Horsens Børneteaterfestival fremstod i en lidt anderledes udgave, da den 23. udgave blev afviklet i weekenden 19.-21. september.
Mange af de store og kendte børneteatre var fraværende som følge af konflikten mellem Horsens Kommune og teatre fra BørneTeaterSammenslutningen (BTS) – hvor sidstnævnte har mistet den historiske ret til, at alle organisationens teatre kan deltage, mens arrangørerne ikke længere mener, at det er muligt at huse et stigende antal BTS-teatre og som led i en slankere version af festivalen har ønsket suverænt at bestemme, hvem der kan deltage.
Udover således at etablere en censureret festival, har det bl.a. vakt vrede blandt flere BTS-teatre, at man kunne risikere at få et afslag efter først at skulle ansøge om at spille gratis – mens andre har svaret igen ved at kræve betaling for forestillingerne for at møde op…
Der hviler således ikke den helt store forsoning over arrangementet, men BTS har som organisation ikke søgt at diktere en boykot, hvorfor der trods alt deltog over en halv snes BTS-teatre i Horsens.
Og spillet børneteater blev der i Horsens denne weekend – og som følge af det noget decimerede program var der fyldt ekstra godt op med tilskuere ved de fleste af weekendens forestillinger.
Og meget var ved det gamle, inkl. larmende mobiltelefoner, grædende børn (også under de anbefalede aldersgrænser ved småbørnsforestillingerne) og enkelte børneteateroplevelser under rimeligt niveau. Dertil kom en til lejligheden aldersnedsat og forkortet udgave af Dejan Dukovskis barske krigsdrama ‘Som brødre’, der spillede i april-maj sidste år på Teater Plan-B med Dejan Cukic og Mads Wille, men nu kunne opleves af to nyuddannede skuespillere fra Odense Teaters Elevskole, der vist mest brugte forestillingen til at bekræfte sig selv. Således fik man både fysisk og mental onani på scenen i Horsens…
Censureret festival
De adspurgte formidleres reaktion på konflikten mellem teatre og arrangører var ganske blandet, men vagthavende på festivalens nyetablerede formidlercafe fornemmede til gengæld ikke, at fremmødet var væsentligt forskelligt fra de foregående år.
I selve den strukturelle organisering af festivalen udgør dog ikke mindst det nye dramaturgiat, der udvælger festivalens deltagende teatre og forestillinger, en stor forskel.
Med Bodil Alling (teaterleder og skuespiller i Gruppe 38), i spidsen for en tremandsgruppe, der desuden består af Folmer Kristensen (skuespiller i bl.a. Teatret) og Henrik Gadegaard (tidl. administrator på Det lille Turneteater – nu Århus Festuge) – har festivalen i Horsens slet og ret forvandlet sig til en censureret festival. De tre er udpeget af festivalen for to år, men får sandsynligvis et år ekstra for at få løbet det nye system i gang.
børneteateravisen.dk spurgte under festivalen Bodil Alling, hvad dramaturgiatet egentlig har foretaget sig – udover at være blevet en slags selvbestaltede gidsler i en organisatorisk konflikt.
»Man har jo ligesom bestemt, at vi ved noget om børneteater! Derfor har vi bl.a. brugt tiden til finde fælles fodslag og definere en kvalitetsvurdering. Vi har desuden set mange forestillinger, kontaktet teatre – og vi har uddelt wildcards til teatre/forestillinger, som vi ikke har nået at se, men som vi via kontakter og anbefalinger har ladet deltage i festivalen,« siger Bodil Alling, der erkender, at dramaturgiatet fik en noget ændret arbejdsgang, da en masse BTS-teatre trak sig eller undlod at tilmelde sig festivalen.
Betaling for EN forestilling
Hun mener, at en reorganiseret festival i mindre format bør kunne bære 30-35 teatre, men at 2008-udgaven fik færre deltagere, fordi dramaturgiatet ikke kunne garantere for flere det første år for ikke at sænke niveauet.
»Men vi ved godt, at enkelte formidlere har undladt at møde frem, fordi de ud fra programmet kunne se, at der var for lidt nyt for dem. Men vi ved også, at Horsens Kommune har gjort en ekstra indsats for at få fat i andre/nye formidlere. Og myten om, at ‘Horsens ikke sælger’ mener vi er forkert. Vores fornemmelse er, at mange formidlere SER forestillingerne i Horsens, men måske først bestiller det efterfølgende forår. Vi har dog planer om at lave en egentlig undersøgelse via spørgeskemaer til de formidlere, der fremover tilmelder sig festivalen i Horsens.«
Og dramaturgiatet har i øvrigt allerede tænkt tanker om, hvordan Horsens kunne etablere festivalen på en helt ny måde. Så at sige bryde med samtlige indgroede traditioner og forventninger.
Ideen er, at festivalen inviterer et udvalgt antal teatre og betaler fuld pris for EN forestilling fra hvert teater– i princippet den forestilling, som er et gratis kulturtilbud til borgene i Horsens – Man stiller så simpelthen et lokale til rådighed, som teatret kan spille forestillingen i – og teatret bliver så tilbudt at spille yderligere et antal (1-3) forestillinger for opkøbere – (men altså for egen regning – da det så er i salgsøjemed og i teatrets egen interesse). Festivalen vil så prøve at sikre såvel formidlere som lokalt publikum til forestillingerne.
»Horsens arbejder fortsat med at opgradere køberfeltet og lægger arbejdskraft, lokaler, hjælpere og by til denne kulturbegivenhed.
