Af: Kirsten Dahl

7. juni 2018

Et frækt og alvorsfyldt dansepust

Gunilla Lind Danseteater byder med 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' på en forfriskende fræk og samtid skarp kritik af forfængelighed og kropsidealer

Som publikum er vi på lige fra begyndelsen. Titlen 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' er i sig selv skøn – sigende for indholdet i forestillingen og herlig i klangen: 'V.O.M.P.' – det er lige før lyden sætter sig fast i struben på én, som var det en stor blævrende delle. Og akkurat deller er det vi træder lige lukt ind i, på en måde selv gøres til og bagefter bliver bombarderet med.

En oval ring af lyserøde og pink tøj-pølser i forskellige overfladestoffer og størrelser danner en krans rundt om det område på gulvet, som er scenen. På 2. parket, lige bag raden af pølser på gulvet, sidder publikum på stole og udgør på den måde en slags i-baggrunden-kødrand. Op af pølse- eller delle-kransen rejser seks dansere sig så. De har ligger diskret 'gemt' mellem tøjpølserne og har med al tydelighed pølser monteret overalt rundt om på deres tætsiddende nylonstrømpe-stof-overtrukne hud.

Kropsideal-kritik

En pølse er proppet ind under nylonstrømpen på benet, på låret, på maven, på hoften, på ryggen, brystet, skulderen, ja selv oppe på hovedet er danserne dekoreret med en rad af deller og ekstra hud. Ansigterne er sminket sygeligt og hysterisk meget omkring øjne og kinder med lyserødt og pink. Og der er ikke sparet på brugen af kunstige øjenvipper.

Unge slanke piger tilsat ekstra 'fedtlag', som i den grad generer dem psykisk og skaber indbyrdes splid og fortræd. Eller kropsudstopninger steder hvor der mangler hud ifølge det herskende skønhedsideal – 'implantationer' som på samme måde skaber utilfredshed og konflikter.

Man fornemmer klart på dansernes attituder, bevægelser og samspil, at stykket handler om at kritisere et sygt kropsideal om at skulle se ud på en helt bestemt måde. Lydkulissen, som i en dunkende og konstant strøm hamrer ud gennem højttalerne, understreger den sygelige forfængelighed og skønhedsideal-dyrkelsen.

Musik på nåle

Til tonerne af budskabs-understøttende insisterende, gentagelsesfyldt og moderne skarpt- og marchklingende kompositioner begynder de seks udstoppede dansere at posere rundt på scenen med en gangart, som er de mannequiner på et modeshows podium.

Som dumme høns eller tinsoldater på rad og række. Som slaskedukker tømt for selvstændig stillingtagen. Som nervøst hakkende tandsæt. Som soldater i krig. Som nederlag og sejrsgudinder. Med skridt, som oser af at her kommer jeg og jeg ser mig selv blive set og åh er jeg ikke smuk – og alligevel har jeg det ad H til, fordi irriterende deller fylder mig ud lige der og der – og du kan se det – også selvom jeg holder mit ansigt i helt (botox-)stivnede folder.

Opfindsomme trin og kyndig dans

Gunilla Linds koreografi er humoristisk fræk og dejligt trin-forfriskende. Fyldt med variationer og samtidig enkel i sin næsten brutale fastholdelse af gentagelser. Rummet – de mange stofpølser langs kanten – som viser sig at være af meget forskellig størrelser og længder – bliver flittigt brugt til at illustrere budskabet. Og Lind lader danserne spille op til os med deres mimik og nærhed.

At danserne er toptrænede og dygtige til at bruge deres kroppe, er også af stor betydning for stykket. Både hver især og som gruppe imponerer Shuli Nordbek Azoulay, Katrina Holm, Josefine Ibsen, Emma Christophersen, Anna-Olivia Christesen og Esther Haugegaard.

På en forunderlig og skræmmende vis føler man, at det groteske, forvrængede og sygeligt kropsfikserede univers er milevidt fra hverdagen, samtidig med at det mærkes til at være ultra tæt på og meget realistisk i en tid med følg-moden-pres, plastikkirurgi og alkens forsøg på at sælge livs- og ungdomsforlængende medikamenter.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.