Skal man dømme efter tilstrømningen torsdag formiddag, hvor den officielle indvielse af ZeBU fandt sted, går det lille storbyteater en stor fremtid i møde. For der var fyldt med børn på de første fem-fem rækker, voksne i hobetal på de efterfølgende – og stående gratulanter langs væggene, da ZeBU tog det nyrenoverede domicil i det tidligere Røde Kro Teater på Amager i anvendelse.
Væk er både serveringsteater og plydssæder – og ind rykker det nu tidligere statsensemble, der har benyttet lejligheden til et navneskifte fra Corona La Balance til ZeBU (kreativ forkortelse for Scenekunst for børn og unge) for på den måde også at markere fornyelsen i teatret. Endnu engang.
For det hele startede jo for efterhånden seks år siden, da Theater La Balance og Corona Danseteater gik sammen og blev til statsensemblet for børneteater, og netop historien om de to teatre, der fandt sammen om at lave stor kunst for små mennesker, var temaet for bestyrelsesformand Bjørn Lense-Møllers åbningstale, der helt i teatrets ånd og åbningseventen med H.C. Andersen-eventyr blev afleveret som en lille opbyggelig fortælling om et lykkeligt ægteskab.
Lense-Møller sluttede dog af med lidt faktaoplysninger om teatrets nye navn og betydning: En Zebu er jo også en hellig ko i Indien, hvor den tager for sig af grøntsagerne i boder og gader, og den må hverken jages væk, spises eller køres ned. Så det er jo nærmest ‘genialsk’, som HCA ville have sagt: Med en Zebu som logo og skytsengel er der dømt fri fodring og forbud mod at blive slagtet!
Det lyder unægtelig som to gode bud på teatrets overlevelse…
Klar til Amager – og hele verden
Efter at en af teatrets økonomiske velyndere, Michael Metz Mørch fra Bikubenfonden, også lige havde været på scenen og sammen med børnene udråbt tre rungende Zebuuu’er for teatret (!), tog storbyteaterværten, Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), sin tur på de skrå brædder – hvor hun helt fint holdt balancen og klogeligt undlod at tale om økonomi, men dog alligevel udtrykte håb om, at det VILLE være muligt at slagte nogle hellige køer i kunstens (men måske ikke økonomiens?) navn. Indtil videre har ZeBU dog tre millioner kroner årligt i bystøtte frem til 31. dcember 2012 – samt 2,6 mio.kr. de næste to sæsoner fra Scenekunstudvalget til brug for turneliv m.v.
Men Allerslev – der som småbørnsmor til to selv havde publikummer på rede hånd, om end sygemeldte på dagen – kunne herefter erklære ZeBU for åben og klar til at blive præsenteret for Amager, København, Danmark og verden…
Andersen i sit es
Og så var det ellers tid til at sætte fut i det førte af de mange af de 157 eventyr, som man håber at kunne præsentere i løbet af de tre dages åbningsevent.
Til den ende havde man indforskrevet HCA selv – i skikkelse af den over to meter høje Jens Chr. Holland, der havde både næse og – i hvert fald ved denne lejlighed – skabagtig adfærd til fælles med den store eventyrfortæller.
Han var passende ledsaget af en sand hoben børn fra 2. klasse på Christianshavns Døtreskole, der siden fik scenedebut som læsekor, efter at Holland, Allerslev og Mørch havde taget hver sin tekstbid af ‘Fyrtøjet’. Efter børnenes tour de force var det skuespillerne David Owe og Maria Askehave, der sluttede ‘Fyrtøjet’ af.
Og næh – det var ikke tid til drinks og madhapser i den nydesignede foyer endnu: Først skulle endnu et HCA-eventyr præsenteres.
Eventyrmager Andersen har nemlig haft en stor plads hos Theater La Balance og siden Corona La Balance – og vil givet få det også hos ZeBU. Kunstnerisk leder Marc van der Velden, der også excellerer i instruktion og manuskripter, har allerede dramatiseret en lang række Andersen-eventyr. Til ros og Reumert-priser. Og i finurlige og originale adapteringer, der har gjort HCA’s eventyr moderne og tilgængelige, for på åbningsdagen lader det sig jo ikke skjule, at hans sprog med mange gammeldags udtryk og svære sætningskonstruktioner ikke går direkte ind på harddisken hos nutidens børn.
Fra tale til teater
Netop derfor var det så skønt illustrativt at se, hvordan teater kan så meget mere end det talte ord. Efter den mixede oplæsning af ‘Fyrtårnet’ og en sprogrig indledning på ‘Lille Claus og Store Claus’ (hvor Marc van der Velden nåede omkring 6-7 forskellige sprog for lige at illustrere Andersens globale approach) tog Martin Ammundsen nemlig over og opførte resten af sidstnævnte eventyr i den dramatiserede udgave, som Asterions Hus er leveringsdygtig i.
Og straks levede de mange rækker børn (og de voksne bagved) med på en helt anden måde. Andersen blev levende.
Og således blev det på den mest eventyrlige (!) måde fastslået, at Andersen er god, men at børneteater er bedre…
Der er gratis eventyr dagen lang (se programmet på www.corona-la-balance.dk
) hos ZeBU også fredag og lørdag – inden teatrets eget nye (erhvervs)eventyr for alvor går i gang.