Af: Kirsten Dahl

11. december 2008

Filosofisk-scenisk ordundersøgelseseksperiment

Asterions Hus fattes ikke mod til eksperimenter. I umage enaktere gennempløjer og analyserer teatret ordet 'måske'. Med udsigt til badekåbeskænderier, romersk sorrigfulde togaklædte enker, dinglende soldater med mere bliver man scenisk fordret og intellektuelt udfordret af tekster, som umiddelbart placerer sig mellem begavet tale og det rene nonsens.

‘Måske” er meterhøje bogstaver som lyser medietjekket og reklameagtigt op på bagvæggen med bud på oversættelser. ‘Måske’ er høj musik, som blæser ud over scenekanten. ‘Måske’ er tre skuespillere, som gennemspiller de enaktere, som de der køber forestillingen har valgt ud i en buket af flere mulige. ‘Måske’ kaster ‘hvad vil I se? -valgmuligheder ud til publikum.

‘Måske’ er sceneoptræden, som snor, vrangvender, spidder, bryder ind i, bygger udenpå og ovenpå den kendte virkelighed og på i forvejen kendt dramatisk lekture. ‘Måske’ er volapyk-mimiske 2008-hverdagsmorgenscener med slåbrok, kaffe, skænderi og jalousi. Speedet teater spundet over græske dramaer og storladne togaklædte scenerier skåret over romersk læst. Det er en skuespiller som kurer fra den ene ende til den anden i en trekantet formskal mens hans fyrer en selvhøjtidelig ordflom af. Det er tre skuespillere som mundhugges om, hvad de skal fylde scenen ud med. Det er en kvinde, som danser udfordrende foran en malerisk scenografi. Det er plastikposer, som danser tvært over scenen. Det er to kvinder, en ung og en gammel, som falder i et hul for ikke nødvendigvis begge to eller nogen af dem at blive reddet af tre fugleskræmsellignende soldater, en levende som trasker ind på omvendte gulvspande og to mandsstore dukker som dinglende flankerer ham på hver side.

Dybt vand

‘Måske’ er et eksperiment. Asterions Hus er hoppet ud på dybt vand med noget anderledes nyt. De udbyder en række små enaktere, som på meget forskellig formmæssig og filosofisk vis undersøger mulige betydninger af det uudgrundelige ord ‘måske’. Køber vælger selv, hvor mange og hvilke enaktere man inden for en ramme på en forestillingstid mellem en time og halvanden vil have. Undervejs bliver publikum bedt om at vælge, hvilken version af nogle af enakterne, som man vil se (om der skal trykkes på den grønne eller røde lygte i et Storm P-apparatur som trilles ind). Og udover selve forestillingen tilbyder teatret via sin hjemmeside mange forskellige indgange til at behandle og interagere med dilemmaet ‘måske’.

Ung omdrejningshøjde

Peter Kirk har med input fra Jaques S. Matthiesen, Lotte Faarup, Lene Vestergård, Emil Hansen, Dirck Backer, Basse Dam m.fl. begået en række tekster, hvoraf flere synes at placerer sig i grænselandet mellem kompleks abstrakt tænkning og ‘det rene volapyk’. Anderledes og udfordrende i al fald.

Og på en scene som kun sparsomt møbleres springer Tilde Knudsen, Martin Ammundsen og Peter Kirk så behændigt mellem fortidstirader, nutidstale og sort snak. De bugter sig kropsligt ud af og ind i de forskellige enaktere. Og de henvender sig udfordrende og konfronterende til publikum med dette stykke abrupte og vanebrydende teater, som ret beset egentlig ikke ligger så langt fra de unges egen multitaskende og zappende måde at navigere rundt i medierne på.

Hatten af for forsøget på at komme på omdrejningshøjde med et medietilbud som udfordrer de unge. Når ‘Måske’ ikke får fem stjerner, men fire store, skyldes det altså ikke konceptet og skuespillernes udførelse, men det forhold at forestillingen ikke synes helt at have fundet sin rytme. Et flow der løfter og virker fuldstændigt overbevisende.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang