Af: Kirsten Dahl

7. juni 2018

Et frækt og alvorsfyldt dansepust

Gunilla Lind Danseteater byder med 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' på en forfriskende fræk og samtid skarp kritik af forfængelighed og kropsidealer

Som publikum er vi på lige fra begyndelsen. Titlen 'Vanity of Modern Panic – V.O.M.P.' er i sig selv skøn – sigende for indholdet i forestillingen og herlig i klangen: 'V.O.M.P.' – det er lige før lyden sætter sig fast i struben på én, som var det en stor blævrende delle. Og akkurat deller er det vi træder lige lukt ind i, på en måde selv gøres til og bagefter bliver bombarderet med.

En oval ring af lyserøde og pink tøj-pølser i forskellige overfladestoffer og størrelser danner en krans rundt om det område på gulvet, som er scenen. På 2. parket, lige bag raden af pølser på gulvet, sidder publikum på stole og udgør på den måde en slags i-baggrunden-kødrand. Op af pølse- eller delle-kransen rejser seks dansere sig så. De har ligger diskret 'gemt' mellem tøjpølserne og har med al tydelighed pølser monteret overalt rundt om på deres tætsiddende nylonstrømpe-stof-overtrukne hud.

Kropsideal-kritik

En pølse er proppet ind under nylonstrømpen på benet, på låret, på maven, på hoften, på ryggen, brystet, skulderen, ja selv oppe på hovedet er danserne dekoreret med en rad af deller og ekstra hud. Ansigterne er sminket sygeligt og hysterisk meget omkring øjne og kinder med lyserødt og pink. Og der er ikke sparet på brugen af kunstige øjenvipper.

Unge slanke piger tilsat ekstra 'fedtlag', som i den grad generer dem psykisk og skaber indbyrdes splid og fortræd. Eller kropsudstopninger steder hvor der mangler hud ifølge det herskende skønhedsideal – 'implantationer' som på samme måde skaber utilfredshed og konflikter.

Man fornemmer klart på dansernes attituder, bevægelser og samspil, at stykket handler om at kritisere et sygt kropsideal om at skulle se ud på en helt bestemt måde. Lydkulissen, som i en dunkende og konstant strøm hamrer ud gennem højttalerne, understreger den sygelige forfængelighed og skønhedsideal-dyrkelsen.

Musik på nåle

Til tonerne af budskabs-understøttende insisterende, gentagelsesfyldt og moderne skarpt- og marchklingende kompositioner begynder de seks udstoppede dansere at posere rundt på scenen med en gangart, som er de mannequiner på et modeshows podium.

Som dumme høns eller tinsoldater på rad og række. Som slaskedukker tømt for selvstændig stillingtagen. Som nervøst hakkende tandsæt. Som soldater i krig. Som nederlag og sejrsgudinder. Med skridt, som oser af at her kommer jeg og jeg ser mig selv blive set og åh er jeg ikke smuk – og alligevel har jeg det ad H til, fordi irriterende deller fylder mig ud lige der og der – og du kan se det – også selvom jeg holder mit ansigt i helt (botox-)stivnede folder.

Opfindsomme trin og kyndig dans

Gunilla Linds koreografi er humoristisk fræk og dejligt trin-forfriskende. Fyldt med variationer og samtidig enkel i sin næsten brutale fastholdelse af gentagelser. Rummet – de mange stofpølser langs kanten – som viser sig at være af meget forskellig størrelser og længder – bliver flittigt brugt til at illustrere budskabet. Og Lind lader danserne spille op til os med deres mimik og nærhed.

At danserne er toptrænede og dygtige til at bruge deres kroppe, er også af stor betydning for stykket. Både hver især og som gruppe imponerer Shuli Nordbek Azoulay, Katrina Holm, Josefine Ibsen, Emma Christophersen, Anna-Olivia Christesen og Esther Haugegaard.

På en forunderlig og skræmmende vis føler man, at det groteske, forvrængede og sygeligt kropsfikserede univers er milevidt fra hverdagen, samtidig med at det mærkes til at være ultra tæt på og meget realistisk i en tid med følg-moden-pres, plastikkirurgi og alkens forsøg på at sælge livs- og ungdomsforlængende medikamenter.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.