Når Esbjerg blænder op for Festival 2010 med over 100 teatre og mere end 170 forestillinger, vil der være en del nye teatre med for første gang. Der vil også være enkelte tilrejsende formidlere, som skal til april-festivalen for første gang – og for en hel del lokale børn og deres voksne vil det både være første og sidste gang, de deltager i verdens største børneteaterfestival.
Der vil selvfølgelig også være en hel del veteraner blandt såvel teaterfolk som formidlere og andre teaterinteresserede. For festivalfolket er generelt et garvet folkefærd, hvor mange har været med både 20 og 30 gange før. Men der er så vidt vides ingen, der kan matche Biba Schwoons ultimative rekord som deltager ved samtlige festivaler siden dengang i Herning i 1971. Og en særdeles aktiv en af slagsen, skal det tilføjes.
Der er helt sikkert ingen, der har set så mange forestillinger eller skrevet så mange noter om samme som Biba Schwoon under de mange festivaler. At hun også har været leder af seks af festivalerne og involveret i en række udvalg og aktiviteter med tilknytning til festivalerne, hører også med til historien.
Tysk flygtning
Biba Schwoon har via sine aktiviteter, sin gode hukommelse og de mange år centralt placeret blandt teatre, festivaler og organisationer fået en helt indlysende status som dansk børneteaters langt fra grå eminence, der altid lige kan tegne et billede af en kulturpolitisk eller organisatorisk udvikling og sætte diverse begivenheder ind i deres rette historiske sammenhæng.
Men hendes egen historie rummer nu også dramatiske elementer. Hun er således født i Berlin (19.2.1940) som datter af en tysk far og en dansk mor – begge professionelle musikere. Men da faren blev udkommanderet som soldat i Hitlers Tyskland – han døde siden i en amerikansk fangelejr efter at være vendt hjem fra Rusland og Stalingrad – lykkedes det i 1941 moren at komme ud af Tyskland og hjem til sin familie i Danmark, hvor hun trods sit tyske statsborgerskab fik opholdstilladelse.
Men sin uddannelse som koncertpianist fik hun ikke mulighed for at bruge, så den lille Biba blev punket for at tage en – helst kort – uddannelse, så hun ville kunne klare sig selv.
Efter en tresproglig korrespondentuddannelse stod den så på Teaterhistorie (senere Teatervidenskab) på Københavns Universitet.
I forbindelse med sin magisterkonferens – der i parentes aldrig er blevet færdiggjort, men ellers var blevet den første om børneteater – fulgte hun i 1971 på Det Lille Teater forestillingen ’Aldrig plads – ingen farver’ , hvor hun mødte Ray Nusselein og de kom til at danne et tæt teatermæssigt parløb omkring hans Paraplyteatret – med Biba Schwoon som dramaturg, medarbejder og sparringspartner m.v. – helt frem til Nusseleins død i 1999.
BIXEN-anmelder
Men tilbage i 1971 var hun blevet optaget i redaktionen for tidsskriftet BIXEN (der skrev om børne- og ungdomsmedier) og rejste til den første festival i Herning i november 1971 for at skrive om dansk børneteater.
Det blev til 12 superkorte anmeldelser – den allerkorteste om Fabula Teatrets ’Flyvemaskinen som tabte halen’ lyder i sin helhed:
’Mini-teater med en problematisk brug af børn, som optræder med et utilegnet mimisk sprog. I det hele taget en problematisk forestilling’ (BIXEN nr. 2).
Sådan! Dertil kom en samlende klumme om festivalen, hvori Biba Schwoon bl.a. stiller sig kritisk over for festivalens blanding af salgsarrangement og kulturel manifestation – og ikke mindst publikums sammensætning med de mange voksne:
’Det kan mærkes på en børneteaterforestilling, når halvdelen eller mere af publikum er voksne. Det kan især mærkes, når en stor del af disse voksne ikke ledsager deres barn til en fælles oplevelse, men er kommet af mere professionel interesse. Man næsten føler eksamenssituationen’, skriver Biba, der tillige er bekymret over, at de voksne styrer reaktionerne, selvom forestillingen spiller på kontakten med børnene.
DET kunne jo være skrevet til alle de efterfølgende festivaler også, og det var i øvrigt også hendes uafsluttede magisterkonferens’ hovedformål: At beskrive, hvordan børn reagerer på forestillingerne.
Det hører med, at der på den tid var en vis skepsis fra teatrene over for akademikere, der ville kigge deres fag over skuldrene, så Biba befandt sig i de første år hele tiden i en speciel midterposition med sin tilknytning til begge miljøer.
Kvalitetsdiskussioner
Men det var også fantastisk at være på festival:
»Det var en åbenbaring første gang – med de mange forestillinger, miljøet og en summen af sammenhold og kreativitet,« husker Biba, der i det hele taget ser festivalerne som en fornem manifestation af det særlige sammenhold, der hersker inden for dansk børneteater.
»Festivalerne blev jo hurtigt større og større og udviklede sig både strukturelt og indholdsmæssigt. Og det spændende med alle aktiviteterne, forestillingerne og diskussionerne er jo, at de afspejler den politiske og kunstneriske udvikling på et helt teaterområde – lige til at aflæse fra festival til festival,« siger Biba Schwoon, der bl.a. hæfter sig ved markante tidlige højdepunkter som festivalen i Holstebro i 1977 med teaterpolitiske diskussioner og året efter i Odense, hvor teatrene for første gang gik sammen og diskuterede konkrete forestillinger, aldersgrupper, teatersyn, kvalitetskriterier osv. på en måde, der rent kollegialt skulle gøre alle teatrene bedre og mere bevidste om det teater, de lavede.