Økonomisk indebærer det naturligvis, at de deltagende ikke længere modtager de nuværende tilskud (1000 pr. teater, gratis frokost, fest osv.) da en stor del af økonomien på denne måde vil blive brugt til direkte køb.
Det kan ses som en form for imødekommenhed over for de BTS-teatre, der har erklæret, at når Horsens Børneteaterfestival ikke længere er et BTS-privilegeret anliggende, vil man også have betaling for at møde op med forestillinger,« lyder det fra Bodil Alling.
‘Det tager tid at omdefinere en festival’
Men der er altså ikke tale om fuld betaling for alle forestillinger, og om det vil kunne bringe den nuværende konflikt mellem festivalen og BTS-teatre til ophør, vides selvsagt ikke. Og så skal kommunen i øvrigt lige have regnet på tal og økonomi for festivalen, der p.t. har et budget på ca. 760.000 kroner, hvoraf Kulturministeriet refunder halvdelen efter refusionsordningen…
Denne model er indtil videre kun dramaturgiatets ideer – og dermed ikke nødvendigvis Horsens Kommunes ønske, men Bodil Alling, hvis teater selv er medlem af BørneTeaterSammenslutningen, forstår i øvrigt ikke de moralske kvababbelser omkring Horsens-festivalen.
»BTS og Horsens Kommune (festivalarrangørerne) har holdt møder og hørt hinandens ideer og indsigelser om og mod de forandringer, der er tale om, og Horsens har derefter truffet sine nuværende beslutninger om, hvordan de ønsker at afvikle festivalen. Da det ikke længere er et samarbejde mellem lige netop BTS og Horsens, ja, så er det vel en naturlig måde at afvikle og starte forfra under en anden overskrift.
Det tager tid og øvelse at omdefinere så stor en begivenhed, og festivalen er ikke faldet i hak endnu – men det gør den,« lyder det med stor overbevisning fra Alling.
Hun kalder både april- og Horsens-festivalen for både en kulturmanifestation og egentlige salgsmesse, hvor forskellen i april er, at man er forpligtet til at være med i otte dage for at spille to forestillinger, hvoraf den ene primært er for kolleger og lokale, mens opkøberne har svært ved at skaffe sig adgang…
»Begge festivaler er en dårlig forretning, hvis man ser isoleret på teatrenes udgifter ved deltagelse,« siger Bodil Alling.
»Men det er vigtigt både at manifestere børneteatret og sælge det – og der er ikke mange muligheder for et salgsvindue, så det er smask-ærgerligt at spænde ben for dem, der er.«
Kampen om formidlerne
Mens Bodil Alling ikke giver så meget for konflikten og dens indhold, ser hun et mere presserende problem for begge festivaler – og hele salgsstrukturen som sådan: Nemlig at det bliver stadig vanskeligere at skaffe formidlere til festivalerne. Dels pga. ændret økonomi i kommunerne, dels fordi mange formidlere er ved at forlade deres tillidsposter. Det efterlader kommunale forvaltninger, der kigger i Den Røde Brochure og bestiller ind – men aldrig når at se forestillingerne før købet.
Men Bodil Alling mener, at der fortsat er behov for en massiv dialog mellem producenter og opkøbere, så man sikrer, at det er det kvalitetsmæssigt acceptable børneteater, der indkøbes.
Som led i den ‘læringsproces’ sørger Allings teater, Gruppe 38, i eget regi for at lave en plan for kontaktlærerne fra skoler i Århus til Horsens, så de ser noget ordentligt og forskelligt. Siden inviterer teatret til et lille arrangement, hvor man diskuterer forestillinger og teaterkøb.
»Det er et sejt træk, og vi har så langt fra alle kommunens over 50 kontaktlærere som deltagere, men det er et arbejde, som skal gøres – og vi synes også, at det nytter,« siger Bodil Alling
I festivalkommunen Horsens anmelder de lokale kontaktlærere/formidlere selv forestillinger – og disse papirer sendes rundt til alle 22 af slagsen. Andre steder i landet fungerer de kommunale intranet som fora for erfaringsudveksling, men Bodil Alling pointerer, at det er vigtigt, at teaterfolk og teaterfaglige kompetencer er med i kvalitetsdiskussionerne…
Og således motiveret kunne man drage videre i festivalen. Hvor der blev diskuteret livligt efter forestillingerne, og det kunne konstateres, at formidlere og teaterfolk også indbyrdes er rørende enige om at være uenige om, hvad der egentlig er godt børneteater.
Pris til Mette fra My
Den årlige pris gik dog til uomtvisteligt lødig og engageret teaterkunstudøvelse. Lørdag aften kunne Mette Rosleff således glæde sig over Horsens Børneteaterpris 2008, inkl. 25.000 kroner, blomster og pæne ord fra borgmester Jan Trøjborg,
I motivationen blev der således lagt væk på hendes særlige talent for teater for de helt små, hvor hun med fast nænsomhed tager fat på livshistorier og fører de små publikummer ind i smukke og æstetiske rammer.
Mette Rosleff etablerede sit Teater My i 2001. Det har base i Århus, men fungerer som et opsøgende teater, der har til formål at ‘introducere det yngste publikum for teatrets magi gennem et poetisk og billedrigt sprog i en rytme tilpasset den lave aldersgruppe’, som der står på teatrets hjemmeside.
I Horsens deltog Mette Rosleff og Teater My med forestillingen ‘Himmelsange’, der er produceret i samarbejde med Teater Refleksion – og bliver anmeldt her på portalen i nær fremtid…
(Læs også artiklen ‘På konfrontationskurs’ her på sitet)
