Alle Danmarks p.t. 33. egnsteatre har udløb af deres nuværende kontrakter med værtskommune og stat for 2017-20, og derfor er der rundt omkring forhandlinger om den kommende periode 2021-24.
Men allerede nu står det klart, at mindst to af de nuværende egnsteatre lukker med årets udgang: Carte Blanche i Viborg Kommune og Undergrunden i Furesø Kommune.
Carte Blanches leder, Sara Topsøe-Jensen, meldte allerede offentligt ud i april sidste år – i forbindelse med en igangværende og i øvrigt positiv evaluering fra Statens Kunstfond – at teatret og kommunen efterhånden stod så langt fra hinanden kulturpolitisk og teatermæssigt, at hun forlods droppede forhandlinger om en ny egnsteateraftale (se artiklen: 'Carte Blanche stopper som egnsteater').
Undergrundens ønske om og muligheder for at fortsætte som egnsteater for en tredje periode blev nedstemt 29. januar af et stort flertal i byrådet i Furesø Kommune – efter at det ellers faste støtteparti, Socialdemokratiet, valgte at ændre kurs. Også her blev en – i øvrigt ret negativ – evaluering fra Statens Kunstfond inddraget som argumentation i processen, men denne viste sig tilsyneladende så faktuel fejlbehæftet, at det ikke længere er muligt at studere den på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside (se artiklen: 'Undergrunden ved afgrunden').
(Sidste: Slots- og Kulturstyrelsen oplyser i en mail 7.2., at linket til evalueringen nu atter er aktiviteret…)
Thy Teater i farezonen?
Et tredje scenarie udspiller sig helt aktuelt i Thisted Kommune, hvor Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget (EAKU) efter et møde midt i januar indstillede til kommunalbestyrelsen, at egnsteateraftalen med Thy Teater ikke skulle forlænges. Punktet blev dog taget af dagsordenen på kommunalbestyrelsens møde 28. januar, hvor man derefter med 26 stemmer ud af 27 besluttede at sende sagen tilbage til EAUK for at undersøge om Thy Teater trods alt har en fremtid som egnsteater eller måske i stedet alene som producerende og gæstespillende teaterhus på kommunal støtte.
'Det ser ikke for godt ud med de to på hinanden følgende evalueringer. Samtidig synes vi, at der måske skal ske noget nyt på teatersiden i Thisted Kommune', lød det fra Niels Jørgen Pedersen (V), formand for EAKU, i Nordjyske.dk.
Udvalgets indstilling om lukning refererede bl.a. til, at Thy Teater i august 2019 for anden gang i træk modtog en kritisk evaluering fra Statens Kunstfond med den overordnede vurdering, 'at det kunstneriske kvalitetsniveau på Thy Teaters egenproduktioner samlet set ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatre i Danmark, og at Thy Teater dermed ikke lever op til gældende egnsteateraftale og Bekendtgørelse for egnsteatres krav'.
Evalueringen konkluderer også, at Thy Teater mangler en reel kunstnerisk vision, men anerkender samtidig, at teatret er et aktivt hus med mange besøgende og et alsidigt gæstespilsprogram, men ikke formår at opfylde et egnsteaters kerneopgave som producerende teater.
Evalueringer betyder noget
Mens evalueringsprocessen i Viborg synes at have været en medvirkende øjenåbner for Carte Blanche, har en negativ evalueringsrapport fra Statens Kunstfond været en slags bisidder omkring situationen for Undergrunden og Thy Teater, uden at det nødvendigvis har været eller bliver endeligt bestemmende for udfaldet.
Men ovenstående fortæller også, at disse evalueringer bliver taget meget alvorligt både hos egnsteater og værtskommune – hvad de også bør, idet hver rapport udover en særdeles fyldig og grundig beskrivelse af forhold og aktiviteter for det enkelte egnsteater indeholder en konklusion omkring forlængelse af egnsteaterkontrakten. Ofte bundet op omkring anbefalinger til, hvordan teatret kan leve bedre op til formelle krav og egne planer og udvikling.
Alle evalueringer sker på baggrund af dataindsamling i form af årsrapporter, presseklip, teaterprogrammer mv. samt interviews med teaterledelse, bestyrelse og repræsentanter fra værtskommunen, ligesom besøg på teatret, overværelse af forestillinger m.v. indgår i arbejdet.
En fagligt velfunderet evaluering kan således både bruges af teatret som trædesten til en bedre aftale og sammen med værtskommunen også til en fælles indsats for forbedring og udvikling af egnsteatret.
