Af: Carsten Jensen

22. januar 2010

Et nyt eventyr kan begynde

Med H.C. Andersen i centrum i tekster og taler og teater blev det lille storbyteater ZeBU på Amager officielt indviet torsdag. Dermed kan Corona La Balance med nyt navn, nyt teater og ny status starte et nyt kapitel i fusionsteatrets historie.

Skal man dømme efter tilstrømningen torsdag formiddag, hvor den officielle indvielse af ZeBU fandt sted, går det lille storbyteater en stor fremtid i møde. For der var fyldt med børn på de første fem-fem rækker, voksne i hobetal på de efterfølgende – og stående gratulanter langs væggene, da ZeBU tog det nyrenoverede domicil i det tidligere Røde Kro Teater på Amager i anvendelse.

Væk er både serveringsteater og plydssæder – og ind rykker det nu tidligere statsensemble, der har benyttet lejligheden til et navneskifte fra Corona La Balance til ZeBU (kreativ forkortelse for Scenekunst for børn og unge) for på den måde også at markere fornyelsen i teatret. Endnu engang.

For det hele startede jo for efterhånden seks år siden, da Theater La Balance og Corona Danseteater gik sammen og blev til statsensemblet for børneteater, og netop historien om de to teatre, der fandt sammen om at lave stor kunst for små mennesker, var temaet for bestyrelsesformand Bjørn Lense-Møllers åbningstale, der helt i teatrets ånd og åbningseventen med H.C. Andersen-eventyr blev afleveret som en lille opbyggelig fortælling om et lykkeligt ægteskab.

Lense-Møller sluttede dog af med lidt faktaoplysninger om teatrets nye navn og betydning: En Zebu er jo også en hellig ko i Indien, hvor den tager for sig af grøntsagerne i boder og gader, og den må hverken jages væk, spises eller køres ned. Så det er jo nærmest ‘genialsk’, som HCA ville have sagt: Med en Zebu som logo og skytsengel er der dømt fri fodring og forbud mod at blive slagtet!

Det lyder unægtelig som to gode bud på teatrets overlevelse…

Klar til Amager – og hele verden

Efter at en af teatrets økonomiske velyndere, Michael Metz Mørch fra Bikubenfonden, også lige havde været på scenen og sammen med børnene udråbt tre rungende Zebuuu’er for teatret (!), tog storbyteaterværten, Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), sin tur på de skrå brædder – hvor hun helt fint holdt balancen og klogeligt undlod at tale om økonomi, men dog alligevel udtrykte håb om, at det VILLE være muligt at slagte nogle hellige køer i kunstens (men måske ikke økonomiens?) navn. Indtil videre har ZeBU dog tre millioner kroner årligt i bystøtte frem til 31. dcember 2012 – samt 2,6 mio.kr. de næste to sæsoner fra Scenekunstudvalget til brug for turneliv m.v.

Men Allerslev – der som småbørnsmor til to selv havde publikummer på rede hånd, om end sygemeldte på dagen – kunne herefter erklære ZeBU for åben og klar til at blive præsenteret for Amager, København, Danmark og verden…

Andersen i sit es

Og så var det ellers tid til at sætte fut i det førte af de mange af de 157 eventyr, som man håber at kunne præsentere i løbet af de tre dages åbningsevent.

Til den ende havde man indforskrevet HCA selv – i skikkelse af den over to meter høje Jens Chr. Holland, der havde både næse og – i hvert fald ved denne lejlighed – skabagtig adfærd til fælles med den store eventyrfortæller.
Han var passende ledsaget af en sand hoben børn fra 2. klasse på Christianshavns Døtreskole, der siden fik scenedebut som læsekor, efter at Holland, Allerslev og Mørch havde taget hver sin tekstbid af ‘Fyrtøjet’. Efter børnenes tour de force var det skuespillerne David Owe og Maria Askehave, der sluttede ‘Fyrtøjet’ af.

Og næh – det var ikke tid til drinks og madhapser i den nydesignede foyer endnu: Først skulle endnu et HCA-eventyr præsenteres.

Eventyrmager Andersen har nemlig haft en stor plads hos Theater La Balance og siden Corona La Balance – og vil givet få det også hos ZeBU. Kunstnerisk leder Marc van der Velden, der også excellerer i instruktion og manuskripter, har allerede dramatiseret en lang række Andersen-eventyr. Til ros og Reumert-priser. Og i finurlige og originale adapteringer, der har gjort HCA’s eventyr moderne og tilgængelige, for på åbningsdagen lader det sig jo ikke skjule, at hans sprog med mange gammeldags udtryk og svære sætningskonstruktioner ikke går direkte ind på harddisken hos nutidens børn.

Fra tale til teater

Netop derfor var det så skønt illustrativt at se, hvordan teater kan så meget mere end det talte ord. Efter den mixede oplæsning af ‘Fyrtårnet’ og en sprogrig indledning på ‘Lille Claus og Store Claus’ (hvor Marc van der Velden nåede omkring 6-7 forskellige sprog for lige at illustrere Andersens globale approach) tog Martin Ammundsen nemlig over og opførte resten af sidstnævnte eventyr i den dramatiserede udgave, som Asterions Hus er leveringsdygtig i.
Og straks levede de mange rækker børn (og de voksne bagved) med på en helt anden måde. Andersen blev levende.

Og således blev det på den mest eventyrlige (!) måde fastslået, at Andersen er god, men at børneteater er bedre…
Der er gratis eventyr dagen lang (se programmet på www.corona-la-balance.dk
) hos ZeBU også fredag og lørdag – inden teatrets eget nye (erhvervs)eventyr for alvor går i gang.

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.