To specialforretninger i ost med 50 meters afstand! 'Grand Fromage,' står der på skiltet over butikken, mens den anden mere beskedent hedder 'Ost – Fromage.' Tag dog ikke fejl af prisniveauet, for lidt længere nede ad Peter Bangs Vej ligger, ja godt gættet: 'Amaronespecialisten!'
Jeg sidder i bus 9A, som nu har endestation ved Operaen, men skal af ved Bülowsvej, for på Kastanievej Efterskole spiller Asterions Hus deres forestilling: 'Jason'. Den skal tjekkes ud til de små rødder på min skole.
Vi er på Fred'riksberg. Det er april. Jeg har en pige kær – men det er dig – Frøken Aprilfestival – som igen stjæler al min opmærksomhed, og denne gang i en af landets rigeste kommuner. Frederiksberg. En kommune med format!
Jeg er lærer og deltager i festivalen med det blå formidlerskilt på udkig efter tre forestillinger, der skal vises på en skole i Roskilde næste skoleår. Det er et stort ansvar at vælge oplevelser til andre. men også givende, for det kræver refleksion på de teaterstykker, jeg ser. Jeg bilder mig ind, at jeg går efter kunsten – og ikke om forestillingen kan plottes ind i et skema med læringsmål.
DDK 0,00 ekskl. billetgebyr
Aprilfestival betyder forår, der kommer altid lidt sol, og det betyder masser af teater. Selvom Amaronen og de lækre oste på Peter Bangs Vej koster kassen, er billetterne til teaterforestillingerne stadig gratis, og vi kan endda 'købe' dem og printe ud hjemme i sofaen. Det er dejlig nemt, men alligevel en rigtig svær opgave, når man skal nå at opleve så meget som muligt på de tre store dage på festivalen.
Formidlerens planlægningshelvede
Når forestillingsoversigten fra Teatercentrum kommer, er det at sammenligne med gamle dages julekataloger fra Illums, Magasin og Daells Varehus, eller de store rejsebrochurer fra Spies Rejser og Tjæreborg. Den forestilling og den forestilling skal jeg se og Teater XY stiller med noget helt nyt.
OK – 47 forestillinger på tre dage – det er vist lige i overkanten. Hvor ligger nu Kedelhallen og Tre Falke Skolen og hvor tit kører bus 9A? Øh – Der skal også være tid til kaffepause og frokost, så hvad kan man købe i Teatercafeen?
Der er hjælp at hente i ny teknologi
Det tager tid at få overblik og planlægge, men der er måske hjælp at hente, hvis og når Teatercentrum får udviklet en ny app, som en træt, gammel formidler har opfundet:
Kære Aprilfestivaldeltager!
Teatercentrum er stolt over at kunne introducere: 'Aprilfestivalplan'.
Installer Appen på din device, mobil eller tablet og indtast følgende: Dit navn, mailadresse og mobilnummer
Din funktion: Er du publikum, inviteret gæst, formidler, crew eller teater?
Er du ny eller erfaren teatergænger?
Er du teatermedarbejder så angiv teatrets navn.
Hvor mange billetter ønsker du? Højst 6 pr. tilmelding.
Hvilke dage er du på festival? Sæt flueben: Dag 1: Dag 2: Dag 3:
Tidsrum du ønsker at se forestillinger: Dag 1: fra kl. til kl. Dag 2: fra kl. til kl. Dag 3: fra kl. til kl.
Din alder? Appen tager hensyn til din alder ved planlægning af pauser.
Spisning under festivalen: Ønsker du cafe, restaurant, take-away eller sørger du selv for mad? Ønsker til forestillinger? Skriv alle de forestillinger du ønsker at se i prioriteret rækkefølge:
Transport mellem forestillinger: Festivalbus, cykel, gående eller privat bil?
Tryk 'Enter the Aprilfestivalplan' og se omgående din festivalplan med muligheder for alternativer.
Rediger din 'Aprilfestivalplan' og tryk 'aktiver festivalplan'
Du er nu tilmeldt Aprilfestival og har adgang til dine forestillinger. Dit festival-id er nr:xxxxxxx
Når du ankommer til spillested taster du festival-id ind på adgangsidkonsollen ved indgangen.
Hvis du bliver forhindret i en forestilling trykker du cancel på din app ved forestillingens nr, og billetten er nu ledig til en anden deltager eller en chancerytter.
Husk at taste id eller cancel forestilling! Hvis du undlader tre gange slettes din 'Aprilfestivalplan'
Med venlig hilsen fra Teatercentrum
Lad os nu få et yngre publikum
Aprilfestival har altid en konferencedag med et tema om publikumsudvikling. I år var den henlagt til CBS. Copenhagen Business School. Et stort hus fyldt med smukke og velklædte unge ivrige mennesker med Mac-computere. De har format. Hvis deltagerne klarede at finde frem til SP22 ved hjælp af elektronisk tavle eller ved at spørge en svensker, kunne de vælge mellem fem forskellige workshops, som gav hver deres svar på, hvordan man integrerer læring i kunsten.
For at sortere de håbløst umoderne ikke-sprogkyndige fra, var konferencens sprog i år engelsk. Der var dog lige en workshop på dansk for at tilfredsstille Dansk Folkeparti – og mig – og så er det en luksus at kunne deltage denne dag. Workshoppen med Aarhus Teater gav mig mange ideer til undervisning med drama.