»Det at man vidste, at man kunne komme til en festival, hvor man var sammen og der var sat tid af til aktiviteter og diskussioner om det at lave teater, var jo lige så vigtigt som at spille forestillinger i den periode. Først var det helt lukkede og forudplanlagte seminarer for medlemmer af BørneTeaterSammenslutningen, men siden dannede de jo baggrund for åbne arrangementer, hvor man også inviterede formidlere m.fl. til diskussioner,« siger Biba, der selv har siddet i BTS’ såkaldte kvalitetsudvalg i hele den næsten 20-årige periode, det blev brugt som udrykningshold, når et teater havde brug for kvalificeret kritik af sine forestillinger og sit hele virke.
Og i øvrigt bestod af skiftende besætninger med alment anerkendte dramaturger, dramatikere, spillere, instruktører og administratorer fra børneteaterområdet. Og altid Biba Schwoon…
Lortelister
Også helt personligt er Biba Schwoon blevet brugt som ’tilkalde-dramaturg’ af rigtig mange teatre, når en forestilling skulle klargøres op til en premiere – og en festival. Hvor den jo skal til eksamen hos kolleger og arrangører.
Og ligesom april-festivalerne er vigtige for teatrene som udstillingsvindue og salgmesse, er de også uundværlige, hvis man skal følge tendenser og udvikling på et område, hvor forestillingerne så ofte spilles i lukkede systemer i form af skoler, institutioner m.v.
Og altid handler det selvfølgelig om kvalitet. Og om arrangørernes evne til at skille det gode fra det dårlige.
DET har teaterfolket altid haft en mening om. Biba Schwoon erindrer således nogle år tilbage i 1980’erne, hvor en selvbestaltet gruppe af kvalitetsbevidste børneteaterfolk lavede såkaldte ’lortelister’ over festivalernes absolutte bundskrabere.
»Og forfærdelsen kendte næsten ingen grænser, da det forud for festivalen på Bornholm i 1984 viste sig, at de fleste af øens institutioner ønskede at få en bundskraber af en forestilling med søde lyserøde kaniner frem for mere gedigne kunstværker. Her blev man ekstra opmærksom på, hvordan pædagoger og lærere rent faktisk valgte forestillinger, og det førte til et ønske om dygtiggørelse af køberne,« fortæller Biba om en udvikling, der ledte til, at den første brugerkonference blev en realitet året efter ved festivalen i Helsingør i 1985.
En stor festival
Begge festivaler hører i øvrigt til dem, som hun selv stod i spidsen for seks-syv år i 1980’erne i sin egenskab af sekretariatsleder på Teatercentrum.
»I de år var Teatercentrum og BørneTeaterSammenslutningen næsten uløseligt forbundet omkring udviklingen af såvel festivalen som kvalitetsarbejde, diskussioner om adgangskrav osv.,« siger Biba, der har set den årlige april-festival vokse sig større år for år.
»Jeg er helt for, at det skal være en stor festival – og at der gøres så meget som muligt for, at rammerne er i orden. Men der er – som Teatercentrum har gjort opmærksom på i en del år – grænser for, hvor meget man kan få formidlerne til at tage rundt på en stor festival med langt mellem de enkelte spillesteder, og derfor er det skidt for både de nye teatre og formidlerne, at det ikke kan lade sig gøre at afvikle festivalerne på et mere begrænset område.«
Mere politiseren
Men i øvrigt glæder Biba Schwoon sig over et generelt stigende kunstnerisk niveau på festivalerne, hvor man til stadighed kan spotte noget nyt og spændende.
»Men fokus har ændret sig fra det spontane og udviklende og den stadige eksperimenteren med måden at være sammen med børnene på. Hvilket vel skyldes de begrænsninger, som sammensuriet af teatrenes økonomi og festivalens betingelser lægger på teatrenes handlefrihed,« mener Biba, der også savner de tider, hvor såvel festivalerne som BørneTeaterSammenslutningen var et mere aktivt kulturpolitisk redskab.
»Begge steder foregår der stadig et meget kvalificeret arbejde. Men det kniber med den reelle teaterpolitiske indflydelse, som man i hvert fald tidligere bildte sig ind, at man havde omkring teaterlov, refusion, RBOT-ordning, bloktilskud osv,« siger Biba, der efterlyser flere diskussioner om teatrenes betingelser og muligheder for at lave ordentligt teater, men samtidig erkender, at der er sket en vis afdæmpende forbrødring mellem støttegivere, producenter og aftagere.
Klar til nr. 40
Efter tiden på Teatercentrum har Biba været fast repræsenteret på festivalerne i sin egenskab af bl.a. medlem af BørneTeaterSammenslutningens kvalitetsudvalg (der blev nedlagt af BTS’ bestyrelse i 2008), bestyrelsesmedlem i Dramatikerforbundet, dramatiker, deltidsdramaturg i Paraplyteatret osv. osv. – og altid at finde i centrum for diskussioner, seminarer og andre arrangementer, hvor hun på mirakuløs vis ALTID ender som den sidste på talerlisten, hvorefter hun sammenfatter og runder af med velvalgte og fremadskuende ord.
Og når Festival 2010 går i gang i Esbjerg fra 11-18. april vil man selvfølgelig finde Biba Schwoon til forestillingerne – bevæbnet med notesblokken – og til diskussionerne og til sammenkomsterne og de tilfældige møder, der er en vigtig del af festivallivet, hvor teaterfolket kan snakke fag og hygge sig.
Hendes festival nummer 40….
Læs mere om Festival 2010 på
www.teatercentrum.dk/festival
