’,« fortæller Jane Rasch, der var med i Moskva i sin egenskab af projektleder på Dramatikervæksthuset.
»Det var rigtigt spændende. Instruktører, skuespillere og oversættere havde gjort et fremragende stykke arbejde. De var meget entusiastiske, og der blev talt meget om mulighederne for at for at komme til at arbejde videre med stykkerne og måske få dem frem til egentlige opførelser i Rusland,« fortæller Jane Rasch, der selv var med til at promovere dansk børneteater, idet Dramatikervæksthuset var en del af det danske fremstød i Moskva.
Også præsentationen af Dramatikervæksthusets arbejde med at udvikle nye børneteaterdramatikere, blev fulgt med stor interesse.
»Vi er blevet bedt om at lave en fem dages workshop i forbindelse med Big Break-festivalen i Moskva til næste år,« fortæller Jane Rasch, der også har indledt forhandlinger med institutleder Rikke Helms fra Det danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg om diverse arrangementer, hvor Dramatikervæksthuset skal medvirke.
Målrettet fokus
Der kom således megen fokus på dansk børneteater den uge i Moskva – og der er altså allerede aftalt nye ’fremstød’ i det store land.
Det er derfor en meget tilfreds Michael Ramløse, der kan konstatere, at det meget arbejde med at organisere det store danske rykind i Moskva var en succes.
Man kan så spørge den entreprenante teatermand – der som chairman of the Executive Board, som står for at arrangere ASSITEJs 17. verdenskongres i maj 2011 i København og Malmø er i fuld gang med nye udfordringer – om det ikke af og til bliver for meget med den megen fokus på dansk børneteater i udlandet. For det er vel ikke meningen, at resten af verden skal lave børneteater præcis som i Danmark?
»Det er der nok næppe nogen fare for, men jeg tror da, at vores tilgang til det at lave teater for børn – hele det ’skandinaviske syn’ på børn, som det afspejles i vores i teater og kultur for børn i det hele taget, kan være en god inspiration og stimulans for teaterfolk i andre dele af verden – for nogle ligefrem en øjenåbner, som det var tilfældet i Moskva. Faren kunne snarere være, at vi – med al den interesse og ’glorificering’ fra udlandet – bliver selvtilfredse og bedrevidende og ikke tror, vi kan hente gode ideer og inspiration udefra, fordi vi jo allerede ved det hele…Men jeg tror da heldigvis, at vi også er i stand til at imødegå den fare,« lyder det beroligende fra Michael Ramløse.
