Af: Kirsten Dahl

9. oktober 2014

Et strejf af trøstesløst gadebørneliv

Scenen er sat til fremvisning af gadebørns trøstesløse liv. Med limrus og rå ensomhedsfyldt overlevelse. Men 'Empty Steps' savner substans og nuancer på trods af de fine dansefærdigheder og de gode budskabsintentioner.

Toto, Juaintio, Anita, Rashid og Alf. Med en fed kridtstreg mejsles navnene op på husmuren. Og vi er ikke i tvivl. Det her skal forestille at være navnene på gadebørn, som er bukket under. Som ikke længere har kunnet klare et liv på samfundets bund med snifferi, slagsmål og trøstesløshed af al slags.

GLiMT vil gøre sit publikum opmærksomme på den nød og elendighed, som mange gadebørn verden over lever i. Et vigtigt og sympatisk projekt.

Evnerne til at danse har Camila Sarrazin og Lars Gregersen også. De kan smidigt klatre koreografisk dansant på vægge og snurre rundt på asfalt og gulve.

Nogle udmærkede ideer til iscenesættelse har Camila Sarrazin også. Ideer til hvordan man kan spejle den trøstesløshed og det armod, som er kendetegnende for gadebørns liv. Publikum sidder for eksempel på beskidt tøj lukket inde i store transparente plastikposer.

Camila Sarrazin og Lars Gregersen begraver sig i og kaster rundt med genbrugstøj, og de bruger det undervejs til at skitsere en mistet menneskelig relation. Breder bukser og trøjer ud på gulvet som for at genmale venner. Løfter tøj op og danser og kæmper med det som udtryk for at de tænker tilbage på eller fortæller os om dem, de er, og deres situation som henvist til et ikke-liv. De inhalerer lim og agerer efterfølgende skæve og stive. Grokkede eksistenser som ikke magter medmennesket og nærmest heller ikke sig selv.

Savner fylde og ballast

Vi er på slagsmålets holdeplads. Her hvor man kun tænker på sit eget næste fiks. Her hvor man slår på tæven i forsøg på at værne sig selv. En em af trøstesløshed breder sig. Det her er ødelæggelse og misvækst. Det mærker vi som publikum ganske klart.

Der er med andre ord udmærkede takter i Glimt's 'Empty Steps', men der mangler også noget. Nogle flere nuancer. Nogle flere og mere komplekse forløb. Noget som kan fylde udtrykket, så det bliver mere mærkbart intenst og overbevisende berørende. Noget af den fylde og substans som Saga Dance Art Collective Productions 'Paolo & Money', som også skildrer gadebørns liv, har.

Det er ofte og også her fascinerende, med hvor få midler man kan få en stemning af noget bestemt frem. Her er der blot ikke nok ingredienser til at løfte en hel forestilling op på et højt scenekunst-oplevelsesniveau.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.