Når forestillingen 'KLINT' fire dage i august fylder Pyramiden på Stevns, er det for via et sansebombardement af lyd, tekst og lys at levere sit bud på en 66 millioner år gammel katastrofe, hvor et meteornedslag udslettede dinosaurerne og halvdelen af Jordens plante- og dyrearter. Og hvor aflejringer af disse livsformer stadig kan findes i Stevns Klint – som derfor er særdeles velvalgt lokalitet til den særprægede musikteaterforestilling.
Det er den spektakulære kæmpepyramide i Boesdal Kalkbrud, små 2 km fra Rødvig, der i sin tid blev opført som opbevaringssted for knust og tørret kalk fra bruddet bag Stevns Klint, der danner den spille- og lydmæssige kulisse for 'KLINT', som har premiere 18. august og opføres over fire dage til 21. august 2016.
Den ekstreme stemme
Men aflejringerne har altså ventet tålmodigt i millioner af år på at blive transformeret fra videnskabelig eksistens til moderne kunst, hvor lyde, klange og rytmer hentet fra naturen indgår i værket.
Og i virkeligheden var det et møde på et stemmekursus for en del år siden, der var startskuddet til den specielle forestilling, fortæller Lene Vestergård, der er en af de to idekvinder bag 'KLINT' og karakteriserer det som 'stedsspecifik-koncert-installation-korværk med solister og elektronisk musikledsagelse'…
Vestergård er særdeles velkendt i børneteatermiljøet, hvor hun har huseret i årtier i forestillinger som skuespiller, instruktør m.v., tilsat et væld af organisatoriske indsatser i bl.a. Scenekunstudvalget, Refusionsudvalget, RBOT, BTS hedengangne kvalitetsudvalg, Horsens-dramaturgiatet og Skuespillerforbundets bestyrelse.
Og så har hun gået to år på DramatikerVæksthuset og mødes stadig med ’spirerne’ fra dengang og har her fået respons på sin tekst til den aktuelle forestilling.
»Birgit Løkke (komponist, perkussionist og sanger, red.) og jeg havde i et par år snakket om, at vi gerne ville arbejde sammen om at bruge stemmen ekstremt/utraditionelt. Vi havde hørt hinanden gå til yderligheder med stemmen på et kursus med Nadine George, og vi synes begge, at det er bevægende og nogle gange chokerende at høre, hvad stemmen kan udtrykke, når man går udenfor ’normalområdet’,« fortæller Lene Vestergård om mødet med sin idekvinde-kompagnon, der også siden mødte Pyramiden i Boesdal Kalkbrud og blev vild med det dramatiske rum, der er 60 meter i diameter, 20 meter højt – og har en efterklang på 6-8 sekunder.
Verdensarv i Pyramiden
Det oplevede Birgit Løkke nemlig på nærmeste hold, da Asterions Hus gæstede Pyramiden med den ekspressive og meget visuelle 'Myten om Minotauros', som hun og Jesper Siberg havde lavet musik til.
Lene Vestergård kendte i forvejen til stedet, hvor hun har været med til at arrangere koncerter – hun er selvfølgelig også aktiv i den lokale teaterforening på Stevns, hvor hun bor…
Næste og afgørende skridt kom, da Stevns Klint i 2014 blev optaget på UNESCO's liste over Verdensarv pga. af de unikke aftegninger af livsformer aflejret i klintens lag.
»Så var vi klar over, at vi havde fundet både vores indhold og vores spillested,« fortæller Lene Vestergård om det, der om kort tid skal opleves som et sansebombardement af lyd, tekst og lys i form af en komposition over de aflejringer, der med tiden er blevet til Stevns Klint.
Forestillingen er bygget op med rytmer, klange og elektronisk behandlede naturlyde. Med sin lag-på-lag-opbygning – i stil med klinten – selv tolker kompositionen Stevns Klints tilblivelse.
Og ovennævnte Jesper Siberg blev som electronica-pioner og akustikekspert en naturlig og vigtig samarbejdspartner på 'KLINT', der opføres som et elektronisk værk akkompagneret af tre sangsolister, Lene Vestergård selv og et kor af 15 sangere.