Selvom visse evalueringer kan være ubehagelig læsning for såvel egnsteater som værtskommune, er det uhyre sjældent, at der decideret lægges op at lukke et egnsteater pga. manglende evne/vilje til at leve op til aftaler og bekendtgørelse.
Og ikke mindst at Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS), der er tilsynsførende statslig myndighed for landets egnsteatre (og små storbyteatre) og udpeger de enkelte fagpersoner til varetagelse af evalueringerne, rent faktisk følger en sådan anbefaling helt til dørs.
Det er kun sket for Ishøj Teater i 2011, hvor teatret blev frataget status som refusionsstøttet egnsteater, men siden efter en omfattende organisatorisk og kunstnerisk oprustning kom tilbage som velfungerende egnsteater fra 2013 (se artiklen 'Ishøj Teater i modvind').
Faglighed i flere udgaver
Aktuelt for 2019 har årets 21 evalueringer med konklusioner og forslag til forbedringer mv. bevæget sig fra udelt begejstring og behagelig tilfredshed over løftede pegefingre og til enkelte direkte negative vurderinger. Som eksempelvis ovenævnte Thy Teater. Og også Hamlet Scenen i Helsingør, hvor en ganske negativ konklusion samtidig udstiller et fagligt dilemma:
For hvor Hamlet Scenens evaluering fra 2014 (Nicole M. Langkilde) konkluderer, at teatret lever fuldt op til målene i egnsteateraftalen og det anbefales, at Helsingør Kommune viderefører egnsteateraftalen, når evalueringen fra 2019 (Rasmus Adrian) frem til den diametralt modsatte konklusion; at Hamlet Scenen nu 'IKKE lever op til den gældende egnsteateraftale eller til lovgivningen for egnsteaterområdet' og bør overveje en forandringsproces og reorganisering – afsluttende med den lakoniske opfordring til, 'at processen vedr. forhandling om indhold i egnsteateraftalen for den kommende periode 2021-2024 er en god anledning for Helsingør Kommune og Hamletscenen til at fastsætte hensigtsmæssige rammer for teatrets evt. fremtidige virksomhed som egnsteater'.
Det er selvfølgelig problematisk – men heldigvis også ganske sjældent – med to så modsatrettede konklusioner for samme teater over en periode på blot fem år. Den slags gør det både svært for det enkelte teater og dets værtskommune at navigere fra evaluering til evaluering. Og skaber tvivl om evalueringernes objektive værdi..
Det var også emnet for et møde med egnsteatrene i deres organisation Dansk Teater i november 2019 om de seneste evalueringer: Man ser fordele i, at de repræsenterer sparring om udvikling, armslængde overfor kommunen m.v., men også at evaluatorernes kompetencer er for svingende og at der optræder for mange faktuelle fejl, bl.a. fordi det ikke er standard, at teatrene får evalueringen til gennemsyn og kan påvise og rette disse fejl.
Et lokalt samlingspunkt
Hvor mange egnsteatre, der eksisterer i Danmark fra 2021-24, vides først endeligt ved dette års udgang. Der kan falde flere end de to nævnte fra, men også komme nye til: Helt konkret arbejdes der med TeaterTaskens Karen Nielsen som primus motor således ihærdig på at oprette et egnsteater i Frederikssund med start fra 2021(se note).
Det samlede antal egnsteatre betyder også noget for det enkelte egnsteaters statsfusionsprocent og dermed værtskommunens andel af det samlede budget, idet staten før hver ny fireårig egnsteaterperiode afsætter et finanslovbestemt rammebeløb, der fordeles blandt alle teatrene.
Egnsteatrene er et vigtigt kulturelt samlingspunkt i værtskommunerne, hvilket også fremgik af en diger rapport fra 2016, hvor man havde samlet otte års evalueringer af landets 33 egnsteatre. Her var den overordnede konklusion, at egnsteatrene viser et højt fagligt og kunstnerisk niveau, som også kommer lokalsamfundene til gode.
Sammenfatningen peger dog også på en række strukturelle og produktionsmæssige udfordringer og præsenterer forslag til, hvordan det regionale scenekunstliv i fremtiden kan kvalitetsudvikles gennem evalueringspraksis (se artiklen 'Danmarks egnsteatre har høj kvalitet – og udfordringer')
De aktuelle evalueringer fra 2019 – samt en række andre fra 2013-2018 – ligger til almen granskning på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og kan anbefales som spændende læsning for alle, der interesserer sig for de enkelte egnsteatre og selve egnsteaterkonceptet, der er et af de mest succesrige teaterlovstiltag overhovedet (se link m.v. i faktaboks).