Det hele sluttede med en 'gå til åbningsshow-sandwich' samt en 'fyraftensøl,' som chefen Pernille Welent Sørensen var så frisk at love. Den har vi dog stadig til gode, søde Pernille!
Til festivalåbning på Frederiksberg Rådhus
Store bannere, klovne og smilende ansigter fyldte pladsen foran rådhuset. Showet var næsten udsolgt, og folk var glade for at have sikret sig billet. Rådhusets hal var pyntet fra gulv og balkoner til loft i festivalens fine farver, og Frederiksberg Brassband spillede ud i forrygende stil.
I år skulle vi på en rejse med Tidsmaskinen tilbage til starten af dansk børne- og ungdomsteater i 1966: Det Lille Teater, 'Karius og Baktus' og Jytte Abildstrøm.
Fra scenen styrede Mark Philip og Hans Henrik Clemensen og gav den gas, Hanne Trolle sagde farvel og tak til børneteater og hele publikum fik til slut nye briller af pap til at se verden igennem.
Inklusion er vigtig
Alle lærere i Folkeskolen har været på inklusionskursus i tre dage. En slags førstehjælpskursus for, at skolen nu kan rumme alle børn. Det er vigtigt at 'inkludere', og det blev tydeligt i åbningsshowet.
Først talerne af Frederiksbergs borgmester, kulturministeren og viceborgmesteren. De talte meget om en stolt kommune, hvor politikerne gerne ville låne rådhuset ud til teater, hvor mange flinke frivillige kommunen kunne stille med, og hvor berømt dansk filmindustri er i udlandet.
Alle blev nævnt, ingen glemt i talerne – undtagen lige alle heltene og ildsjælene fra de turnerende børn-e og ungdomsteatre, som for lav løn og i usikre ansættelser knokler for at vise os alle sammen, hvilket stof dansk børne- og ungdomsteater er lavet af.
Tidsrejsen gennem de 50 år er interessant for os med teater i blodet, mange i dag kendte og ukendte teatre og skuespillere blev fremhævet; især fik vi da øje på Uppercut Danseteater, og de er også nogle fremragende unge dansere, men måske blev det for sent på aftenen for mange af de ikke teatervante børn og voksne, der var dukket op til showet. Der skete i hvert fald i år en stor udsivning fra rådhusets hal den sidste halve time af tidsrejsen.
Med formidleren på arbejde
Festivalen kulminerer i weekenden, hvor formidlerne og det store publikum af børn og voksne kaster sig over herlighederne af teaterforestillinger. Fredag eftermiddag er at sammenligne, når køerne trækkes på græs og danser. 'Hej, er du også med i år, hvordan går det på Bornholm?'- 'Tak fint og hvad skal du se? Jeg skal nå teaterdit på datskolen. Nå, men hej. Vi ses!'
Publikum, formidlere og alle skynder sig af sted med øjnene rettet mod teaterlogoet, balloner og plakater i blå farve: 'Hej, er det her forestillingen – hvad er det nu den hedder – ja den af teaterdit spiller? Hvor er toilettet og kan jeg købe kaffe et sted?'
De frivillige er uundværlige
'Velkommen, toilettet er lige bag dig, kaffe oppe på første sal og du har billet? Nej, nå det går nok alligevel. Teatrene vil gerne have alle ind og især dig med dit formidlerskilt. Vi lukker ind om ti minutter'.
Det har vist ikke været så let at skaffe nok frivillige i år. Storbyen har mange tilbud. og der er rift om de frivillige tordenskjolds soldater. Derfor havde jeg tilbudt at tage frivilligvagt lørdag og søndag til kl. 13. Med det begrænsede mit valg af teater gav vagten mulighed for at tale lidt med teatrene og de andre formidlere for at høre deres mening om forestillingerne.
Formidlerens dilemma
Det er nu på ottende år jeg er på forestillingsjagt til hele skolen, og dette forår er det svært, fordi budgettet er skåret ned.
Jeg har regnet ud, at der skal budgetteres 50 kroner pr. elev, uden moms og med fratrukket refusion, til teaterindkøb for en skole.
Ved Skolereformens indførelse lød båltalerne, at nu kommer der mere kultur ind på skolerne, og teatermiljøet vejrede klar morgenluft.
Teateroplevelser
Det er ikke lige det, jeg oplever, for pengene til undervisning og oplevelser forsvinder et eller andet sted, og hvad gør vi så? Jeg kan vælge nogle årgange ud, så eleverne ser teater hvert andet år; en løsning, jeg tror, vil slække interessen for scenekunst på skolen – eller jeg kan forsøge med kreative løsninger som: Kan vi få rabat, hvis vi køber flere forestillinger til samme dag?
Her får jeg det, som om jeg går tiggergang og beder teatrene og skuespillerne arbejde gratis.
Vi skal da på festival næste år
Spørgsmålet om løn bliver også vendt mod mig; Får du arbejdstid til at deltage i festivalen? Og svaret er, at det gør jeg ikke. Lønnen for arbejdet er, når jeg oplever elevernes og kollegernes glæde over teateroplevelserne fra første parket, tæt på scenekunsten, på deres skole. Og så fungerer det bare, når min familie glæder sig lige så højt som mig, til næste gang vi skal på Aprilfestival, i en ny ukendt by, et nyt sted i Danmark.
Peter Byrholt Nielsen er formidler/teaterkontaktlærer på Peder Syv Skolen i Roskilde.