Der er bygget særlige instrumenter og installationer til det stedsspecifikke værk. Således indgår fx. fire meter lange trækasser til rullende flintesten, der illuderer brændingen rundt om publikum, der sidder midt i Pyramiden med ryggen mod centrum, hvor et ti meter højt stillads er rejst. Herfra styres lys og lyd, og dele af korsatserne dirigeres også fra stilladset.
Brag og børn
»Siden vi fik ideen, har 'KLINT' i den grad grebet om sig. Vi har samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red.) om den naturvidenskabelige forskning om klinten. Erhvervslivet på Stevns bidrager med stilladser, lift, jernplader, el og andre nødvendigheder for at kunne bruge pyramiden som kæmpeinstrument. Østsjællands Museum og Sine Sværdborg fra ZERUM (ZeBU's teaterpædagogiske projekt, red.) har rejst midler til et stort pædagogisk projekt, som i foråret 2016 har haft 4. klasserne fra to store stevnske skoler på workshops om verdensarven: Geologien, faunaen, meteornedslaget, kulturhistorien og fossilerne. Kunstnerne fra 'KLINT' har været inddraget som lærere, og hele tilgangen til læring har været at bruge scenekunstens værktøjer,« lyder den næsten forpustede opremsning af samarbejdspartnere og tilknyttede projekter, der kan bevidne 'KLINT's bredde.
Og for den sags skyld også legitimeringen af Teateravisens omtale på projektet – som jo helst skal være af interesse for portalens fokusområde…
»Selve forestillingen vil forhåbentlig også tiltrække familier med børn, selvom man nok skal være over syv år – for det er MEGET voldsomt omkring meteornedslaget. Og vi har konstateret, at der er bestillinger fra voksne med børn og unge,« forsikrer Lene Vestergård.
Der er i øvrigt plads til 440 i Pyramiden til hver forestilling – og i skrivende stund er der solgt omkring 560 billetter, men Lene Vestergård er ganske optimistisk her med lidt over to uger til premieren og et dagligt flow af solgte billetter, nu hvor folk er tilbage fra ferie og klar til at planlægge nye kulturelle udfordringer.
Alle erfaringer sat i spil
Projekt 'KLINT' løber rundt, og Lene Vestergård bliver rimeligt aflønnet, hvis der sælges 1000 billetter.
Økonomien i projektet er selvfølgelig et vigtigt ikke-kunstnerisk område, og her kommer både offentlig støtte og de mange frivillige ind i billedet. Og projektmagerne tager selvfølgelig deres tørn:
»Jeg har alt for mange kasketter: Forfatterens, instruktørens, producentens og jeg medvirker også,« kommer det fra Lene Vestergård.
»Det har med økonomi at gøre, men er også et resultat af, at projektet har grebet om sig på organisk vis. Heldigvis bliver der taget ansvar hele vejen rundt. Fra komponist, lyd- og lysdesigner, fra vores unge dygtige produktionsleder Christian Bysted og fra Leif, min gemal, som holder trådene til mange af de frivillige, der stiller stole op, mørklægger, sælger billetter osv. osv.«, lyder det fra Lene Vestergård, der dog er glad for at have kastet sig ud i projektet.
»For mig er det en fuldskala-afprøvning af, hvordan kunst kan blive del af den lokale kultur – kan blive til del af levet liv. Egentlig hvad jeg ønsker mig af mit fag. Indholdsmæssigt bliver det en forestilling om den meget større sammenhæng, som menneskelivet, som en detalje, indskriver sig i.
Vi kan stadig ikke vide, om vi når i land med alle vores visioner. Sådan ved vi jo godt, det er med kunstneriske projekter. Men vi har de bedst tænkelig folk på som solister og på lyd og lys. Alle vores erfaringer som kunstnere, er sat i spil.
Vi samarbejder med foreninger og masser af frivillige om forestillingen. Koret, teaterforeningen, vagterne, motorklubben, folkekirken etc. Birgit og jeg havde fra begyndelsen en vag ide om, at 'KLINT' kunne bidrage til den lokale forståelse af, hvad Verdensarven indebærer. Det har grebet om sig på uforudsigelige måder, som er stærkt tilfredsstillende.«
